London - sprudlende søndag i East End

London – sprudlende søndag i East End

ENGLAND – I samme øjeblik vi drejer om hjørnet fra Bethnal Green Road til Brick Lane i Londons East End, træder vi ind i en sprudlende verden af genbrugsfund, skævt design og multikultur på alle leder og kanter. Den smalle ensrettede vej er forvandlet til gågade i forbindelse med det ugentlige søndagsmarked, og boder er stillet op foran de mange små butikker, cafeer og restauranter, der også holder åbent.

 

Indtrykkene står i kø for at nå gennem mine øjne til hjernen, hvor skøre butiksfacader, umådelige mængder street art, en bod med farvestrålende tyrkiske keramikskåle, køen ved doughnutcafeen og mennesker i både nord- og sydgående bevægelse er tæt på at kortslutte min købekraft. Hvad skal jeg fokusere på? Hvilke detaljer har fortjent min opmærksomhed mest i denne knaldhårde konkurrence om at påvirke mig?

 

London - sprudlende søndag i East End
Menneskemylder, megafede ting til salg, mad fra hele verden og musik på fuld skrald fra alle boder.

 

Det bliver min datter Anemone på ni, som hiver mit fokus mod et bord med hårbøjler. Hun er forelsket i en militærgrøn, der er lavet af en lynlås.

 

”One for six. Two for 10,” – en for seks, to for 10 – siger sælgeren.

 

Vi bliver nødt til at købe to, for lillesøster, Marguerite, skal også have en. Jeg ved, jeg burde prutte om prisen, men lige her kan jeg ikke mande mig op til det og stikker ham en skinnende blank 10-pundseddel.

 

I en af de næste boder kan jeg ikke få øjnene fra en fantastisk husarjakke. Den er perfekt postkasserød med skinnende knapper, epauletter og sådan nogle fine snore, jeg tror hedder aiguilletter. Sådan en har jeg ønsket mig, så længe jeg kan huske. Men jeg tør ikke spørge, hvad prisen er.

 

Naboboden er fyldt med T-shirts med sjove tryk. Jeg trækker på smilebåndet af én med en silhuet af en far med paraplyklapvogn og teksten ”Walking Dad.”

 

Mine to døtre drages af et bredt bord med sølvsmykker, hvor særligt fingerringene får mange kærlige blikke, og deres fingre kan slet ikke lade være med at stryge hen over de største og flotteste.

 

London - sprudlende søndag i East End
De er både flotte og søde, de fire Pearly Kings and Queens plus min datter, Anemone.

Perlekonger og -dronninger er ude med raslebøssen

Midt i menneskemylderet har fire pragtfulde perlekonger og -dronninger roligt og smilende stillet sig op med deres indsamlingsbøsser.Jeg spørger, om jeg må tage et billede af dem, og straks inviterer de min store datter, Anemone, med på fotoet.

 

Deres jakker, kasketter og bukser er overbroderede med hundredevis af perlemorsknapper, badges samt en smule røde plastikknapper til at skabe liv i mønstrene.

 

Jeg spørger, hvor lang tid det tager at sy alle de knapper på? Flere år?

 

“Months,” – måneder –  svarer den høje mand med et smil.

 

Jeg er imponeret. Selvom jeg har øvet mig i mange år med sytråd og knapper, må jeg konstatere, at her står jeg over for professionelle, hvis knapper sidder “impeccable” – upåklageligt. Ganske modsat dem, jeg har syet på.

 

De fire imødekommende perleroyale er repræsentanter for velgørenhedsorganisationen, The London Pearly Kings & Queens Society Charity Fund.Og med denne farverige fremgangsmåde kan jeg i hvert fald ikke lade være med at putte en skilling i bøssen.

 

London - sprudlende søndag i East End
I denne bydel er der bogstaveligt talt street art overalt – og i hver en tænkelig udformning.

 

Næsten lige bag de fire indsamlere funkler et par vamsede leopardmønstrede bukser på en herremannequindukke i vinduet på den kendte vintage-tøjforretning Rokit.På den modsatte side af gaden forsøger en sartrosa læderjakke med håndmalet mønster at overstråle rovdyrbukserne. Det ender vist uafgjort. Jeg køber i hvert fald ingen af delene.

 

Mad fra hele verden – også Danmark

Vi nærmer os jernbanebroen, der sender dunkende tog henover Brick Lane. Før vi når helt derhen, stopper jeg for at beundre en skinnende blank, sort engelsk taxi, der er omdannet til den cooleste kaffebod, jeg endnu har set. Gennem et firkantet hul i bilens tag betjener baristaen kunderne. Jeg er imponeret over, at han både har fået plads til espressomaskine og højttalere, der kan pumpe høj musik ud til de forbipasserende.

