INDIEN ANBEFALING – Jeg kan næsten høre bjælderne ringle og for mit indre øje se de unge, sorthårede tjenerinder danse vuggende, med de små klokker fastgjort til anklerne. Sådan blev rajputkongen, Raja Man Singh Tomar, vækket hver morgen her i sit palads, Man Mandir. Det smukkeste af de seks paladser, som tilsammen udgør Gwalior Fort.
Jeg bliver både overrasket og betaget af de farvemættede, blankglaserede keramikkakler, der lyser op på både slottets facade og i de private indre gårdhaver. Gule ænder, grønne bananblade, udsmykkede elefanter og fine mønstre i koboltblåt og gult sender mine tanker til eventyrland. Er det ikke en blomsterduftende hindudronning, som jeg fornemmer antydningen af en bevægelse fra, gemt bag skærmen, reserveret kongens blik?
Måske er det bare mindet om dronning Mrignayani, en viljestærk landsbypige, som kunne nedlægge en rasende tyr med de bare hænder og tryllebinde en konge. Hun blev Raja Man Sing Tomars hustru, og deres kærlighed udviklede sig til sød musik. Sammen komponerede de flere ragas – melodier – og grundlagde den berømte indiske musikskole, Gwalior Gharana.
Jeg går gennem døråbninger, ned ad trapper, rundt om hjørner og beundrer fortets detaljerige udsmykning. Jeg har svært ved at tage øjnene fra keramikfriserne, men paladsets rødlige sandsten åbenbarer også smukt udhuggede kunstværker. Hver enkelt påfugl, elefant og tiger gemmer på flere symbolske betydninger. Frugtbarhed, velstand og det menneskelige sind, der normalt er som en vild tiger. Væggenes og facadernes budskaber kan læses af den, som har forstand.
Min fantasi maler igen billeder, som kun jeg kan se. Jeg husker, hvordan jeg som barn ønskede, at jeg havde evnerne til at tegne de fantastiske ting, jeg oplevede i mine drømme. Nu har et af mine drømmeslotte materialiseret sig her i Indien. Rajputterne formåede på formidabel vis at gøre fantasi til virkelighed. Og virkelighedens keramikdekorationer bringer endnu flere minder fra barndommens land, hvor jeg tilbragte timer og dage med min mor i lune keramikværksteder og prøvede at blive klog på rødler, begitning og forglødning.
Man Mandir og resten af det kæmpestore Gwalior Fort er i dag kun en svag afglans af storhedstiden for 500 år siden, hvor kuplerne var belagt med kobber og guld. Men hvilken afglans!
Selvom Taj Mahal er imponerende og templerne i Khajuraho udsøgt udsmykkede, er og bliver keramikslottet i Gwalior min indiske favorit.
FAKTA
Gwalior ligger i Indiens næststørste delstat, Madhya Pradesh, i den centrale del af landet.
Gwalior har skønnet 1.3 millioner indbyggere i 2017.
Byen ligger cirka 320 kilometer syd for Delhi og 120 kilometer syd for Agra.
FAKTA GWALIOR FORT
Fortet dækker et område på næsten 3 kvadratkilometer på et plateau, der ligger på toppen af en 100 meter høj sandstensklippe. Som en del af fortet finder man blandt andet seks paladser, hvoraf et i dag er omdannet til museum, adskillige templer, vandreservoirer og cisterner, syv porte samt barakker og bungalows fra den britiske periode i 1800-tallet.
Den tidligste historiske beskrivelse af et fort på dette sted er fra 575. Man Mandir er opført i 1508 og er i fire etager, hvoraf to etager er underjordiske.
Mange dynastier har regeret herfra. Efter det hinduistiske Tomar-dynasti overtog de muslimske stormoguler fra Agra og senest endnu et hindudynasti, nemlig Scindia, fra 1735-1948, hvor alle de indiske prinsestater blev integreret i den nye selvstændige republik, Indien. Efterfølgende er flere Scindia-familiemedlemmer gået ind i politik.
FAKTA FORTETS VOGTERE
Fuldstændigt fascinerende er turen fra Urwahi-porten op til fortet. Her vogter nemlig mere en 100 jain-statuer, der er hugget ud i klippevæggen i årene mellem 700- og 1400-tallet. Ifølge overleveringen er de udført på bestilling af en af Tomar-dronningerne. Hun var enten selv jainist eller en stor beundrer af deres ikke-volds-religion.
Under stormogulen, Baburs, regeringstid blev statuernes ansigter ødelagt af hans soldater, men siden er de blevet restaurerede.
FAKTA JAINISME
En indisk religion, der er en udløber af hinduismen og opstået samtidig med buddhismen omkring 500 år før hvor tid. Cirka 0,4 % af inderne tilhører denne religion.
Ordet “jain” stammer fra “jina,” der på det ældgamle indiske sprog, sanskrit, betyder “erobrer.” En titel, der blev givet til 24 profeter, som erobrede deres egen bevidsthed, begær og krop, og dermed blev befriet for den uendelige cyklus af genfødsler – og viste vejen til nirvana for alle andre.
Barmhjertighed over for alt liv – menneskeligt og ikke-menneskeligt – er centralt i religionen. Intet levende væsen må skades. Derfor er jainister vegetarer. De spiser intet, der kan flyve, løbe eller svømme. De fleste rodfrugter undgår de endda også, da de mener, at hele planten bliver ødelagt, når man fjerner roden.
Mahavira var den sidste af de 24 profeter og bliver anset for at være stifteren af moderne jainisme. Han opgav alt jordisk gods og gik nøgen omkring og var fuldstændigt ligeglad med søvn, personlig hygiejne og mad. Han rejste rundt i hele Indien og prædikede ikke-vold – ahimsa. Han opnåede nirvana gennem dyb meditation uden at drikke eller spise og forlod således sin menneskekrop.
Der er to retninger inden for jainisme: Digambara og Svetambara.
Digambara-munkene går fuldstændigt nøgne omkring, fordi de tror, at Mahavira selv valgte nøgenheden. De trækker håret ud af deres hoveder, rejser fra sted til sted på bare tæer og dækker ikke kroppen, om det er brændende hedt eller frysende koldt. De spiser kun det, de bliver budt af deres tilhængere – og kun den mængde, der kan være på en håndflade eller i en knyttet hånd.
Svetambara-munke og -nonner bærer udelukkende todelte, hvide dragter, fordi de tror på, at Mahavira modtog en guddommelig klædning, som han senere mistede og først derefter gik nøgen omkring. De bærer en påfuglefjer-børste, som de bruger til at feje insekter væk fra vejen, hvor de går – så de ikke risikere at skade dem. De bærer tillige masker for at undgå at indånde insekter.
Jainismen har haft stor betydning for Indiens kamp for selvstændighed, fordi Mahatma Gandhi overtog idéen om ikke-vold – ahimsa.
LINKS
Distriktet Gwalior
Madhya Pradesh Tourism
Gwalior top 10 på TripAdvisor
Det arkæologiske museum på fortet
Link til et andet indlæg om Indien her på stedkender
© Bitten Holmsgaard 2017