Gedenkstätte Berliner Mauer, Bernquerstrasse.

Minder om en mur

TYSKLAND – To hvide roser er sirligt stillet over kors ved billedet af Doris Schmiel. Hun blev dræbt af skud i forsøget på at flygte fra Øst- til Vestberlin den 19. februar 1962. Det er 55 år siden, men hun er ikke glemt.

Foto af Doris Schmiel i Fenster des Gedenkens, Gendenkstätte Berliner Mauer, Berlin.
Doris Schmiels foto i Fenster des Gedenkens.

Hendes foto er et af 131, som her i Fenster des Gedenkens – Erindringsvinduet – husker os på de mennesker, som blev dræbt eller omkom under flugtforsøg eller i forbindelse med det tidligere DDR-regime. Erindringsvinduet er en del af Gedenkstätte Berliner Mauer – Mindesmærket for Berlinmuren – der ligger langs Bernauer Strasse. Et af de steder, hvor den 43,1 kilometer lange Berlinmur fra 1961 til 1989 delte by og borgere, og forhindrede østberlinerne i at rejse til vesten.

Fenster des Gedenkens, Gedenkstätte Berliner Mauer, Berlin.
Fenster des Gedenkens.

Inde i Dokumentationszentrum – mindesmærkets museum – skildrer et kæmpefoto, hvordan to babyer på armen af hver sin mor rækker ud efter hinanden over pigtrådshegnet i de første dage efter muren blev opført, hvor kontakt stadig var mulig.

I samme udstilling kan jeg ikke løsrive mig fra et mindre foto af en glædestrålende lille dreng, som løber sin bedstemor i møde. Han har ikke set hende i to år, fordi hun bor i Østberlin og han i Vestberlin. Billedet er taget i 1964, hvor de to lande har lavet en aftale, så vestberlinere kan søge om at besøge familie i øst en enkelt dag.

Gedenkstätte Berliner Mauer, Dokumentationszentrum, Hilde ullstein bild.
Foto i Dokumentationszentrum af Hilde, ullstein bild.

Jeg besøgte Berlin første gang i 1986 på studietur med efterskolen og husker svagt forskellen mellem de to bydele. I Østberlin ville nogle unge fyre købe vores cowboybukser og veksle penge. Med vestlig valuta åbnede det sorte marked nemlig for dem. Her var gader og huse i gråtoner. Mens der i Vestberlin var knald på lys og farver, og Springer Verlags lysavis med dagens nyheder trodsede DDRs lukkethed og også lod sig læse øst for muren.

Den eneste erindring, jeg har om selve muren, er ved Brandenburger Tor, hvor vi i Østberlin kunne køre tæt forbi den berømte byport, mens Berlinmuren blokerede adgangen fra Vestberlin.

Brandenburger Tor, Berlin.
I dag er der fri passage gennem Brandenburger Tor.

Det må have krævet disciplin at tro på, at ens land og styre er bedre end nabolandets, når man er nødt til at sætte en mur og bevæbnede vagter op for at forhindre indbyggerne i at flytte. Og det må have været mærkeligt – og indimellem  skræmmende – at bo i Vestberlin, løsrevet fra resten af sit land, omgivet af en anden magt, der fuldstændigt har spærret en inde bag en mur.

Da jeg forlader Gedenkstätte Berliner Mauer og drejer ned ad Strelitzer Strasse har jeg vand i øjnene – måske er det bare på grund af den kolde vind. Jeg er ikke helt sikker.

Gedenkstätte Berliner Mauer, Bernauerstrasse, Berlin.
Kig til en del af Gedenkstätte Berliner Mauer fra udsigtsplatformen ved Dokumentationszentrum.

FAKTA
Gedenkstätte Berliner Mauer er det centrale mindesmærke for Tysklands deling. Det består af mange forskellige elementer og strækker sig over 1,4 kilometer langs den tidligere grænsestribe. Her findes også det sidste stykke Berlinmur, der er inklusiv originalt DDR-grænseanlæg.
Der er gratis adgang til det hele.
Afsæt god tid.

Husene på østsiden af Bernauerstrasse bliver brugt til at skildre forskellige episoder fra murens tid.

FAKTA OM TYSKLAND OG BERLINS DELING
Efter 2. Verdenskrig ophørte Tyskland med at eksistere som stat, og de allierede (USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) overtog 5. juni 1945 alle regeringsbeføjelser. Landet blev opdelt i fire zoner, som de fire besættelsesmagter administrerede hver især.
Berlin, der lå i Sovjetunionens zone, blev inddelt i fire sektorer. USA, Storbritannien og Frankrig overtog de tre vestlige sektorer og Sovjetunionen den østlige. I 1948 brød samarbejdet mellem de tre vestmagter og Sovjetunionen sammen og Berlin blev delt i to.
De tre vestmagter kunne ikke blive enige med Sovjetunionen om, hvilken side Tyskland skulle tilhøre. Det førte til, at vestmagterne lod vesttyske politikere oprette Vesttyskland (BRD) i 1949 – senere samme år tog Sovjetunionen initiativ til, at en selvstændig stat, Østtyskland (DDR), blev oprettet i øst. Vesttysklands hovedstad blev Bonn, mens Østtyskland havde Østberlin som hovedstad. Forholdet mellem de to stater var vanskeligt. Mange indbyggere i Østtyskland flygtede i løbet af de første år til Vesttyskland, hvor væksten i samfundet skabte mange arbejdspladser. Det førte til, at grænsen mellem de to lande blev lukket den 13. august 1961. På østsiden gik man i gang med at sætte pigtråd op, og i 1963 stod Berlinmuren færdig.
I 1989 er Østtyskland ved at gå i opløsning, og natten mellem den 9. og 10. november blev grænsen mellem Øst- og Vestberlin åbnet. Året efter blev de to lande genforenet og Berlin hovedstad.

Hus ved Rosenthaler Platz i Berlin.
Mange steder i Berlin mindes man, hvordan muren delte byen i to. Som på denne facade, hvor der står “Dette hus lå tidligere i et andet land.”

LINKS
Gedenkstätte Berliner Mauer
Visitberlins side om Berlinmuren
Mauer Museum Haus am Checkpoint Charlie
DDR Museum
East Side Gallery
Stasi-Museum Berlin
Tränenpalast
Museum The Kennedys

© Bitten Holmsgaard 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *