Se Venedig fra oven - 3 fortryllende udsigtspunkter

Se Venedig fra oven – 3 fortryllende udsigtspunkter

ITALIEN ANBEFALING – En spadseretur rundt i Venedig er ganske flad – bortset fra alle de trappetrin jeg skal op og ned ad for at passere nogle af de mere end 400 broer, der forbinder de 118 små øer, som byen reelt består af. Her i Venedig, der så smukt kaldes “La Serenissima” – den strålende – er der ganske få steder, hvor det er muligt at se det hele fra oven. 

 

Det mest oplagte er at tage elevatoren op i Campanile di San Marco – Markuskirkens klokketårn. Men her kan køen være helt uhyggeligt lang, hvis man ikke har forudbestilt de dyre billetter, der giver adgang uden om køen. Det er dog en stor oplevelse at se Venedig fra oven, derfor anbefaler jeg her 3 andre fortryllende udsigtspunkter.

 

Se Venedig fra oven - 3 fortryllende udsigtspunkter Udsigt fra toppen af kirketårnet i San Giorgio Maggiore. Til venstre et udsnit af det store kloster og øen, Giudecca. I midten kirkens kuppel og den brede Giudecca-kanal. I baggrunden den hvide kirke, Santa Maria della Salute. Mod højre Bacino di San Marco, Dogepaladset og Markuskirkens høje tårn.

1. San Giorgio Maggiore – den flotteste udsigt mod Dogepaladset og Markuspladsen

“Dooonggg,” bamler den gamle kirkeklokke lige over vores hoveder. Det giver et sæt i mig af forskrækkelse, selvom jeg har talt ned sammen med mine døtre. Vi har forberedt os og læst skiltet, der forkynder, at besøgende bedes tage sig i agt for klokkerne, der troligt bekendtgør, at nu er der atter gået en halv time.

 

Udsigten er udsøgt. Mine øjne sluger glubsk synet af det sartrosa Dogepalads, den myldrende Markusplads, Markuskirkens kupler og dens himmelstræbende “campanile” – klokketårn – mod nord. 

 

Mellem os og San Marco-bydelen, i farvandet “Bacino di San Marco” tøffer “vaporetti” – vandbusser – stødt afsted i deres faste ruter, mens vandtaxier og private motorbåde susende pløjer hvide skumfurer i evigt skiftende tern.

 

Heroppefra kan jeg se hele Venedig og helt ind til fastlandet, der bliver opløst i disen, som solen ikke er varm nok til at brænde væk. Som en navlestreng forbinder broen “Ponte della Libertà” – frihedsbroen – lagune-byen med kontinentet. Et par kilometer stik nord troner Muranos hvide fyrtårn med de karakteristiske to sorte striber.

 

Det er både sjovt og overraskende at se byen fra en anden vinkel. Hvor harmonisk den fremstår med sine dæmpede rødlige og lyse nuancer. Bygningernes og farvernes ensartethed bliver kun brudt af spredte grønne pletter og strunke, himmelhøje kirketårne, som gør det nemmere at orientere sig.

 

Mod øst ligger lange Lido som en lav, bebygget barriere mod Adriaterhavet. Imellem den og San Giorgio Maggiore, hvor vi er steget til tops, ligner øen, San Servolo, en fæstning med sit ferieresort, der dækker samtlige øens 5 hektar.

 

Vi beundrer de forskellige udsigter fra kirketårnets fire sider. Går fra nord til øst og tilbage til nord for lige at falde i staver over Dogepaladset endnu engang. Læner os forsigtigt ud mod syd for at kigge på San Giorgio Maggiore, der både er navnet på kirken i toppen af hvis tårn, vi befinder os, og den frodige grønne ø, som kirken er bygget på. Denne udsigt indtager vi langsomt og omhyggeligt, før vores øjne har set sig mætte, og vi lader os sænke ned i gennemsnitlig menneskehøjde igen.

 

FAKTA SAN GIORGIO MAGGIORE

San Giorgio Maggiore ligger ét stop med vaporetto linje 2 fra San Marco/San Zaccaria.

 

Vi stod i kø i cirka 5 minutter for at købe billetter og derefter cirka 10 minutter, før det blev vores tur til at suse de cirka 60 meter op med elevatoren, så vi kunne se det meste af Venedig fra oven. Turen kostede 20 Euro for to voksne og to børn (6,- per voksen og 4,- per barn). Tårnet er i alt 75 meter højt.

 

For at komme op i kirketårnet skal man gå igennem den smukke kirke San Giorgio Maggiore. Her er gratis entré. Kirken er regnet for et af renæssance-arkitekten Andrea Palladios mesterværker. Bag kirken ligger det store Benediktinerkloster, der i dag er hovedkvarter for kulturinstitutionen, Fondazione Giorgio Cini. Klostret, de omgivende parker samt skiftende kunstudstillinger er åbne for besøgende mod entré-betaling.

 

Der er også en café med terrasse ud til lystbådehavnen og udsigt til Dogepaladset. Vær opmærksom på, at der i hvert fald i vinterhalvåret er lukket i café og Fondazione Cini om onsdagen.

