SPANIEN PÅ PLADSEN – Alhambra. Alene navnet vækker et solmættet eventyr til live i min fantasi. Riddere, konger og stærke, sorthårede kvinder befolker det. Drabelige slag bliver udkæmpet med det mål at kunne regere over denne del af “Al-Andalus” – den del af Sydspanien og Portugal, der var under arabisk styre i middelalderen.
Men lige her på Plaza San Nicolas i Granada med en i sandhed eventyrlig udsigt til det berømte mauriske slot, Alhambra, er jeg omgivet af turister med hudfarver i alle nuancer. De er ikke bevæbnede med våben men med kameraer og mobiltelefoner, og de kæmper udelukkende om at få det helt rigtige skud i kameraet. Ingen af dem opfører sig særligt ridderligt eller royalt.
Alhambras mange gyldenrøde bygninger troner øverst på den frodigtgrønne, trædækkede al-Sabika-bakke på den modsatte side af en stejl dal. I horisonten bag slottet mod syd-øst knejser bjergkammen Sierra Nevada med sne på toppen selv her i maj.
Den enkle og smukke, hvide kirke bag os får ikke meget opmærksomhed. Heller ikke den ellers dejlige plads, der er belagt med sirligt anbragte små, runde sten i symmetrisk rude-mønster, som træernes kroner kaster runde skygger på. Nogle af stenbænkene her tæt på pladsens sydlige udsigtspunkt er omdannet til små boder ved hjælp af en hvid dug, hvorpå smykker af metal og læder med sten i alverdens farver er arrangeret i snorlige rækker.
Her kunne jeg sidde i timevis og kigge på, hvordan solens lys hen over dagen forandrer gløden i Alhambras mure og de skygger, dette imponerende bygningsværk kaster.
Livet føles bare mere magisk med udsigt til Alhambra.
FAKTA GRANADA
Granada ligger i den østlige del af den sydspanske region Andalusien og er hovedstad i provinsen Granada. Selve byen havde i 2019 godt 230.000 indbyggere.
Ifølge overleveringen kan Granada være grundlagt af to forskellige historiske personligheder: Enten Noahs datter eller også var det Herkules’ datter, Granata, som grundlagde byen.
Hvad, der er dokumenteret, er, at allerede i år 60 forsøgte Granadas skytshelgen, Cæcilius, at kristne dette område, der dengang var en del af Romerriget.
I 711 blev det sydlige Spanien og Portugal erobret af muslimer fra Nordafrika og Syrien – de såkaldte maurer – der herskede over et område af skiftende udbredelse i de følgende 700 år. “Al-Andalus” kaldte de området. Navnet på regionen Andalusien stammer netop fra dette arabiske navn.
I begyndelsen af den mauriske periode hørte Granada under kalifatet i Cordoba. Men i 1238 udråbte kong Ibn al-Ahmar sig til den første hersker i emiratet Granada. De næste 254 år herskede hans slægt her, og Granada blev det sidste arabiske kongerige på den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal).
I 1492 (samme år som Columbus sejlede vestpå for at finde søvejen til Indien men i stedet opdagede Amerika, udsendt af den spanske konge og dronning) generobrede de kristne monarker, dronning Isabella I og kong Ferdinand II, Granada.
Plaza San Nicolas ligger i den del af Granada, der hedder Albaicín – Albayzín på arabisk. Denne bydel har været beboet i 1.000 år og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Albaicín byder den dag i dag på smukke mauriske bygninger, og en spadseretur her er en tur gennem Granadas historie.
FAKTA ALHAMBRA
Et besøg i Granada er ikke fuldendt uden et besøg i det verdensberømte paladskompleks, Alhambra, der også er UNESCO verdensarv.
Alhambra er det mest betydningsfulde monument fra Al-Andalus og maurernes epoke. Navnet stammer fra det arabiske “qa’lat al-Hamrá” – det røde slot.
Det var netop under det mauriske herredømme, at Alhambra blev opført. Bygningerne dækker et kæmpestort område og består af en række paladser, gårdhaver, pladser, adskillige porte samt et citadel, der er den ældste bygning.
Bygningsværkerne fra denne tid er minutiøst udsmykket med en overdådighed af geometriske mønstre og kalligrafiske inskriptioner, da det ifølge islam er forbudt at skildre mennesker og dyr.
Den katolske kong Carlos V fik i 1500-tallet dele af de mauriske bygninger nedrevet for at bygge et nyt palads, der er navngivet efter ham.
I 1700-tallet blev Alhambra forladt, og senere blev en del af fortet sprængt i luften. Først i 1800-tallet begyndte man at reparere og restaurere dette enestående monument.
Øst for Alhambra ligger Generalife – bygmesterens have – der er smukt anlagt i terrasser med masser af blomster, buske og træer samt vandbassiner og fontæner. Anlægget byder også på en idyllisk pavillon. I denne lysthave kunne kongerne finde kølighed i løbet af de hede sommermåneder.
TIP
Book billet til Alhambra i god tid, ellers kan du risikere, at køen er uendelig lang eller, at der er udsolgt.
H.C. ANDERSEN OM ALHAMBRA
“Sala de los Embajadores […] er endnu for Størstedelen i sin gamle Herlighed; men hvorledes gjengiver man den i Ord; hvad hjelper det at fortælle, at Brystningen er grønne Porcellainsfliser, at Væggene i hele deres Høide synes bedækkede med et Tyl, hængt hen over Guld-Brocade og Purpur, og at dette Tyl er en hugget Steenmasse, et Filigran-Arbeide, hvori de hesteskoformede Vinduesbuer, med svævende Marmorsøiler, giver Lysning; rosetteformede Aabninger, hugne ovenover Karmene, forøger Daglyset, saa at det prægtigt udskaarne Træloft ret kan sees. Ikke Ordet, men Photographien kan gjengive Billedet, og dog foran dette er man bunden til en bestemt Plet; man maa bevæge sig herinde, ret samle og nyde den hele Skjønhed, gaae hen til det aabne Vindue, see ned i den snevre, vildromantiske Dal, som Darro gjennemstrømmer, derpaa dreie sig, see ud i den aabne Forhalle til de luftige, lette Buer, hvis Forziringer synes forstenede Slyngplanter […]”
Fra H.C. Andersens bog “I Spanien” – rejsebeskrivelser fra 1862. Originalen udkom den 9. november 1863.
Min udgave er udgivet på forlaget Borgen i 2004.
LINKS
Granadas turistbureau
Alhambras hjemmeside
Alhambra online billetbestilling
Spaniens officielle turistinformation
Turismo Andaluz
En artikel på stedkender om Cordoba i Andalusien
© Bitten Holmsgaard 2020