 

London - sprudlende søndag i East End
“The Black Cab Coffee Co” er en cool kaffebar.

 

Nu er der for alvor mange mennesker. De går, står og sidder på trappesten, i vindueslysninger, og hvor det ellers kan lade sig gøre. Mens vi zigzagger videre fylder en lækker duft af smeltet ost, basilikum og trøffel mine næsebor. To energiske piger i en italiensk madbod tilbyder smagsprøver på gnocchi i ostesauce og torteloni i cremet sauce med trøffel. Anemone og jeg takker ja. Og uhm, hvor det smager skønt og helt autentisk italiensk. Her under togbroen ligger madboderne side om side. Mens vi passerer den næste, skifter vi kontinent til en skøn krydret duft af indisk af curry, dahl og chicken masala.

 

Men det er Saint Sugar of Londons bagværk, der får mit hjerte til at banke af national stolthed med deres ”Cinnamon Danish” – kanelsnegl – og ”Kierkegaard”-surdejsrugbrød. Om vores danske filosof og teolog, Søren Kierkegaard, var særligt glad for rugbrød, eller om den grundigere tyggen på det grovere brød giver køberen mere tid til filosofiske overvejelser, står hen i det uvisse. Jeg tilslutter mig dog ubetinget Søren Kierkegaards berømte betragtning: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”

 

London - sprudlende søndag i East End
Enten filosofisk rugbrød eller?

Markederne i Old Truman Brewery

Vi fortsætter forlæns men slår et sving til venstre. Først ind i Boiler House i det nedlagte bryggeri, Old Truman Brewery, som er så stort, at det strækker sig hen langs begge sider af Brick Lane. Her er smukt lysindfald og vegansk street food. Da vi ikke kan få øje på en kaffesælger, går vi ud igen og drejer, så snart vi kan komme til det, endnu en gang til venstre.

 

Nu står vi foran Backyard Markets utallige, summende stande. Men vores kaffetørst overtrumfer alle de potentielt gode handler, så vi drejer en tredje gang til venstre gennem en buet indgang til The Tea Rooms. Her er lavloftet , fyldt med gamle møbler og en helt utrolig masse andre ting.  Bagest i denne genbrugsguldgrube har de lige fået klemt en lillebitte cafe ind. Der er kø ved disken men stadig ledige siddepladser.

 

London - sprudelende søndag i East End
Der er lige plads til den lillebitte café “Long and Short Coffee Roastery” bagest i The Tea Rooms.

Jeg trækker vejret dybt ind og nyder denne pause. Engelsk, alternativ hitmusik fra flere årtier akkompagnerer os, mens vi fordøjer formiddagens indtryk og lader op til nye.

 

Vi får americanos i store kopper og scones med jordbærsyltetøj og clotted cream – et typisk tilbehør til scones, der er baseret på mælkefedt.

 

Inden vi fortsætter ud af The Tea Rooms kigger vi os lidt omkring men bliver hverken fristet af dusinvis af gamle fotografiapparater til 5 £ stykket, et par 60 centimeter høje metalvinger eller andre fine ting.

 

Brick Lane Vintage Market ligger i kælderen i Old Truman Brewery.

Brick Lane Vintage Market

Tilbage i Brick Lane kan vi høre The Bee Gees ”Saturday Night Fever” bølge ud af den åbne dør på den anden side af gaden. Mens vi går ned ad trappen til Brick Lane Vintage Market, overtager ”Hot Stuff” med Donna Summer vores øregange. Og hernede i det nedlagte bryggeris rå kælder er der virkelig fyldt med ”hot stuff” i hvert fald i betydningen lækre sager!

 

Hurtigt spotter jeg et par husarjakker. De er ret slidte og lidt falmede. På det lille prisskilt står der 250 £. Godt, jeg ikke spurgte om prisen på den helt perfekte!

 

Ikke mindre end to af standene har specialiseret sig i vintage Burberryfrakker. De fremstår bestemt ikke som nye men er tydeligvis godt brugte. Prisskiltet på den første siger 160 £.

 

London - sprudlende søndag i East End

 

Længere inde i dette skatkammer af 1970’er, ’80’er  og nyere retrotøj gestikulerer en mand med sort eyeliner og høj hat i forsøget på at sælge en af sine uniformsjakker. Hans er dog grå, armygrønne og kæmpestore.

