ITALIEN – Med funicolaren – kabelbanen – stiger vi op gennem tufklippen, som en teaterskuespiller gennem en hemmelig lem i scenegulvet. Hvilken entré! Men intet publikum til at klappe –
bare en morgenstille by hvor der endnu kun er virkelig livligt på markedspladsen og i luften over os. Her svinger talrige svaler sig kvidrende – som mørke silhuetter mod den forårsblå himmel – mens de ustandselig skifter retning i bratte sving.
Dette er den synlige del af Orvieto. Byen som knejser uindtageligt på toppen af de 300 meter høje og næsten lodrette klippevægge.
Og da han endelig havde fundet vand 80 meter nede under byen, og hans arbejde var overstået, og han ikke mere behøvede at kravle ned i det 120×80 centimeter store hul hver dag for at sikre sin familie vand, og han for sidste gang kunne klatre op med fingre og tæer krummet fast om de udhuggede fordybninger i brøndens sider, oplevede han så en euforisk lykkefølelse ikke ulig Luca Signorellis malede mennesker i ”Kødets Opstandelse” – en anden af dommedagsskildringerne oppe i domkirken?
Mon den etruskiske brøndgraver har følt det, som om han var på vej mod helvede? Det blev godt nok først opfundet nogle århundreder senere af de kristne, men alligevel?
med udhuggede redepladser til hver due og direkte udgang mod syd, så duerne kunne holde varmen og selv flyve ud og finde mad. Når der var due på menuen, gik familien ned ad den private trappe fra boligen direkte ovenover – nemmere
bliver det vist ikke.
FAKTA
Orvieto ligger i Umbrien, Italien.
Cirka 100 kilometer nord for Rom.
Der bor godt 20.000 mennesker i Orvieto.
Der er marked hver lørdag morgen og formiddag på Piazza del Popolo.
© Bitten Holmsgaard 2013