Løgstør - kanalidyl ved Limfjorden

Løgstør – kanalidyl ved Limfjorden

DANMARK ANBEFALING – Jeg vil være havnemester i Løgstør. Bare for at få lov at have kontor i det lysegule og grønne dukkehus på havnen. Det står der med ryggen til den mørkeblå Limfjord og siden til Frederik VII’s Kanal og stråler indbydende under en skarp forårssol.

Foran det, lige over for turistbureauet flokkes folk om Mette og Heinos IS-HUSET. Jeg hører blandt andet en familie, som snakker med sjællandsk accent. De er især begejstrede for softicen:

“Det er ligesom i gamle dage. Det er ægte fløde,” jubler de.

Inden vi når frem til ispausen, begynder vores hyggelige gåtur ved det, der nok er Løgstørs mest elskede motiv: broen over Frederik VII’s kanal med Limfjordsmuseet i baggrunden.

Løgstør - kanalidyl ved Limfjorden
Kig til Frederik VII’s Kanal gennem gitteret i drejebroen.

Den kridhvide, kalkede bygning med de kamtakkede gavle og det orangerøde tegltag mod den lysende blå himmel vækker også genklang i mig. Der er noget majestætisk over den, skønt den ikke er stor. Den synes at våge over Limfjord og kanal, som den ligger ensom og ophøjet på det smalle stykke land mellem de to farvande. Det var da også her, Kanalfogeden i gamle dage regerede fra.

Danmarks ældste fungerende drejebro forbinder den tidligere kanalfogedbolig med fastlandet og byen. Broen inviterer os næsten uimodståeligt videre over kanalen med sine solide træplanker og høje, hvide jerngelænder med smukt rudemønster. Set her fra bysiden er der kælet for symmetrien. Øje og sjæl får ro.

Min yngste datter, Marguerite, med hænderne fulde af blå- og knivmuslinger.

Skaller, muslinger og kæmperejer

Jeg nyder udsigten over Limfjorden fra bænken bag museumsbygningen, mens pigerne og min mand samler muslingeskaller. Det er en overkommelig opgave, da stranden er helt dækket af dem.

Da de har samlet så mange, de orker, begiver vi os de få meter mod øst fra fjorden til kanalen. En gammel træksti løber parallelt med Frederik VII’s Kanal. Vi vælger dog at gå ned ad trappen til den salt- og vindblegede bådebro, der er bygget et par meter ude i kanalen hele vejen fra Limfjordsmuseet til kanalhavnens indsejling, nær det kære, lille havnekontor. Vores trin tramper hult og rytmisk på broens brædder.

Her i foråret 2020 er restauranterne langs fjord og kanal lukkede. Men jeg mindes med længsel og glæde tidligere, velsmagende oplevelser med dugfriske blåmuslinger fra Limfjorden. De lokale spisesteder sørger normalt for, at Løgstør lever op til sit tilnavn, Muslingebyen. I dag nyder vi i stedet vores afhentede pasta med kæmperejer ved et bord på bådebroen. Såvel smag som omgivelser er i top.

Lækre blåmuslinger på restaurant Kanalfogedens Køkken i Limfordsmuseet i oktober 2019.

Is og kanalidyl

Efter en kop medbragt termokaffe fortsætter vi mod øst langs kanalen. Pigerne synes, det er sjovt at kigge ind i vinterbadernes bassin under den nye, høje træbro, der, halvvejs mellem drejebroen og indsejlingen, forbinder de to bredder. 

På den modsatte side ligger tre små fiskerbåde fortøjet. Sammen med de sorttjærede lave, gamle fiskerskure bagved er de et billede på en svunden tid. Jeg glæder mig over, at de stadig eksisterer. At jollerne ikke er konverteret til trawlere og skurene jævnet med jorden for at give plads til nybyggeri, hvor alt er snorlige og i vatter. Det føles trygt og livsbekræftende, at der er noget, der stadig ligner den verden, jeg var barn i.

Vi spiser vores is på legepladsen mellem IS-HUSET og Turistbureauet. Bagefter hopper pigerne i trampolinerne. Jeg får endnu en kop kaffe, mens jeg kigger på alle de glade danskere, der også har fundet ud af, at Løgstør er god, gammeldags kanalidyl ved Limfjorden. Tænk at have været kanalfoged her – eller havnemester.

