ITALIEN – I en hotelhave er en mand i gang med at banke tæpper. I botanisk have slendrer et ungt par omkring hånd i hånd. Og udenfor cykeludlejningen er adskillige turister ved at sadle op. Det er blot nogle få af de situationer, jeg kan betragte med et usædvanligt overblik. Mens jeg skridter afsted i en ringformet bypark, over fire kilometer i omkreds – på toppen af en mur. Dette er Lucca i 1. sals højde.
Luccas bymur er hele 30 meter bred og beplantet med kæmpestore træer, som giver behagelig skygge på brændende sommerdage. Og på visse strækninger er her ligeså meget leben af klapvogne, hundeluftere, cykler og endda en enkelt skraldebil som i byen under mig. Andre steder føler jeg mig pludselig ganske alene med flere hundrede meter til de nærmeste murgængere. Fuglene høres nu ganske tydeligt, selvom de skjuler sig bag træernes grønne blade.
I dag har Lucca bredt sig på begge sider af muren, der i renæssancen blev bygget som et forsvarsværk. Dengang har byen virket uindtagelig – i hvert fald angreb ingen fjender byen i århundreder efter muren blev rejst – Lucca var lukket om sig selv.
Nu føler jeg mig både tæt på byen og på afstand af den på samme tid. Jeg har en suveræn udsigt over tage, tårne og trafik heroppefra – men lydene er alligevel en smule dæmpede, idet de når mit øre. Her er jeg tilskuer – ikke deltager i bylivet.
På muren er det muligt at tage en pause fra byen – fra shopping og sightseeing, sætte sig på en bænk og prøve at vende udsigten til en indsigt. Om hvor brutalt byerne sloges med hinanden for at vinde magt og rigdom. Dengang kunne en 12 meter høj mur med 11 bastioner afskrække fjenderne – og luccheserne føle sig trygge. Det tog så også mere end 100 år at skabe sådan en sikkerhed. Hvad kan vi bygge i dag, der kan sikre en hel by på samme måde? Demokrati? Diplomati? I hvert fald ikke mure!
I dag føles det nærmest som at gå på en bro mellem den gamle bydel indenfor og den nye moderne udenfor. Som at rejse frem og tilbage i historien. Til venstre tung hektisk nutidstrafik. Til højre Palazzo Pfanners 300 år gamle elegance. Seks byporte sørger for, at den rullende trafik kan passere mellem fortid og nutid. Og for fodgængere er der hemmelige, smalle og snoede tunneller med indbygget ekko. Forunderligt. Det er bestemt ikke sidste gang jeg ser på Lucca fra 1. sal.
FAKTA
Lucca ligger i regionen Toscana, cirka 80 km. vest for Firenze.
Der er cirka 90.000 indbyggere i Lucca.