Blandt bavnehøje og hellige kilder - vandreturen Tranum-Fosdal

Blandt bavnehøje og hellige kilder – vandreruten Tranum-Fosdal

DANMARK – Vestenvinden rusker mine kinder røde med 13 meter i sekundet, men udsigten fra 60 meters højde på toppen af Lien er bestemt en stiv kuling værd. De blomstrende mirabeller har bøjet deres grene, så de danner en strålende hvid ramme om kystsletten og Jammerbugtens brusende bølger.

Turen begynder ellers i læ nær naturlegepladsen i Tranum mellem krat og høje stammer med en duft af harpiks i næsen og tusind fugles forårsglade triller i ørerne. Vi vandrer forventningsfulde afsted med hver sin lille rygsæk fyldt med termokaffe, madpakke og håndsprit.

Op og ned går det. Graner bliver afløst af en birkelund og senere bøg.

Midt i skoven er der en rydning, hvor to store bronzealderhøje troner uberørt af tidens gang. Vi bestiger den højeste, Baunehøj, hvis himmelstræbende top strækker sig op på hele 84 meter over havet. Det gør den til Han Herreds højeste punkt. Tænk at vi står her, hvor mennesker boede og blev begravede for flere tusinde år siden. Hvilken udsigt har de kigget på? Og har de glædet sig over den, som jeg gør i dag?

Tusind år senere og helt frem til 1800-tallet tændte gravens efterkommere bavnebål her på toppen for at advare andre om fare.

Nord for nabohøjen er der ryddet en kile i træerne, så der er udsigt til Jammerbugten med skumhvide bølgetoppe. Og drejer jeg en halv omgang, kan jeg se solen skabe Limfjordens vand om til en strålende stribe lys.

Seks runde bronzealderhøje traver vi forbi i løbet af kort tid. Den sidste prøver dog at gemme sig mellem nogle lave træer, så vi er lige ved at gå glip af den.

Efter cirka fire kilometers skovvandring i Langdal Plantage, stopper træerne brat, og Ingeborgs Bakker åbner sig mod syd og vest. Ingeborg var efter sigende en vedholdende kvinde, som ikke ønskede at sælge sin jord til staten, der ellers ejede de to plantager på hver side af hendes grund. I dag er området dog statsligt ejet, men Ingeborgs Bakker har beholdt deres navn. Vi nyder udsigten over de græsklædte, bølgende bakker fra en bænk i skovbrynet og morer os over historien om Ingeborg.

Blandt bavnehøje og hellige kilder - vandreruten Tranum-Fosdal Udsigt fra bænken i skovbrynet til Ingeborgs Bakker.

Med Farmor i Fosdalen

Fra Ingeborgs Bakker går turen videre ind i Fosdal Plantage. Snart kan vi skimte Lerup Kirke mellem træernes endnu nøgne stammer, og Fosdalen dukker op med sin milde sti, omgivet af et vildnis af træer og buske. Et bunddække af nikkende, hvide anemoner byder velkommen og gør mig glad.

Her er jeg kommet så langt tilbage, jeg kan huske. Fra jeg gik med min lille hånd i min fars store næve til nutiden, hvor det ofte er mig, som holder om en spinkel barnehånd.

Som ved et trylleslag pibler Vor Frue Kilde frem af bundens bløde pløre. Jeg kan huske, hvordan min far fortalte, at det var en hellig kilde, og at folk kom hertil for at drikke vandet. Nogle i håb om at blive helbredt for deres sygdomme. 

Hver gang jeg går på denne sti, mindes jeg især én særlig tur hertil. Som jeg husker det, var det en sankthansaften. Mine forældre og jeg havde min farmor med. Min farmor boede i den samme lille landsby, som jeg nu bor i, og gik altid med rød læbestift og højhælede sko. Mine forældre prøvede at overbevise hende om, at hun skulle skifte til et par ekstra gummistøvler, de havde med i bagagerummet. Det nægtede hun, for hun ville ikke ligne en “trok” – som på hanherredmål betyder “en dum og enfoldig person” men også har bibetydningen “en totalt kikset klædt person.” Hun formåede, at gå hele turen gennem Fosdalen, der dengang var en smal, mudret jordsti, i smarte, højhælede sandaler. Heldigvis var de i forvejen lysebrune, så jeg tror ikke, de blev ødelagt.

Jeg har i dag mine meget slidte men terrængående Dr. Martens på, men jeg vælger alligevel at klatre lidt op ad skrænten i stedet for at vade lige igennem de to mudderhuller, som stien byder på sådan en aprildag.

Vor Frue Kilde er nu vokset til en rislende lille bæk, og det er intet mindre end vederkvægende at stå ganske stille og lytte til den.

De Blå Bjerge

For enden af Fosdalen træder vi over Vor Frue Kilde og op ad trappen med de 110 trin. Sammen med min mand og vores to døtre har jeg en solrig efterårsdag smagt på det klare, kolde vand lige her, hvor strømmen har fart. Vi er enige om, at det er det bedste vand, vi har smagt. 

Nu er vi ikke længere i læ mellem træer og i dale. Vi snor os adstadigt afsted blandt enebær og gule kodrivere langs kanten af Danmarks længste indlandsskrænt, Lien. Den danske digter, Jens August Schade, navngav romantisk dette stejle højdedrag “De Blå Bjerge.” Vi stopper igen og igen for at beundre og fotografere udsigterne ned over den flade og brede kystslette, Underlien, der to-tre kilometer borte bliver mødt af havet. 

