Færøerne i dur og mol, fyrtårnet i Tórshavn

Færøerne i dur og mol

FÆRØERNE – Grønt og øde. De furede fjeldsider tårner sig op med bække, der som smalle, grå ar, gennemskærer landskabet. De spredte små fåreflokke syner ikke af meget i dette imponerende sceneri. Selvom disse 18 øer ser små ud, når jeg ser dem på et kort, virker landet enormt, og jeg føler mig lillebitte her, omgivet af dale og bjerge

Som en kultiveret oase med træer, tætliggende huse og små velplejede haver åbenbarer Færøernes hovedstad sig. Tórshavn på en torsdag. Højt over byen på 6. sal lader en gruppe stærke og stolte færinger i strikkede uldtrøjer stemmerne klinge. Dette er mit første møde med levende, færøsk musik.

Færingenes sprog er blødt og behageligt. Mykines udtales noget i retning af ”Mitjines.” Denne nordatlantiske sprogtone swinger godt. Jeg har hørt, at nutidens færøsk er dét af de nordiske sprog, der er mest lig det tungemål, som vikingerne talte for 1.000 år siden. Det tror jeg gerne. Færøsk lyder af tradition, vedholdenhed og forne tider. Dette særegne, nordiske sprog virker bekendt og vækker mindelser om noget, jeg ikke længere kan huske. Jeg lytter intenst, og i samme øjeblik jeg synes, at nu forstår jeg det, mister jeg tråden og er helt fortabt.

I en smuk og beton-rå, ombygget industribygning  i den sydlige del af  hovedstadens havn, oplever jeg flere moderne, færøske sangskrivere folde sig ud på den lave scene. Fælles for dem er den melankolske, nordiske klang, der bliver fremført med en indadvendt og lidt kølig attitude. Jeg kommer til at tænke på vintermørke dage tilbragt indendøre i ly for elementernes rasen eller midt ude i den stive kuling med regnen piskende ind i ansigtet og følelsesløse kinder.

Jeg lægger blandt andet øre til dette fine nummer af Greta Svabo Bech. Men denne udgave fra DR P3 lyder betydeligt bedre end min smartphone-video.

Aftenens højdepunkt er, da en stor gruppe mænd og kvinder klædt i færøske folkedragter byder op til kædedans. De synger højt og gjaldende, og alle færinger i salen kan tilsyneladende synge med. Jeg forsøger at lære de enkle dansetrin med en færing i hver hånd, mens sangen fortsætter monotont. Det her er mere rytme end melodi. Mit smil er på størrelse med Julia Roberts’, og jeg bliver helt øm i kinderne men let og boblende indeni. Jeg er lykkelig for at blive inviteret ind i fællesskabet i stedet for blot at være tilskuer. 

Færøerne i dur og mol Tjørnuvík
Udsigt til den lille bygd, Tjørnuvík.

I bunden af en bugt omgivet af fjelde så høje, at solen kun når herned i sommerhalvåret, ligger Tjørnuvík. Her hænger fisk til tørre på snore under husenes udhæng, og en lille, interimistisk butik, der sælger fårehorn, uldstrik og andre hjemmelavede souvenirs, kan hurtigt åbnes, når der er besøgende under optræk. I den lille, velholdte trækirke vælder lyset ind ad vinduerne. Her holdes den danske samledigter, Thomas Kingos, salmer i hævd. Salmer, der har haft en utrolig stor betydning på Færøerne, da en salmebog med hans salmer var at finde i næsten hvert et hjem. 

Dengang stod der ikke et eneste orgel i kirkerne her på de 18 nordatlantiske øer, derfor måtte menighederne prøve at huske melodierne, så godt de kunne. Over årene har disse melodier lige så stille ændret sig ganske forskelligt fra bygd til bygd og meget, meget langt fra de melodier, nogle af os syddanskere kender fra salmebogen.

Disse Kingo-hymner blev ikke alene sunget i kirken. Når fiskerne var afsted på havet, holdt de modet oppe med Kingos smukke ord.

Inde i kirken står det lokale Kingo-kor parat.

”Alle både havde en forsanger. Vi er en båd her,” fortæller et mandligt kormedlem med et stort smil.

Forsangeren slår den første tone an. Det lyder sælsomt og uforståeligt, men i det udleverede program kan jeg følge med i teksten – og den er vitterligt på dansk.