 

En anden af standene sælger cowboy- og læderjakker, der er upcyclede med håndskrevne statements, der fylder hele ryggen.

 

Vi går op ad en trappe og kommer ind i den store madhal, der fungerer som parkeringshus ugens andre dage. Her knokler kokkene i de mange madstande om kap for at tilbyde de vandrende horder et hurtigt og lækkert måltid. Den ellers allestedsnærværende musik er udskiftet med en kakofoni af stemmer, som taler på alverdens sprog. Retterne dufter indbydende, men jeg er desværre ikke sulten.

 

Old Spitalfields Market

Jeg er imidlertid ikke mæt af indtryk og har stadig kun købt sager for 10 £. Vi fortsætter langs den gamle bryggeribygning ad hyggelige Hanbury Street til Commercial Street, hvor Old Spitalfields Market byder på en masse små stande med antikviteter, en smule ragelse og knap så mange mennesker.

 

Jeg kunne bruge timer eller rettere dage på at udforske boder, butikker og stande i dette fascinerende nabolag. Men det er sikkert heldigt for min bankkonto, at jeg har både mand og utålmodige børn med. Jeg føler mig dog opløftet og inspireret af alle de sjove, seje, smukke, skøre og superkreative ting og mennesker, jeg har set i dag. Brick Lane og omegn bobler af vild energi, og det smitter!

 

London - sprudlende søndag i East End

FAKTA BRICK LANE MARKED

Brick Lane Market er et gademarked, der foregår hver søndag fra kl. 9-17. Det strækker sig over flere gader centreret om den nordlige del af Brick Lane samt Cheshire Street i området, hvor bydelene Bethnal Green, Shoreditch og Spitalfields overlapper hinanden. De hører alle til i Borough of Tower Hamlets i Londons East End. Markedet fortsætter mod syd med hele fem forskellige markeder i de nedlagte bryggeribygninger, Old Truman Brewery, der også byder på to street food markeder.

 

Selv lygtepælene i Brick Lane har fået smuk udsmykning. Jeg ville gerne fortælle mere om den, men jeg har desværre ikke kunnet finde info om hverken kunstner eller anledning. Jeg vil dog vove pelsen og mene, at det en gammeldags spinderok, der er afbilledet. Sikkert til minde om dengang dette område var centrum for silkevævning.

 

FAKTA BRICK LANE

Gaden har fået sit navn efter et teglværk, der engang lå her. I dag er denne brogede gade mest kendt for sin mangfoldige og allestedsnærværende street art samt de mange curry-restauranter.

 

Men i slutningen af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet var det protestantiske huguenotter, der satte deres præg på området. De var flygtet fra Frankrig, fordi de blev forfulgt af katolikkerne, og hovedparten af dem slog sig ned her i Londons East End. De var dygtige silkevævere og gjorde East End til centrum for fornem vævehåndværk- og kunst. Omkring 1830 arbejdede de fra cirka 20.000 væve i deres egne boliger.

 

Mod slutningen af 1800-tallet indtog en ny gruppe indvandrere bydelen: Flygtende østeuropæiske jøder. Mere end to millioner jøder flygtede fra Østeuropa på grund af nød og forfølgelse. Dengang boede der så mange jøder her, at Brick Lane blev kendt som ”Little Jerusalem.” I dag er de fleste jøder flyttede til nord- og vestlige forstæder, men der eksisterer stadig to jødiske bagel-butikker, der kappes om at være den bedste.

 

Efter Indiens frihed fra den engelske kolonimagt  i 1947 rejste mange indere, pakistanere og  bangladeshere til England.  En stor del af indbyggerne i Brick Lane stammer den dag i dag fra Bangladesh. På grund af gadens mange karryrestauranter er den i dag også kendt som ”Banglatown.”

 

Et tegn på de skiftende befolkningsgrupper er Brick Lane Moskeen. Den var oprindeligt en protestantisk kirke, senere blev den transformeret til jødisk synagoge, og er i dag de hovedsageligt muslimske bangladesheres moske.

 

Men bangladesherne og de andre bengalier er ikke så mange som tidligere. Trendy, velbeslåede, storbyhipstere har fået øje på bydelens charme, så huspriserne er eksploderet og mange bengalier er flyttet til andre dele af Østlondon.

 

Det var for øvrigt også også i dette område, at Jack The Ripper i  løbet af otte uger i 1888 på brutal vis myrdede fem kvinder.