 

Se Venedig fra oven - 3 fortryllende udsigtspunkter

2. Fondaco dei Tedeschi – Rialtobroen og Canal Grande fra oven

Elegance og fashionabel overdådighed emmer ud af hver en kvadratcentimeter af Fondaco dei Tedeschi. Siden efteråret 2016 rummer dette 500 år gamle palæ, som ligger lige der, hvor Rialtobroen  står i spænd over Canal Grande, et eksklusivt stormagasin.

 

“Wauw,” tænker jeg, mens jeg læner mig ud over gelænderet på loggiaen på 3. sal. Her kunne jeg så let som ingenting fyre hele feriebudgettet af. Bygningens dna er handel. Den blev opført af tyske købmænd som pakhus til blandt andet silke, krydderier og andre luksusvarer fra Orienten. Vi er her dog ikke for at shoppe men på vej opad til tagterrassen.

 

Min ældste datter, Anemone, på 9 år er ellers meget interesseret i både kosmetik og tøj.

 

“Moar! Moar! Prøv lige at se den her,” lyder det igen og igen.

 

Hele familien ankommer imidlertid samlet til det store, møbelløse venteområde på øverste etage. Her sørger en to meter høj og en meter bred udsmidertype og en elegant ung kvinde for, at vi ikke snyder os de sidste trin op på udsigtsterrassen før kl. 13, som er det tidspunkt, der står på vores elektroniske billetter. I samme øjeblik de sidste personer fra holdet før os er kommet ind, får vi endelig lov at komme ud i den friske luft.

 

Der er trængsel ved den del af rækværket, der giver adgang til den bedste udsigt over Rialtobroen. Med min beskedne højde på 166 centimeter, kan jeg dog kun se et udsnit af den heroppefra. Men det er lige meget, for jeg kan beskue næsten hele den nordligste bue af det spejlvendte “S” som udgør Canal Grandes forløb – inklusiv den fine, historiske markedsbygning skråt overfor og utallige prægtige palæer på begge sider af Venedigs hovedfærdselsåre. Rundt langs gelænderet fortæller raderede bronzeplader med hvert sit udsnit af Venedigs skyline, hvilke kirker og seværdigheder denne del af udsigten byder på.

 

Inden vores 15 minutters ophold på udsigtsterrassen er overstået, begynder min yngste datter, Marguerite på 5 år, at trække i min arm for at få mig med ned igen. Hun skal løftes op for at kunne se andet end himmel og er begyndt at kede sig.

 

Da vi har taget elevatoren tilbage til stueplan, kan vi ikke finde udgangsdøren. Vi prøver alle fire at huske, hvor det var, vi kom ind men finder kun nye nicher med nye varer. Vi er fanget i luksuriøs og labyrintisk lækkerhed. Ved et heldigt tilfælde bliver vi til sidst lukket ud af en uniformeret dørmand uden at have spenderet en eneste cent. Men det kræver benhård disciplin og et uudtømmeligt lager af nej’er. 

 

TIPS

Det er gratis at nyde udsigten fra toppen af Fondaco dei Tedeschi, men det er nødvendigt at booke billet. Det kan gøres i selve stormagasinet på de iPads, der er opstillet på 3. og 4. sal. Men det smarteste er at gøre det på forhånd – gerne mindst én dag før – ellers kan alle tider være fuldbookede.

 

Der er fine, gratis toiletter på 4. sal i T Fondaco dei Tedeschi tæt på elevatoren.

 

 

Se Venedig fra oven - 3 fortryllende udsigtspunkter

3. Scala Contarini del Bovolo – eventyrlig trappe med romantisk udsigt over tagene

Scala Contarini del Bovolo – Contarini-familiens sneglehus-trappe – bærer sine godt 500 år med ynde og sjæl. Det er en fornøjelig tur at trippe rundt og rundt og rundt op ad de 80 lave trin. For hver runde skifter udsigten. Forneden kan vi kun smugkigge ind ad vinduerne i den forholdsvis lille gård, hvor denne berømte trappe ligger. Mens en mega-romantisk og super-italiensk udsigt over venedigs orange tage åbenbarer sig, da vi kun let pustende nærmer os toppen.

 

Heroppe for enden af trappen træder vi ud på den cirkelrunde “belvedere” – udsigtsterrasse. Den er bedårende indrammet af en hvid balustrade forneden og smalle buer på slanke søjler foroven. Allerøverst folder den indvendige træ-kuppel sit hvælv ud over os. Jeg trækker vejret dybt for at rumme denne fortryllende udsigt.

 

Vi er omgivet af Venedigs pittoreske tegltage fra nordøst til sydvest. De gløder i solen i alverdens nuancer fra gylden beige til brændt rødbrun.

 

Men udsigtens uomgængelige fokuspunkt er Markuskirkens kampanile, der tårner sig op over resten af byen. Den og kirkens fem yppige kupler virker til at være ganske tæt på os. Måske kun 2-300 meter i fugleflugtslinje. 

