Venedigs skjulte legepladser

ITALIEN I BØRNEHØJDE – De høje træer skygger behageligt på rutsjebanen, gyngestativet og de mange andre fine legeredskaber. Her først på lørdag eftermiddag er der en del børn i gang med at lege. Flest italienske – og så lige mine to danske døtre.

 

Venedig gemmer på flere skønne, skjulte legepladser, som denne i “Parco Savorgnan” ikke langt fra byens togstation “Stazione Santa Lucia” og ganske nær ved “Ponte delle Guglie.” Den lader sig kun finde, fordi vi ved, hvad vi skal lede efter. Omgivet af tre- og fire-etagers huse, er det nødvendigt på forhånd at vide, at de fleste omgivende gyder ender blindt ved et hus eller en mur, og kun “Calle del Vergola” og “Calle Pesaro” fører helt ind i labyrintens centrum – legepladsen.

 

Venedigs skjulte legepladser.
En af Venedigs skjulte legepladser i Parco Savorgnan.

 

Selvom Venedig er helt usandsynligt smuk og sælsom at spadsere rundt i, kan det godt blive kedeligt i længden for mindre børn. Og så er 45 minutters leg på en ny og spændende legeplads virkelig en gave for både børn og forældre, der giver fornyet mod på at opleve byens historiske, kulturelle og kulinariske seværdigheder.

 

Vi vil selvfølgelig også se både Markuspladsen, Dogepaladset og Rialto-broen, hvor masserne myldrer, og børnene mest har udsyn til tyske turisters maver og numser. Her gælder det om at holde sammen, så vi ikke bliver væk fra hinanden i vrimlen. Men vi behøver kun at bevæge os ganske kort væk fra de proppede turiststrøg, før vi finder et hyggeligt torv, som vi enten har helt for os selv eller deler med få andre.

 

Venedigs skjulte legepladser.
Det elegante, rosa Dogepalads med en mareridtsagtig mængde af turister foran. Heldigvis venter Venedigs rolige pladser og uturistede områder få hundrede meter væk.

 

For eksempel “Campo de Ghetto Novo,” hvor det vækker glæde hos både den 3- og 7-årige, da vi finder en lille, let og blød bold frem fra tasken, som vi kan kaste, sparke og trille til hinanden. Ligesom venetianske børn igennem tiden har brugt byens mange torve til leg og sjov.

 

Pladsen er fredfyldt og ganske stille, så når børnene af bare iver kommer til at råbe, gjalder det mellem husene. Mens pigerne har det sjovt med bolden, har jeg tid til at kigge nærmere på Arbit Blatas Holocaust-mindesmærke på torvets nordside.

 

Venedigs skjulte legepladser.
Der er god plads til at spille bold på Campo de Ghetto Novo.

 

Endnu mere plads til leg og boldspil er der i de store, grønne parker i den østligste del af Venedig i områderne ”Giardini” og ”Sant’Elena.”

 

Venedig er en dejlig by, at have børn med i. Der er ingen biler, cykler eller knallerter, de skal passe på. De skal udelukkende sørge for ikke at falde i en af kanalerne.

 

Når pigerne bliver trætte i ben og fødder, hopper vi på en ”vaporetto” – bådbus. Her kan vi sidde mageligt og kigge ud ad vinduerne, mens vi hurtigt bliver transporteret til en ny del af byen. Vi beundrer de statelige, gamle palæer, der hviler på fyrretræspæle plantet i lagunebundens mudder og de slanke gondoler og gondolierer, som med rolig elegance sikkert styrer de smilende turister uden om resten af den myldrende vandtrafik.

 

Venedigs skjulte legepladser.
En gondoltur kan også være sjov for børn – men den er dyr!

 

Selvom der ikke er lang tid til aftensmad, føler vi os draget af en isbod med ”gelato artigianale” – hjemmelavet is. Nu, vi har travet og leget så meget, bliver vi enige om, at is er det eneste rigtige.

 

Så er pigernes tålmodighed også så meget desto større, da vi halvanden time senere venter på ”fritto misto veneziano.” En himmelsk blanding af friskfanget, friteret fisk og skaldyr, som vi indtager på en lille restaurant på Fondamente della Misericordia. Især blæksprutteringene er et hit hos børnene.

 

Med den rette blanding af skjulte legepladser, leg på pladser, medbragt legetøj, is, sejlture og seværdigheder bliver det legende let at have børn med til Venedig.

 

 

Venedigs skjulte legepladser
Gelato artigianale – hjemmelavet is.