 

Det andet offer, Annie Chapman, blev faktisk slået ihjel i Hanbury Street. Mens det femte offer, Mary Jane Kelly, måtte lade livet for Jack The Rippers hånd ganske nær Old Spitalfiels Market. Politiet fandt aldrig ud af, hvem Jack The Ripper var. Men der gik rygter om, at det var den kommende konges søn.

 

London - sprudelende søndag i East End
En del af Old Spitalfields Markets facade mod Commercial Street.

 

FAKTA OLD SPITALFIELDS MARKET.

Overdækket marked, der har åbent ugens syv dage fra cirka kl. 11-19. Det ligger i en smuk victoriansk bygning,  der blev bygget i 1880’erne til at huse et grøntsagsmarked for grossister.

 

Navnet Spitalfields stammer fra hospitalet og klostret St. Mary’s Spittel, der blev grundlagt i 1197. Og det allerførst marked her begyndte på en mark ved siden af klostret i 1682.

 

På grund af pladsmangel flyttede grossistmarkedet i 1991 til New Spitalfiels Market i Leyton. I 2005 efter 18 års omhyggelig renoverering samt nybyggeri genåbnede markedet som Old Spitalfields Market – nu med rigtige butikker hele vejen rundt om det store område med de mange, små træstande, der ligger i centrum af bygningerne.

 

London - sprudelende søndag i East End
Den høje skorsten på det nedlagte bryggeri, Old Truman Brewery, er lidt af et vartegn for området.

 

FAKTA OM TRUMAN’S BREWERY

Grundlagt i 1666 dengang da Brick Lane kun var et hjulspor omgivet af marker. Det siges, at det rent faktisk var franske huguenotter, som lærte englænderne at forfine deres ølbrygning og var medvirkende til at gøre Truman’s Brewery til Londons største i slutningen af 1800-tallet. I løbet af 1900-tallet gik det dog ned ad bakke for det store bryggeri, og det endte med at blive nedlagt i 1989.

 

I 2010 blev Truman-brandet dog genoplivet, og siden 2013 er der atter blevet brygget Truman-øl i Østlondon i det nye bryggeri ”The Eyrie.”

 

Bryggeriets tidligere bygninger er i dag et kreativt centrum, der ud over markederne lægger rum til barer, restauranter, butikker, gallerier og kreative firmaer.

 

FAKTA THE LONDON PEARLY KINGS & QUEENS SOCIETY CHARITY FUND

En velgørenhedsorganisation, der blev oprettet af det tidligere børnehjemsbarn, Henry Croft, i 1874. Han arbejdede med at feje på det lokale marked, hvor han blev inspireret af grønthandlerne, som havde tradition for at sy perleknapper på sømmen på deres bukser og jakker samt på deres kasketter. De var meget omsorgsfulde og tog sig godt af hinanden.

 

Henry ville gerne støtte børnene på sit gamle børnehjem, så han lavede et sæt tøj beklædt med perleknapper og begyndte at samle ind for at hjælpe dem. Det var dog ikke nok for ham. Han var efterhånden blevet kendt for sit specielle tøj, og samlede nu både ind til hospitaler, kirker, syge og folk i nød. 

 

Men der var så mange, der bad om hans hjælp, at han blev nødt til at spørge sine gamle venner, grønthandlerne, om de kunne hjælpe med indsamlingerne. De svigtede ham ikke, men blev de første perle-familier.

 

Der var i alt 28 familier – en for hver London-bydel. I takt med at London har vokset sig større, har Pearly Kings and Queens-dynastiet det også. De indsamler den dag i dag penge til en lang række godgørende formål.

 

Du kan blandt andet møde dem på Brick Lane, hvor de samler ind den første søndag i hver måned. Eller i Covent Garden den tredie weekend i hver måned samt til store begivenheder.

 

Tålmodighed har aldrig været min stærke side, så jeg føler mig truffet af denne fine plakat i Brick Lane.

LINKS

Brick Lane Market
VisitBrickLane
The London Pearly Kings & Queens Society Charity Fund
Vintage tøjforretningen Rokit i Brick Lane
The Black Cab Coffee Co
Markederne i Old Truman Brewery
Brick Lane Vintage Market
The Tea Rooms
Cafeen i The Tea Rooms
Old Spitalfields Market
Truman’s nye bryggeri
VisitLondon
En anden artikel på stedkender om London
En artikel på stedkender om en anden kreativ bydel i England

 

© Bitten Holmsgaard 2019

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.