Løgstør
Det kære dukkehus af et havnekontoret, der tidligere var lodshus. Det er oprindeligt bygget i et plan i 1902. Men da det blev flyttet til sin nuværende placering i 1929, blev det placeret oven på den høje sokkel. Løgstør Lodsstation blev nedlagt i 2015.

 

FAKTA OM FREDERIK VII’S KANAL

Tænk engang, den 4,4 kilometer lange og tre meter dybe Frederik VII’s Kanal er udgravet ved håndkraft! Det tog da også 400 mand fem år fra 1856 til 1861. Men så kom kong Frederik VII også personligt og indviede kanalen med kanonsalut.

Kanalen løber parallelt med Limfjorden, og det kan jo virke som det rene molboarbejde, men grunden til det store anlægsarbejde var, at der i Limfjorden mellem Løgstør og Aggersborg var nogle store sandbanker, Løgstør Grunde, som skibstrafikken skulle føres sikkert forbi.

I 1899, som var det mest trafikerede år, sejlede næsten 3.000 skibe gennem Frederik VII’s Kanal. 

Løgstør - kanalidyl ved Limfjorden
Frederik VII’s Kanal med de sorte fiskerhuse til højre og trækstien i forgrunden.

I begge ender af kanalen er der et svajebassin. At svaje betyder, at skibene drejer (væk fra sejlretningen). I svajebassinet kunne skibene lægge til, inden de fik tilladelse til at sejle gennem kanalen. De skibe, der ikke kunne sejle igennem ved egen kraft, fik hjælp af hestekraft. Trækhestene gik på trækstierne langs kanalen.

I 1901 blev der gravet en sejlrende i Limfjorden, og i 1913 blev kanalen lukket i den vestlige ende ved Lendrup.

Hen over sommeren arrangerer Limfjordsmuseet sejlture på kanalen. 

Der er i dag cykel- og vandresti på begge sider af kanalen hele vejen til Lendrup.

I øjeblikket bliver der arbejdet på at få kanalen genåbnet.

Husk også at opleve Danmarks ældste drejebro. Den blev indviet sammen med kanalen i 1861. Broen er stadig funktionsdygtig. Det kan du opleve – og måske endda selv være med til – når Frederik den VII’s brolaug drejer den 25 tons tunge bro. I juli og august er der hver uge flere brodrejninger.

Løgstør - kanalidyl ved Limfjorden
Den gamle kanalfogedbolig ved Frederik VII’s Kanal er i dag en del af Limfjordsmuseet. Den fine drejebro forbinder bysiden med den lange smalle tange, der adskiller kanalen fra Limfjorden.

FAKTA OM LIMFJORDSMUSEET

En del af Limfjordsmuseet har til huse i den tidligere Kanalfogedbolig, der er fra 1863. Det var faktisk også her brofogeden boede med sin familie. Bag huset med de to boliger, ud mod fjorden ligger den tidligere hestestald. I dag har museets administration, arkiv og udstillingen “Den fantastiske Limfjord” – om søfartens historie i Limfjorden – til huse i de smukke, gamle bygninger.

På landsiden ligger Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter i samme bygning som restauranten Kanalfogedens Køkken. Oplevelsescentret fortæller om Limfjordens fiskeri, om bådebyggeri, stormfloder og strandjagt ved Limfjorden samt om livet i Limfjorden, som kan nærstuderes i museets akvarier.

Museet har også et “Historisk Bådebyggeri.” Her kan man komme helt tæt på restaureringen af gamle skibe i det  åbne værksted. I Frederik VII’s Kanal har museet desuden en flåde af historiske skibe, som man også kan se nærmere på. 

Hele kanalen hører under museet inklusiv drejebroen. Hver sommer i juli og august er det muligt at komme med på museets guidede sejlture gennem Frederik VII’s Kanal til Lendrup. Her er der et stop, så man også kan opleve Kanalbetjenthusene, hvor såvel kanalbetjenten som lodsen boede, mens kanalen var i drift. 

Tre små fiskerbåde i Frederik VII’s Kanal midt mellem Limfjordsmuseet og Havnekontoret. Den nye, høje bro i baggrunden er fra cirka 2007.

FAKTA OM LØGSTØR

Løgstør ligger 47 kilometer vest for Aalborg og 65 kilometer nord for Viborg i Vesthimmerland på sydsiden af Limfjorden. Byen havde godt 4.100 indbyggere i 2019. Få kilometer øst for Løgstør ligger Aggersundbroen, der forbinder Himmerland med Han Herred og Thy.