Mit besøg her mod nord byder på sang efter sang. Sange, der knytter tilhørerne sammen. Sange, der rører. Og sange, der glæder. 

Landskabets sang er lyden af vandfald, får og vindens susen i ørerne. Jeg føler mig næret, inspireret og taknemmelig over at opleve Færøerne i dur og mol.

 

Tjørnuvík, Færøerne
Udsigt fra stranden i Tjørnuvík til “Risin & Kellingin” – Kæmpen og Kællingen – to klippeformationer, der ligger nær kysten.

 

FAKTA

Færøerne består af 18 øer – af dem er de 17 beboede. I 2018 er indbyggertallet første gang steget til over 51.000.

Tórshavn er ørigets hovedstad. Her bor cirka 20.000 mennesker, hvilket gør den til en af verdens mindste hovedstæder. Tórshavn er opkaldt efter den nordiske krigsgud, Thor. Du husker sikkert fra den nordiske mytologi, at når det tordner, så er det Thor, der kører henover himlen i sin vogn, trukket af to bukke, mens han svinger sin hammer Mjølner.

Færøerne er en del af kongeriget Danmark men har selvstyre med eget parlament – Lagtinget – flag og valuta. Det betyder blandt andet, at ø-gruppen modsat Danmark ikke er medlem af EU.

Færøerne i dur og mol, Saksun
Vandfald ved Saksun, der ligger på den modsatte side af fjeldet end Tjørnuvík.

FAKTA FÆRØSK SPROG, SANG OG MUSIK

Jeg får flere gange at vide, at det netop er gennem kædedansen, at det færøske sprog har overlevet. Efter reformationen i begyndelsen af 1500-tallet  forbød den danske konge nemlig færingerne at kommunikere på deres eget sprog i skoler, kirker og i offentlige anliggender. Så færøsk forsvandt fuldstændigt som skriftsprog til fordel for dansk. Men når færingerne mødtes i festligt og trygt lag, kunne de synge de traditionelle sange, så de blev overleveret fra en generation til den næste. Det samme blev det færøske sprog. Traditionen med kædedans opstod i Sydeuropa og kom til Færøerne i middelalderen.

I dag er der mange muligheder for at opleve Færøernes levende musikliv. 

Spredt rundt på øerne er er der 15 danseforeninger, som holder traditionen med kædedans i live. De optræder til forskellige arrangementer og kan også bookes til at underholde.

Derudover er der en række fremragende, unge musikere, som både fornyer og trækker på Færøernes musikalske traditioner. Jeg lytter med stor interesse og glæde til Greta Svabo Bech, Konni Kass og Marius Ziska, mens Teitur og Eivør nok er de mest kendte.

Hvert år siden 2002 kan du i tre dage i juli også deltage i den meget anerkendte, udendørs G! Festival på stranden i den lille bygd, Syðrugöta, på øen, Eysturoy. Her spiller færøske, danske og udenlandske folk-, metal-, electronica-, rock- og popmusikere til langt ud på den lyse nat. 

I samme lille by byder HOYMA festivalen på 20 koncerter med 10 forskellige kunstnere hjemme i stuen i 10 private hjem. Det er “unplugged” – akustisk – helt uden lyd- og lysudstyr. Denne éndags-festival er inspireret af den færøske tradition “Húsagongd.” Her går beboerne fra hus til hus for at besøge hinanden. 

Siden den første HOYMA i 2013 har festivalen fået stiklinger: HEIMA i Hafnafjørður på Island, Heima på en anden færøsk ø, Nólsoy, Húsagongd i Sandavágur på øen, Vágar, HEIM i landsbyen, Bårup, i Danmark samt Heima i Keflavík på Island.

Tinganes, Tórshavn, Færøerne
Tinganes i Tórshavn, hvor Lagtinget ligger.

LINKS

VisitFaroeIslands
VisitFærøernes gamle hjemmeside på dansk
Koret Xperiments Facebookside
Om færøsk kædedans på Færøernes officielle hjemmeside
Artikel i Kristeligt Dagblad om Kingo-koret i Tjørnuvík
Greta Svabo Bechs Facebookside
Konni Kass’ Facebookside
Marius Ziskas hjemmeside
Teiturs hjemmeside
Eivørs hjemmeside
G! Festival
HOYMAs Facebookside
Færøerne.dk – dansk blog om Færøerne
Den danske rejseblog “Sarah in the green”s rejseguide til Færøerne

© Bitten Holmsgaard 2019

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.