SPANIEN – Lige siden jeg første gang så et foto af de karakteristiske rød- og hvidstribede buer, har jeg drømt om at besøge dette sted. Mange år senere står jeg her nu og må dreje rundt om mig selv for at fatte, hvor stor den er – La Mezquita – moskéen – i Cordoba.
Række efter række af fuldstændigt symmetriske buer, der hviler på 856 søjler, indgyder en følelse af uendelighed. Den sirlige symmetri virker meditativ, og jeg kan næsten mærke pulsen falder simultant med varigheden af besøget. La Mezquita er på én gang slet ikke, som jeg havde forestillet mig og meget, meget mere.
Jeg opdager først nu, at buerne er dobbelte, to og to balancerer de, den ene over den anden. Som om hver bue er sat med eftertryk. Disse dobbelte buer forstærker indtrykket af, at rummet aldrig ender. At moskeen er sit eget univers.
Som et meteornedslag midt i denne prægtige perfektion, har en pyntesyg kirke udraderet buer og søjler i et stort område. Med sine overdådige krummelurer, udskæringer, guld, hvælvinger og kuppel er kirkens udsmykning så voldsom, at pulsen straks stiger og blikket flakker rundt uden at kunne fokusere. Jeg skynder mig fra kirkens forvirrende uro ud i den omgivende moské. Her kan sjæl og sind finde ro og fokus. Forbindelsen til gud synes mere direkte uden distraherende overdekoration.
La Mezquitas fuldendte kosmos leder tankerne hen på Cordobas guldalder under maurernes styre for 1000 år siden, hvor muslimer, kristne og jøder stort set levede fredeligt sammen. Lige nu virker det desværre som en parentes i en historie, hvor en kristen konge lod en malplaceret katedral opføre midt i en enestående moské, og andre kristne ødelagde gudebilleder på egyptiske templer, mens muslimer langt senere, i vor egen tid, sprængte Buddhastatuer i Afghanistan i stumper og stykker.
Jeg tænker, at religion har to sider. En fantastisk, som prædiker godhed og skaber smukke værker samt en uforsonlig, som vil omvende og ødelægge det, der kan tolkes som afgudsdyrkelse eller ugudeligt. Den er som dobbelte buer, hvis to lag er dømt til at følges ad. La Mezquitas storslåethed inspirerer til store tanker.
Buerne – og storslåetheden – fortsætter uden for moské-katedralen. På sydøstsiden af den, ned mod Guadalquivir-floden, står en triumfbue nærmest henkastet. De omkringliggende bygninger ser ud til at vende den ryggen med deres beskedne bagsider, så den er helt absurd i sin pompøsitet. Men set fra toppen af den 2.000 år gamle romerske bros 16 buer giver den pludselig bedre mening. Den blev bygget som byport under romerne men den udgave, der troner her i dag er fra 1500-tallet.
Nu ser jeg buer overalt, ikke mindst på Plaza de la Corredera, der ligesom La Mezquita er et studie i symmetri med mange meter helt ens buegange og bygninger på pladsens fire sider. Her først på eftermiddagen hviler en afslappet ro og harmoni over den store plads.
Anderledes myldrende er der omkring den fine gamle byport, Puerta de Almodóvar, der gennem sin bue tillader adgang fra Calle Cairuáns bassiner til de blændende hvide husfacader og snævre, snoede stræder i la Judería, jødekvarteret. Her møder jeg både en guitarbygger, som smiler og hilser gennem den åbne dør, da jeg nysgerrigt standser for at se ham arbejde, samt de fineste sølvfiligran-øreringe dekoreret med grøn og hvid emalje, som jeg nu bærer med glæde.
Cordoba er meget mere end La Mezquita. Jeg er lykkelig for, at jeg har god tid til at slentre rundt, fare vild og indånde den venlige atmosfære i buernes by.
FAKTA
Cordoba ligger i regionen Andalusien i Sydspanien og har cirka 330.000 indbyggere.
Der har været bosættelser, hvor Cordoba ligger allerede fra år 800 før vor tidsregning. Byen blev senere erobret af blandt andre romerne, som døbte den Corduba.
Andalusien og store dele af den Iberiske Halvø – Spanien og Portugal – blev regeret af maurerne – muslimske erobrere fra Nordafrika og det syriske område – fra 711 til 1492. Maurerne navngav området Al-Andalus og gjorde Cordoba til hovedstad i en periode.
La Mezquita blev bygget mellem år 785 og slutningen af 900-tallet. Det var emir Abd al-Rahman I, som satte byggeriet i gang.
Cordobas guldalder var årene 929-1031, hvor byen var den velhavende hovedstad i et selvstændigt kalifat. Litteratur og videnskab blomstrede i denne periode.
I 1200-tallet generobrede den kristne kong Ferdinand III Cordoba og fordrev maurerne.
Det var den kristne kong Carlos I, der i 1523 besluttede at bygge en katedral midt i moskéen. Derfor blev blandt andet 437 af moskéens 1293 søjler revet ned for at gøre plads til katedralen. Han skulle dog siden have fortrudt sin gerning og have sagt: ”Vi har ødelagt noget, der var enestående i verden.”
Såvel La Mezquita som det historiske centrum omkring den samt ”Festival de los Patios Cordobeses” – Cordobas årlige festival for blomstrende gårdhaver – er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
LINKS
Turismo de Cordoba
La Mezquitas hjemmeside
Spaniens turistside på engelsk
Radioprogram på engelsk på BBC om Moské-katedralen i Cordoba
© Bitten Holmsgaard 2017
Tak for de mange fine oplysninger.
Har brugt adskillige timer i Cordoba og nydt de fantastiske steder, dog uden at kende hele historien som du beskriver så flot😊
Velbekomme, Frank.
Det er superdejligt at høre, at du kan har fornøjelse af at læse mine beskrivelser 🙂