Udsigt fra Orvieto, Umbrien, Italien.

Orvieto – synlig og usynlig

ITALIEN – Med funicolaren – kabelbanen – stiger vi op gennem tufklippen, som en teaterskuespiller gennem en hemmelig lem i scenegulvet. Hvilken entré! Men intet publikum til at klappe –
bare en morgenstille by hvor der endnu kun er virkelig livligt på markedspladsen og i luften over os. Her svinger talrige svaler sig kvidrende – som mørke silhuetter mod den forårsblå himmel – mens de ustandselig skifter retning i bratte sving.

Dette er den synlige del af Orvieto. Byen som knejser uindtageligt på toppen af de 300 meter høje og næsten lodrette klippevægge.

Nede under byen – hugget ud i klippen – gemmer sig hundredevis af huler og gange: Det usynlige Orvieto.
Underjordiske huler under Orvieto, Umbrien, Italien.
På vej ned til det usynlige Orvieto.
For mere end 2500 år siden begyndte de daværende beboere – etruskerne – at bygge brønde. Og brøndene er der endnu. Arbejdet foregik naturligvis med håndkraft. Nedad – meter efter meter.
Domkirken – Duomo di Orvieto – i den synlige by ovenover er berømt for en cyklus af freskomalerier ”Dommedag” af renæssancemaleren Luca Signorelli.  Et af motiverne er ”Nedstigning til Helvede”.

 

Duomo di Orvieto, Umbrien, Italien.
Det synlige Orvieto. Domkirken – indenfor Luca Signorellis er dommedagsfresker.

Og da han endelig havde fundet vand 80 meter nede under byen, og hans arbejde var overstået, og han ikke mere behøvede at kravle ned i det 120×80 centimeter store hul hver dag for at sikre sin familie vand, og han for sidste gang kunne klatre op med fingre og tæer krummet fast om de udhuggede fordybninger i brøndens sider, oplevede han så en euforisk lykkefølelse ikke ulig Luca Signorellis malede mennesker i ”Kødets Opstandelse” – en anden af dommedagsskildringerne oppe i domkirken?

Mon den etruskiske brøndgraver har følt det, som om han var på vej mod helvede? Det blev godt nok først opfundet nogle århundreder senere af de kristne, men alligevel?

Etruskisk brønd under Orvieto, Umbrien, Italien.
Det usynlige Orvieto. 2500 år gammel etruskisk brønd.
Liv og død gjaldt det også i middelalder-orvietanernes underjordiske dueslag.  De var levende spisekamre
med udhuggede redepladser til hver due og direkte udgang mod syd, så duerne kunne holde varmen og selv flyve ud og finde mad. Når der var due på menuen, gik familien ned ad den private trappe fra boligen direkte ovenover – nemmere
bliver det vist ikke.
Dueslag i de underjordiske huler under Orvieto, Umbrien, Italien.
Det usynlige Orvieto. Underjordiske dueslag fra middelalderen.
Vores frokost på La Palomba – Duen – er ikke fra de højere luftlag men derimod umbrichelli (en umbrisk pastatype) med revet trøffel. Denne kostbare svamp som vokser usynligt
under den umbriske jord – og som kun kan snuses op af hunde og grise. Retten smager sort af jord og fugtighed – passende, når det nu ikke skulle være due.
Orvieto byder på meget mere – synligt og usynligt. Men kabelbanen sender afgangssignal, og vores tur på
denne scene er slut. Mens vi kigger bagud, forsvinder byen over os.
La Torre di Maurizio, Piazza del Duomo, Orvieto, Umbrien, Italien.
Det synlige Orvieto. La Torre di Maurizio, der ligger lige ved Piazza del Duomo.

FAKTA
Orvieto ligger i Umbrien, Italien.
Cirka 100 kilometer nord for Rom.
Der bor godt 20.000 mennesker i Orvieto.
Der er marked hver lørdag morgen og formiddag på Piazza del Popolo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *