Faciliteret gåtur

Trivsel to go

Tag dine kolleger med på min walkshop  – og få konkrete redskaber og forskningsbaseret inspiration, der mindsker stress og øger trivslen

 

Er I klar til at gå jer til bedre trivsel, sundhed og kreativitet?

 

Så kan jeg hjælpe jer. Jeg koger forskernes bedste råd, anbefalinger og viden om, hvorfor det er så godt at gå, ned til korte og inspirerende oplæg, som jeg serverer i løbet af vores tur. Men det er ikke det hele. For I skal også omsætte jeres nye indsigter til handling. Derfor slutter jeg med adfærdseksperternes bedste tips og tricks, der sikrer, at jeres nye gå-vaner holder i længden. Lige netop når det gælder vaner, handler det for eksempel om at sætte barren lavt!

 

En kort gåtur hver dag er bedre end ingen gåtur. Den giver til gengæld:

  • Sundere medarbejdere
  • Øget energi og produktivitet
  • Forbedret medarbejdertilfredshed

Stedkender faciliteret gåtur - trivsel to go

 

 

 

 

Hvad går vi efter?

Denne walkshop er skabt til offentlige og private teams, små- og mellemstore videns-virksomheder og organisationer, der gerne vil gøre noget konkret for medarbejdernes fysiske og mentale trivsel – uden PowerPoints og stive kontorstole.

 

Jeg laver en skræddersyet rute, der passer præcis til jeres ønsker. Den kan både være i byen og naturen. Gåturen kan sagtens integreres som en del af en medarbejderudviklingsdag, personaleudflugt, temadag, workshop, sommerfest, et teambuildingarrangement, fyraftensmøde, seminar eller inspirationsevent.

 

Jeg fungerer som guide og facilitator på gåturen. Når jeg har budt velkommen, introduceret ruten og indholdet, stiller jeg et spørgsmål, som skal sætte gang i deltagernes reflektion, involvering og samtale, mens vi går. 

 

Undervejs på vores tur stopper vi på i forvejen udvalgte steder, hvor jeg med små og letfordøjelige oplæg baseret på solid forskning fortæller om alle de fordele, det har for vores mentale og fysiske helbred at gå hver dag.

 

Jeg formidler blandt andet, hvad der rent fysisk sker med kroppen, når vi går. Hvor lidt der skal til for at få en sundhedsmæssig effekt. Og uanset om deltagerne er i vidt forskellig fysisk form, vil der være motiverende viden at hente i forhold til den enkeltes fysiske niveau. Her får I de overraskende og opmuntrende fakta, der måske gør, at kondiskoene snører sig selv fremover.

 

Men hvorfor netop gå?

Fordi det virker. Alle aldersgrupper kan gå. En gåtur kræver ingen abonnementer, udstyr eller komplicerede apps. Og selvom du måske har nogle fysiske udfordringer, kan langt de fleste klare en kort gåtur.

 

Sæt tid af, og lad mig inspirere jer. Jeg lover: Det bliver let, lærerigt og en smule sjovere, end I tror.

 

Hvem er jeg?

Bitten Holmsgaard, Stedkender, laver faciliterende gåture - trivsel to go
Fotograf: Lene Esthave

Jeg hedder Bitten Holmsgaard, er uddannet journalist og har i årevis fordybet mig i forskningen bag, hvad gang gør for kroppen og hjernen, og hvordan vi ændrer adfærd og vaner på en måde, der holder.

 

Den viden omsætter jeg til korte, inspirerende oplæg undervejs på den faciliterende gåtur.

Læs hvad deltagerne på Trivsel to go siger:

Hvis I gerne vil prøve en anderledes, givende og spændende tur ud i naturen, så er en Trivsel TO GO-tur med Bitten Holmsgaard helt oplagt! Vi lavede sammen med Bitten en tur for Verbessers netværksmedlemmer, hvor der på turen både blev tid til samtale, viden leveret på bedste vis af den altid fantastiske Bitten og en masse netværk på kryds og tværs 😊 Det er absolut ikke sidste gang, vi laver en sådan tur – så de aller bedste anbefalinger herfra til at booke en Trivsel TO GO-tur 🤩

Lise Nordklitgaard, Netværksekspert og indehaver af Verbesser ApS 

 

Bitten tog os med på en inspirerende gåtur i Østerådalen, hvor hun undervejs fortalte om alle de forskellige goder, der er ved at gå. Det fungerede så godt, fordi vi undervejs mærkede hendes ord i virkeligheden, mens vi gik. Jeg tog derfra med mere lyst til gåture og masser af inspiration – for det får man nemlig også af at gå tur, der hvor der er højt til himlen.

Janni Pilgaard, journalist og fagbogsredaktør, Aalborg

 

Tusind tak for en skøn tur! Bitten fra Stedkender guidede os med energi og humor gennem Østerådalen og delte kloge og sjove indsigter om mental og fysisk trivsel.
Efterår, grin, netværk og smuk natur gjorde det til en dejlig oplevelse for både krop og sind.

Karin Tranholm Nørgaard, medejer, ProtoShop

 

Hør mere

Hvis du vil høre mere om min faciliterede gåtur eller booke mig, så udfyld gerne nedenstående formular:

 

← Back

Your message has been sent