 

FAKTA

Venedig opstod da beboerne på fastlandet flygtede fra goterne og hunnernes hærgen ud til mudderbankerne i lagunen, hvor det var let at forsvare sig. Byen er bygget på pæle på 118 flade øer.

 

De første indbyggere slog sig i 400-tallet ned på Torcello, der ligger i den nordlige del af Venedigs Lagune. Det var her den venetianske civilisation blev grundlagt – ifølge overleveringen på Skt. Markus Dag den 25. april i 421.

 

Siden flyttede magtens centrum fra Torcello til Venedig, der voksede sig til en både handelsmæssig- og militær stormagt i hele middelhavsområdet. Rigdommene strømmede til, og byen blev omdannet til Republikken Venedig, der eksisterede i 1.000 år indtil 1798. Den blev kaldt ”La Serenissima” – den mest lysende – og fantastiske palæer, kirker og kunstværker blev kreeret til beundrende skue den dag i dag.

 

Venedig er regionshovedstad i den norditalienske region Veneto. Befolkningstallet i byen er faldet fra 175.000 indbyggere i 1951 til 54.000 i 2017.

 

Venedigs skjulte legepladser.
På vej fra Ghetto Novo til Fondamente degli Ormesini.

 

FAKTA VENEDIGS GHETTO

Ordet ghetto stammer fra Venedig. Det er en lille bydel, der har sit navn fra ”getto” – støberi –  fordi der tidligere lå et jernstøberi her.

 

I 1500-tallet blev det vedtaget ved lov, at alle jøder skulle bo i dette afgrænsede område, der var omgivet af brede kanaler. Om dagen kunne jøderne bevæge sig rundt i hele Venedig – dog skulle de bære en bestemt type hat samt identifikationsmærke. Mens der om aftenen var udgangsforbud, og Ghetto blev aflåst.

 

Navnet, ghetto, er siden blevet brugt om bykvarterer overalt i verden, hvor jøder var henvist til at bo. Under 2. Verdenskrig blev 246 jøder deporteret fra Venedig. Kun 7 af dem kom hjem igen. I dag rummer Ghetto stadig fem synagoger samt den jødiske befolknings institutioner.

 

Venedigs skjulte legepladser
Udsigt fra en vaporetto – bådbus – til palæer i Canal Grande.

TIPS

Der er også to virkeligt gode legepladser i den østlige del af Venedig. Den bedste – i følge mine børn på 5 og 9 år – ligger på Sant’Elena lige skråt bag vaporetto-stoppestedet. Især svævebanen er et hit. Så meget, at Anemone på 9 år fik vabler i hænderne efter at have hængt i den i en times tid.

 

Den anden ligger i Giardini lige ved Biennale-stoppestedet, bag statuen af den store italienske digter og nobelpris-modtager, Giosuè Carducci.

 

Der er især mange børn på legepladserne efter klokken 16 mandag til lørdag og søndag formiddag og sen eftermiddag. På mange andre tidspunkter er de helt tomme, og der er frit spil til leg.

 

For at gøre det nemt at sejle rundt i hele Vendig og lagunen, køber vi én- eller flere-dagesbillet, så kan vi hoppe på og af ”i vaporetti” – bådbusserne – så meget vi lyster uden at skulle tænke på, hvor vi kan købe billetter.

 

I bydelen Cannaregio, hvor både legepladsen i ”Parco Savorgnan” og Ghetto ligger, byder Fondamenta della Misericordia og Fondamenta degli Ormesini på en række hyggelige restauranter samt bittesmå bacari – små venetianske beværtninger, hvor der serveres et flot udvalg af vine på glas samt små retter – cicheti. Her er børn velkomne de fleste steder.

 

Venedigs skjulte legepladser.
En populær bacaro i Cannaregio er propfyldt både indenfor og udenfor lørdag sidst på eftermiddagen.

LINKS

Link til Parco Savorgnan på Google Maps
Link til legeplads på Sant’Elena på Google Maps
Link til legeplads i Giardini på Google Maps
Venezia dei Bambini’s oversigt over legepladser i Venedig
ACTVs sejlplaner for vaporetti i Venedig
Venedigs Turistbureaus hjemmeside på engelsk
Den Italienske Stats Turistbureau
En artikel på stedkender om strandtur i Venedig
En artikel på stedkender om 3 flotte udsigtspunkter i Venedig
En artikel på stedkender med tips til steder i Venedig uden turister
En artikel på stedkender om Burano i Venedigs Lagune

 

© Bitten Holmsgaard 2019

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.