Kulingen får den øverste centimeter af bondens nypløjede mark til at fyge om ørerne på os, og enkelte vindstød er så stærke, at de skubber mig ud af kurs. Heldigvis er læhegn plantet med jævne mellemrum, så jeg kan stå under en mirabel og gnide sand ud af øjnene. Det er rart, da stien igen slår et sving ind i skoven, og vinden langsomt, i takt med vores skridt, får smidt de sidste sandkorn. 

Mine muskler kan mærkes, og vores pauser i samtalen bliver længere. Jeg nyder helt tanketom den vildtvoksende vegetation i den smalle, urskovsagtige Langdal. 76 høje trin fører os op på toppen af Lien igen. Her er en bænk strategisk placeret, og vi er ikke for seje til at benytte os af den. 

To små, stejle dale, dækket af buskads, skærer revner i skoven, som vi vandrer udenom. Snart er vi omgivet af høje stammer, snart er der havudsigt. Mit ansigt er helt ru af sand, mens sjæl og sind er fyldt op af natur og lykke. Da jeg går den sidste kilometer, tænker jeg, at denne følelse må være den samme, som folk tager på pilgrimsvandring for at opnå. Dette er min lille påskepilgrimsvandring blandt bavnehøje og hellige kilder med enkelte omveje til dejlige minder.

Blandt bavnehøje og hellige kilder - vandreruten Tranum-Fosdal På toppen af De Blå Bjerge.

FAKTA

Vandreruten Tranum-Fosdal åbnede i 2018. Den er kategoriseret som en premium vandrerute af Det Tyske Vandreinstitut. Turen kan kortes af ved hjælp af 4 genveje. De er henholdsvis 2,5 kilometer, 6 kilometer, 7 kilometer og 11 kilometer.

Ruten ligger ved Jammerbugten cirka 36 kilometer nordvest for Aalborg.

Med madpakke-, kaffe- og udsigtsstop brugte vi 4,5 time på den 11,7 kilometer lange tur – og vi er ikke erfarne vandrere.

Lien er Danmarks største indlandsskrænt med en længde på 7 kilometer fra Slettestrand til Tranum. I stenalderen – for cirka 5.000 år side – gik havet helt hertil, og Underlien var havbund.

Der er rigtigt mange bronzealderhøje i området. I Fosdal Plantage er der mindst 60, mens der i Langdal Plantager er mere end 10.

Blandt bavnehøje og hellige kilder - vandreruten Tranum-Fosdal Der er også mulighed for lidt retro-shopping på toppen af Lien.

Fosdalen er sammen med Svinkløv i 2018 udpeget som en enestående naturperle i Danmarks Naturkanon. Hele området er fredet.

I middelalderen valfartede folk til den hellige Vor Frue Kilde hvert år på Jomfru Marias fødselsdag den 8. september i håb om at blive helbredt ved at drikke vandet. Det udviklede sig til det store og livlige Lerup Kildemarked, der bød på meget mere end helligt vand. I slutningen af 1500-tallet klagede den lokale præst til biskoppen på Børglum over “grov uskikkelighed” i forbindelse med Kildemarkedet, og bispen besluttede at lukke det.

Lerup Kirke ligger omgivet af marker og skov lige ved siden af Fosdalen. Kirken er fra 1100-tallet og var indviet til til Vor Frue – Jomfru Maria.

Kunstinteresserede kan med fordel besøge det nærliggende Galleri Lien, der åbnede i 1967. Her kan blandt andet opleves værker af Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen samt formidabel udsigt over Jammerbugten.

Blandt bavnehøje og hellige kilder - vandreruten Tranum-Fosdal Umiddelbart til højre for indgangen til vandreruten Tranum-Fosdal ligger en dejlig skovlegeplads.

TIPS TIL BØRN

Skovlegepladsen i Tranum, hvor turen begynder, er et kæmpehit hos mine børn. De har elsket svævebanen, rutsjebanen og de andre sjove ting, siden de var helt små.

De er dog ikke særligt vilde med at vandre, men når vi leger gemme- og fangeleg mellem træerne, kan de godt lokkes med på den lille rute på 2,5 kilometer. På den er der også et dejligt udsigtspunkt på toppen af Lien, hvor man kan sidde og nyde sin madpakke eller måske nogle kiks.

LINKS

Kort over vandreruten Tranum-Fosdalen
Det Tyske Vandreinstitut, der har premieret ruten
Naturstyrelsens digitale folder om Fosdalen og Langdalen
Fosdalen og Langdalens historie på naturstyrelsen.dk  
Naturcenter Fosdalen
VisitJammerbugten
Indslag på TV2 Nord om vandrerutens indvielse
Hanherred.dk
Link til Jens August Schades beskrivelse af De Blå Bjerge på Google Books
VisitNordjylland
Galleri Lien
En artikel på stedkender om vikingernes hvilested på Lindholm Høje i Nordjylland
En artikel på stedkender om en vandretur med landskabskunst  i Jammerbugten

© Bitten Holmsgaard 2020

4 comments

    1. Kære Marie
      Jeg er rigtigt glad for, at du synes om min beskrivelse af Tranum-Fosdal-ruten. Det er jo sjovest at skrive, når der er nogle, som har glæde af det. Og jeg er helt enig med dig i, at det er en af Jammerbugtens skønneste ruter 🤩
      Venligst
      Bitten

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.