Jeg har altid syntes, at Løgstør var et specielt navn til en by. Nu har jeg fundet ud af, at  “Ør” betyder “en høj, gruset strand.” Sådan én fandtes tæt på landsbyen Løgsted ved Limfjorden. Da da der blev grundlagt en by her i 1516 fik den navnet Løgstør – en forkortelse af “Løgsted-ør.”

 Kilde:  Johannes Steenstrup: De danske stednavne. Udgivet 1908.

Sildefiskeri var dengang Limfjordens vigtigste indtægtskilde. Det gælder også for Løgstør. Men kongens folk havde svært ved at kontrollere, at alle de steder, hvor man saltede sild til eksport, huskede at få betalt afgift til kongen. Derfor udstedte han en forordning om, at det kun var tilladt at salte sild to steder ved Limfjorden. Aalborg var den ene. Det havde været oplagt at vælge den vigtige fiskerby, Nibe, som den anden. Men det sagde Aalborg nej til. Regionens største købstad ville ikke have en konkurrent så tæt på. Derfor blev det fjerneste sted for sildefiskeri valgt: Løgstedøre, der blot var nogle få huse, der lå ved en strand. 

På få år blev der etableret salterier, et toldsted og senere fik Løgstør også egen retskreds. Midt i 1800-tallet blev den første havn bygget.

Den 1. januar 1900 lykkes det endelig Løgstør at få købstadsrettigheder. Det skete næsten 40 år efter, at Frederik VII’s Kanal var blevet indviet.

De senere år har Løgstør markedsført sig som “Muslingebyen.” Det betyder blandt andet, at der er Muslingehøstfest hvert år i april og Muslingefestival hvert år i juli, hvor mere end et ton muslinger bliver serveret for byens gæster. I juli er der desuden Kanal Jazz ved Frederik VII’s Kanal hvert år.

Rundt om i byen kan man også se store, dekorerede blåmuslinge-skulpturer.

Løgstør Grunde Fyr
Løgstørs unikke dobbeltfyr.

LØGSTØR GRUNDE FYR

Løgstør har også et helt specielt fyrtårn. Som noget enestående her i Danmark er det et dobbeltfyr. Dem findes der kun to af i landet. Det andet, Egense Fyr, er dog ikke tilgængeligt.

Fyret i Løgstør ligger nordøst for Frederik VII’s kanal og havnekontoret og består af to forfyr, der samarbejder med et bagfyr næsten to kilometer længere mod øst. De to forfyr fra 1908 er anbragt i hvert sit hvide trætårn, der er placeret på samme murede bygning ved havnen og Limfjorden.

Fyrene skal hjælpe skibstrafikken sikkert igennem den smalle sejlrende gennem Løgstør Grunde. Omkring sejlrenden er fjorden kun en meter dyb. De tre fyr fungerer således, at holder skibet bagfyrets lys placeret midt mellem det røde og det grønne lys i forfyrene, befinder det sig midt i sejlrenden. 

Det sydlige forfyr lyser grønt i to sekunder efterfulgt af to sekunders pause, mens det nordlige forfyr lyser tilsvarende rødt.

Kilde: Bogen “Danmarks Fyrtårne og Fyrskibe af Ove Hermansen. Billesø & Baltzer 2011.

 

Trampoliner på legepladsen ved IS-HUSET.

TIP TIL BØRN

Der er to legepladser ved kanalen i Løgstør. Den ene ligger mod syd, ved siden af Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter. Den er mine to døtre på ni og fem meget begejstrede for. Mod nord mellem IS-HUSET og turistbureauet er der en mindre legeplads med trampoliner på runde forhøjninger.

LINKS

Løgstør på VisitVesthimmerland.dk
Limfjordsmuseet
Tv-programmet “Antikduellen” på DR i Løgstør
Indslag på TV2 NORD om Muslingefestivalen i Løgstør
Indslag på TV2 NORD om Muslingehøstfest i Løgstør
Indslag på TV2 NORD om træskibssejladsen “Limfjorden Rundt” i Løgstør
Artikel om Frederik VIIs Kanal i Jyllands-Posten – kan kun læses med abonnement
Video på Youtube, der viser, hvordan skibene blev trukket gennem kanalen af heste
VisitNordjylland
Alle stedkenders artikler om oplevelser i Nordjylland
Alle stedkenders artikler om oplevelser ved Limfjorden

© Bitten Holmsgaard 2020

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.