 

Balkonens arkitektur er børnevenlig med den gode funktionalitet, at alle, uanset højde, kan opleve panoramaet – også min yngste datter, Marguerite på fem år. Hun har sat sig på hug og kigger glad ud mellem balustrene.

Lige her kunne jeg snildt tilbringe et par timer i selskab med en solnedgang og en god flaske lokal “Prosecco” – mousserende vin produceret her i Nordøst-italien. Bare surt, at skiltet oplyser på italiensk, engelsk og som piktogram, at det er forbudt at medbringe såvel mad som drikkevarer. Det er for øvrigt også forbudt at læne sig ud, klatre over gelænderet, lave graffiti, ryge og smide skrald, hvis nogen skulle være i tvivl.

 

Jeg forestiller mig, at berømte venetianere som komponisten Vivaldi, dramatikeren Goldoni eller måske forføreren Casanova også har stået lige her og ladet sig indtage af udsigten. Det er i hvert fald de rette omgivelser at blive forelsket i.  

 

Min ældste datter, Anemone, udnævner sneglehus-trappen til sit yndlings-udsigtspunkt i Venedig. Det kan jeg godt forstå. Dette sted maner prinsesser, jomfruer og fine damer i lange, bølgende silkekjoler frem i min fantasi. Det er lige før, jeg kan se en sorthåret skønhed i flammende rød kjole ved gelænderet, idet jeg vender mig for langsomt at promenere ned ad trappens cylindriske slyngninger. 

 

FAKTA SCALA CONTARINI DEL BOVOLO

Bòvolo betyder sneglehus på den venetianske dialekt af italiensk. 

 

Paladset er endnu ældre, men det var Pietro Contarini, der fik tilføjet den smukke vindeltrappe samt loggiaerne i fem etager i 1499, efter han overtog ejendommen 10 år tidligere. Det smukke palads var i Contarini-familiens besiddelse indtil 1800-tallet, hvor det i nogle år var ejet af Domenico Emery fra Toulon i Frankrig. Siden overgik det til en velgørende organisation og er i dag ejet af byen Venedig. Fra sokkel til toppen af kuplen er trappen 28 meter høj. 

 

Voksne skal købe billetter i billetkontoret til højre for loggiaen for at få lov til at bestige sneglehustrappen og opleve dette fortryllende udsigtspunkt. Børn under 12 år har gratis adgang.

FAKTA VENEDIG

Venedig består af 6 “sestieri” – bydele – San Marco, Cannaregio, Santa Croce, San Polo og Dorsoduro. Derudover hører en række andre beboede øer i Venedigs Lagune med til byen. De mest berømte lagune-øer er Murano, Burano og Lido.

 

Venedig blev grundlagt på øen Torcello i den nordligste del af lagunen, da befolkningen flygtede fra fastlandet i 400-tallet på grund af goternes og hunnernes hærgen. Senere flyttede byens centrum fra Torcello til Rialto-området, der dermed er Venedigs ældste og gennem århundreder har været byens handelscentrum.

 

Venedigs centrum er delt i to halvdele af den brede og næsten 4 kilometer lange Canal Grande. Kun fire broer forbinder kanalens to bredder. Den nuværende Ponte di Rialto – Rialtobro – er fra 1588, men allerede i 1100-tallet blev den første træbro over Canal Grande opført på dette sted. Indtil 1800-tallet var Rialtobroen den eneste faste forbindelse mellem Canal Grandes to sider. 

 

Navnet Rialto stammer fra “riva alta” – den høje bred – da Rialto er grundlagt på det højeste sted i Venedig.

 

Det er også muligt at komme fra den ene til den anden side af Canal Grande med en “traghetto” – en stor gondol, der er bemandet af to gondolierer, og som sejler i rutefart mellem to stop, et på hver side af den store kanal – eller en “vaporetto” – vandbus – for eksempel linje 1, der stopper ved samtlige 16 stoppesteder fra Piazzale Roma i øst til San Marco i vest.

Venedig var i næsten 1.000 år en selvstændig, rig bystat med egen flåde, der regerede over store dele af Middelhavet.

 

I dag er byen regionshovedstad i Veneto. Men byens befolkningstal har været faldende i årtier, så der nu kun er cirka 50.000 fastboende i selve Venedig.

Toppen af Rialtobroen set fra T Fondaco dei Tedeschis tagterrasse.

LINKS

San Giorgio Maggiore
T Fondaco dei Tedeschi tidsbestilling til tagterrasse
Fondaco dei Tedeschi på Google Maps 
Gioielli Nascosti di Venezia som Scala Contarini del Bovolo er en del af  
Scala Contarini del Bovolo på Google Maps
Fondazione Giorgio Cini
VeneziaUnica
Campanile di San Marco
Campanile di San Marco online-booking
ACTV sejlplaner for alle vaporetto-linjer
En artikel på stedkender om Venedigs skjulte legepladser
En artikel på stedkender om Venedigs egen strand

 

© Bitten Holmsgaard 2020

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.