DANSK VESTINDIEN/US VIRGIN ISLANDS – Hjertet banker en lille smule hurtigere og stoltheden over, at gadeskiltene er forsynet med navne som ”Toldbod Gade,” ”Dronningens Gade” og ”Crystal Gade” sætter ekstra energi i skridtene. Her spadserer jeg rundt under Caribiens sol i byen, der bærer en dansk dronnings navn – Charlotte Amalie – flere tusinde kilometer fra lille Danmark.
Højt oppe på en bakke med udsigt over byen og havet, masser af ro og behagelig brise troner Crown House, der i begyndelsen af 1800-tallet var Peter von Scholtens fars hus. Længere nede ad bakken ligger den tidligere plantageejerbolig, Haagensen House, hvor jeg lader mig beruse af den postkortidylliske udsigt og en rom punch. Det røde Fort Christian i centrum, tæt på havnen er opført for at beskytte øen mod fjentlige angreb og i kælderen finder jeg trange, triste celler til slaver, som var kommet på kant med deres ejer eller andre.
Mens jeg følger sporene af Danmarks historie på St. Thomas, er mine ører indhyllet i et patchworkworktæppe af ufuldendte samtaler på amerikansk, der overlapper hinanden og er syet sammen med en tråd af reggaemusik, som løber løbsk ud af højttalerne på de biler, der kører forbi.
Anderledes uforstyrret er St. John, hvor jeg i Trunk Bay næsten ikke kan tro mine sanser, mens mine fødder synker halvt ned i det blødeste, reneste sand, jeg nogensinde har oplevet. Da jeg lader kroppen glide ned i det funklende turkisblå, glasklare og overraskende varme vand, må jeg give den unge amerikaner ret, som står i vand til navlen med en kold øl i den ene hånd og en cigar i den anden og udbryder: ”Det her må være så tæt, man kan komme på Himmerige.”
Helt modsat har livet været på Annaberg Plantage nogle kilometer derfra. Her blev sukkerrør forarbejdet til sukker af afrikanske slaver, som stort set sled sig ihjel.
På den nedlagte plantage, der nu fungerer som museum, får jeg kuldegysninger over et jernhalsbånd – beregnet til slaver – med to buede kroge, der stikker ud over hver sin skulder, så en flugt gennem de høje sukkerrør blev umulig, fordi krogene sætter sig fast. Min mave knuger sig sammen, og jeg indser den gru, de gennemlevede. Jeg skammer mig over, at det blandt andet var danskere, der behandlede disse mennesker så kynisk og brutalt.
En lille moralsk opmuntring venter på Fort Frederik i Frederiksted på St. Croix. Herfra gav den danske generalguvernør, Peter von Scholten, i 1848 ordren til, at slaverne i Dansk Vestindien skulle sættes fri. Fortet virker fortabt og glemt af omverdenen. Det har udført sin mission.
Få kilometer fra fortet får en overvældende stank af gær min mave til at trække sig sammen. Jeg er midt i den store rundtur for at lære alt om produktionen af Cruzan Rum. Tænk, at noget, der udgiver så kvalm en lugt, ender i fine flasker for at blive drukket med stort behag. Fabrikken blev etableret af Nelthropp-familien i begyndelsen af 1800-tallet, da man havde fundet ud af, at den melasse, der er tilbage, når man har presset saften ud af sukkerrørene og lavet den til sukker, kan destilleres til spiritus. Et produkt, der både kan hjælpe med at dulme dårlig samvittighed og hverdagens uhyrlige trængsler. Jeg skyller besøget ned med en mørk årgangsrom, der brænder hele vejen ned gennem halsen.
For mig byder det tidligere Dansk Vestindien på en tropisk historiecocktail med ingredienserne rom, paradisiske strande, slaveri, Peter von Scholten, stolthed og skam.
FAKTA
Dansk Vestindien/US Virgin Islands er betegnelsen for Danmarks tidligere kolonier i Caribien, de tre øer St. Thomas, St. John (tidligere St. Jan) og St. Croix.
Øerne var i dansk besiddelse fra henholdsvis 1672, 1718 og 1733, indtil de blev solgt til USA den 31. marts 1917.
Oprindeligt boede her taino-indianere.
I 1493 gik Christopher Colombus i land på St.Croix under sin anden Amerikarejse, Men tainoerne jagede ham og hans mænd afsted igen. Colombus navngav øgruppen ”Jomfruøerne” efter legenden om Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer. Det var også ham, som bragte sukkerrør med sig til Caribien. I løbet af 1600-tallet blev Caribien stort set omdannet til en sukkerfabrik.
Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1803 blev der sendt mere end 100.000 slaver fra Afrika til sukkerplantagerne på de tre øer.
I 1792 afskaffede Danmark, som det første land, slavehandlen men først med virkning fra 1803. Selve slaveriet blev dog opretholdt, og presset for slavernes frigivelse voksede.
I 1847 besluttede kongen, at fra 1859 skulle alle børn af slaver fødes frie. Oprøret ulmede alligevel, og i 1848 marcherede 8.000 slaver mod Frederiksted på St. Croix for at gøre krav på øjeblikkelig frigivelse. Slaverne truede med at gøre oprør og sætte ild til hele byen. Generalguvernør, Peter von Scholten, ville forhindre et blodbad og tog fuldstændig på egen hånd beslutningen om at ophæve slaveriet på de dansk vestindiske øer.
Efter en dansk folkeafstemning blev øerne den 31. marts 1917 overdraget til USA, der betalte 25 millioner dollar for dem. Øernes befolkning blev ikke spurgt.
Det skete under 1. Verdenskrig, og amerikanerne frygtede, at øerne, og den strategisk attraktive havn I Charlotte Amalie, skulle falde i tyskernes hænder.
Øerne skiftede navn til US Virgin Islands.
LINKS
Rigsarkivet har en overdådighed af materiale om Dansk Vestindien
Rigsarkivets engelske side
Visit US Virgin Islands
Den vestindiske arv
© Bitten Holmsgaard 2017