Events
Herunder kan du se alle Stedkenders guidede vandreture i Jammerbugten i Nordjylland.
Jeg har her i 2022 planlagte vandringer i Slettestrand, Fosdalen og Thorupstrand.
I Slettestrand er der vandretur med historiefortælling hver uge fra uge 17 til uge 34. Men hold øje med siden her eller følg Stedkenders Facebookside, for der kommer helt sikkert nye ture på.
Kom med og oplev betagende natur og gode historier.
Læs hvad mine gæster synes om turene
Deltog i dag i debutturen “Guidet vandretur i Slettestrand inklusiv frokost” arrangeret af Stedkender. Skøn tur med Bitten, der er en fantastisk formidler, som formår at levere sine historier med så stor indlevelse, entusiasme og engagement, at det er umuligt ikke at blive smittet af hendes energi og begejstring. Dagens tur var min tredje med Stedkender på tre forskellige destinationer. Jeg har tidligere været med i Thorupstrand og Blokhus – og jeg kan kun anbefale Stedkenders guidede vandreture i Jammerbugten.
Gert Svanborg Sloth, Aalborg
Vi synes, vi havde en fin tur i Vester Thorup Klitplantage og ved stranden sammen med dig og to par medvandrere i dag. Vi kan varmt anbefale denne tur til alle. God orientering og information om det landskab, vi bevægede os igennem.
Hanne og Jens Kjems Toudal