ISTANBUL, TYRKIET – Som dansere, hvis koreografi er vokset sammen med kroppen, bevæger de sig rundt med fjedrende skridt. De gentager de samme mønstre, men ruten bliver ændret for hver runde.
De tyrkiske çaycı – te-tjenere – danser i deres egen cyklus, mens gæsterne i Kapalı Çarsı – Den Store Bazar – knokler rundt med uregelmæssige bevægelser og abrubte stop, så snart en forretning eller ting fanger deres opmærksomhed.
Jeg er ikke nået mange skridt ind i den summende bazarbygning, før en çaycı drejer om et hjørne med sin runde metalbakke. Den formelig svæver 25 centimeter under hans hånd. Men ved nærmere eftersyn, kan jeg godt se, at bakken hænger i tre buede messingstænger, der samles i et cirkelformet håndtag.
Te-tjenerne er en del af en lang kontinuerlig vandring til og fra det lille tehus – çay evi – der kun er lidt større end et standardkøkken i en dansk to-værelses lejlighed.
En çaycı træder energisk ud ad døråbningen med et sikkert sving til venstre. Han end ikke strejfer de mange mennesker, som myldrer afsted uden en fast kurs. Med et nyt sving til venstre fortsætter han målrettet ned ad en befærdet gade i den labyrintiske bazar. Foran en butik bliver to velformede glas afsat til en butiksejer og en kunde, som når at forsyne sig med sukkerknalder fra sukkerskåen, inden çayçi’en igen valser ud i virvaret – videre til de næste kunder.
I tehuset er en anden te-mand i gang med at sætte underkopper, glas, teskeer og sukkerskål på sin bakke, så tripper han tre skridt længere ind i det lille rum og venter stående, mens en af tehusets køkkenmænd fylder teen i glassene.
Det hele er nøje koreograferet – et par minutters ventetid, mens ordrerne bliver fremstillet, så afsted med et sving til højre eller venstre. Mesterligt følger te-tjenerne bevægelserne i masserne og laver ingen bratte bevægelser. De skridter afsted i deres egen regelmæssige puls som efter en indre rytme. Robuste men adrætte bringer de glassene sikkert frem og tomme tilbage.
Te-tjenernes vigtigste kunder er bazarens sælgere, som ringer og bestiller te til deres kunder, så de ikke spilder kostbare minutter på selv at hente den. Her er det nemlig almindelig høflighed at byde potentielle kunder på te.
Jeg spenderer et glas på mig selv. Den er skoldhed, så jeg holder forsigtigt på den øverste kant med tommel- og pegefinger. Jeg nipper til den mahognibrune væske og bliver overrasket over, at den slet ikke er bitter – med to sukkerknalder aner jeg kun lige smagen af sort te.
Jeg kunne sidde hele dagen og drikke te og kigge på temændenes diskrete dans her fra min plads med udsigt til det lille te-hus. Jeg er nemlig fuldstændig til fals for gammeldags service. Og når serveringen ankommer på lette fjed til en pris af 1 lira – cirka 3 kroner – så er det lige min kop te.
FAKTA
Istanbul er Tyrkiets største by.
Officielt er der cirka 15 millioner indbyggere – uofficielt 17,5 millioner.
Kapalı Çarsı – Den Store Bazar – ligger midt i Istanbuls historiske bydel.
Den Store Bazar er cirka 550 år gammel – i dag er der mere end 3.000 butikker.
Over 250.000 mennesker besøger bazaren hver dag.
Der er adskillige små tehuse – çay evi – i Kapalı Çarsı.
Tehuse og çaycı – te-tjenere – findes i hele Tyrkiet.
Først i 1930’erne blev te for alvor populært i Tyrkiet.
LINKS
Turistside om Istanbul
Tyrkiets turistside på dansk
Tyrkiets kultur- og turismekontor om Istanbul
Tyrkiets turistside
Kapalı Çarsı
© Bitten Holmsgaard 2015