Dråber fra himmelen

GAMBIA – Jeg elsker vin. Den slags jeg køber i glasflasker i en forretning eller i kælderen under en vingård. Men vin, høstet 10 til 20 meter over jordens overflade i toppen af oliepalmerne i Gambia, har jeg aldrig prøvet før.

Vajende oliepalmer pryder hele Gambias kyststrækning. I toppen af mange af dem, lige under bladene, hænger plastikflasker som futuristiske frugter. Flaskerne tilhører de lokale palmevintappere. En af dem er Lucas Jatta.

Palmevintapper i Gambia står i sin slynge i toppen af en palme.
Palmevintapperen, Lucas Jatta, på arbejde i toppen af en oliepalme.

Hver morgen, inden temperaturen når over 30 grader, dukker han op på sin arbejdsplads. Den består af 12 til 15 oliepalmer samt et kontor. Kontoret er  kasserede, halvt ødelagte plastikhavemøbler, og hvad Lucas Jatta ellers har kunnet finde at sidde på og arbejde ved. Dette skrab-sammen er næsten skjult under nogle palmer med lavthængende grene.

Før han begynder på dagens arbejde, drikker han lidt palmevin. Morgenmad er der ikke råd til, men som han siger: ”Palmevin fylder godt i maven.”

Palmevintapperen Lucas Jatta fra Gambia.
Lucas Jatta på kontoret.

Inden Lucas Jatta elegant og ubesværet løber op ad palmens ru stamme, tryller han med palmebladene.

Sådan ser det i hvert fald ud. Han tager et helt frisk og grønt palmeblad. Skærer det til i siderne. Og så forvandler hans hænder på 15 sekunder i præcise, små og glidende bevægelser bladet til en tappe-tud. Et topeffektivt arbejde, som han har perfektioneret i sine 20 år som palmevintapper. Tuden eller tragten skal han bruge senere.

12 meter oppe i palmetræet fjerner Lucas Jatta med hurtige, præcise hug med kniven de palmeblade, der sidder i vejen for frugten. Det er nemlig kun saften fra oliepalmens gule frugter, der kan bruges til palmevin. Lucas Jatta skærer et enkelt snit i frugten.

Palmevintapper i Gambia hugger palmeblade af oliepalme.
Lucas Jatta hugger palmeblade af.

Nu kommer tappe-tuden i brug. For at sikre at frugtens dyrebare dråber alle finder vej ned i den medbragte plastikflaske, monterer han den græsgrønne tud lige under et snit. Spidsen af den når en centimeter ned i flaskehalsen.

Langsomt afgiver oliepalmens frugt sin hvidlige saft. Kun fem centimeter i bunden af flasken bliver det til på en dag. Til gengæld arbejder saften i flasken selv alkoholprocenten op. Jo længere tid, den får lov at hænge i fred, jo stærkere bliver den. Gæringen begynder helt naturligt i det varme klima og fortsætter helt ind i munden på den, som drikker den.

Palmevintapper i Gambia højt oppe i toppen af en oliepalme.
Palmevintapning foregår 10 til 20 meter over jordens overflade.

Hele Lucas Jattas sikkerhed beror på hans håndtering af den slynge, han bruger, når han klatrer, samt på hvordan han placerer sine bare fødder på stammen.

Han har selv lavet sin slynge. Den er snoet, flettet og klistret sammen af træ, bambus og tov. Det gør den stiv og ufleksibel, så han kan stå i en 45 graders vinkel ud fra oliepalmens stamme.

Palmevintapper i Gambia.
Med slyngen om livet.

Men inden han finder sikkert fodfæste i toppen af palmen, skal han klatre mange meter op. Og det er som at se en linedanser, når hans arme og hænder hurtigt flytter slyngen opad i træet, mens han løbende bevæger fødderne opad, opad.

Heroppe i toppen af træerne tømmer han flaskerne hver dag. Forsigtigt hælder han dagens dråber fra himmelen over i en dunk, som kommer med ned på kontoret. Her bliver nyvaskede plastflasker fyldt op med vinen. Parat til salg.

Palmevintapning i Gambia.
Dagens dråber fra himmelen bliver tappet.

Der er ingen varedeklaration på palmevin-flaskerne. Det er som regel genbrugte vandflasker. Derfor er det svært at vurdere, hvor stærk palmevinen er. Men Lucas Jatta forsikrer, at det absolut ikke skader at drikke en enkelt liter.

Nu hvor dagens høst er i hus, er det tid til en velfortjent fyraftens-flaske.

”Jeg elsker palmevin mere end noget andet. Mere end øl, Guiness og hvad man ellers kan drikke,” smiler Lucas Jatta, mens han sender et blødt blik til metalkruset med palmevin, som han holder varsomt i hånden.

Jeg får en flaske med og indrømmer blankt, at der er virkeligt mange ting, jeg elsker højere end palmevin.

Palmevintapper i Gambia på vej op i palme.

FAKTA OM PALMEVIN
Arbejdet som palmevintapper har overlevet i generationer i Gambia. Mange begynder som børn, inden de er fyldt 10 år. Ofte går arbejdet i arv i familien. Men det er en branche i tilbagegang.
Palmevinen kan kun holde i tre-fire dage. Som dagene går, bliver den stærkere og stærkere.
For god ordens skyld må det tilføjes, at visse mennesker siger, at man bliver hundesyg og får tynd mave af de himmelske dråber.
Palmevinen lugter lidt i retning af, hvordan man selv lugter dagen efter en heftig nat i byen. Mere præcist en klam cocktail af sur gær og svovl.
Smagen er heldigvis bedre – lidt i retning af Treo med et stænk lemon. Oplevelsen i maven er en eksplosionsagtig brændende følelse, som forsvinder i løbet af få sekunder. Hvis du holder dig til en enkelt deciliter vel at mærke.
Lyden er en høj syden og boblen, som til gengæld langt overgår Treo. Farven er neutral, hvidlig – den ligner faktisk Vodka Ice.
Palmevin kan alene anbefales, fordi den er autentisk gambisk. Den føres ikke i supermarkederne. Enkelte kiosker langs vejen forhandler den. Men handelen foregår oftest direkte hos palmevintapperen.

Solnedgang over havet i Gambia.

FAKTA OM GAMBIA
Det vestafrikanske land er den mindste stat på Afrikas fastland.
Det er halvt så stort som Jylland og har cirka 1,6 mio indbyggere.
Hovedstaden er Banjul.
Sprog: Engelsk samt en række lokale sprog.

LINKS
Gambia Tourism Board
Udenrigsministeriets rejsevejledning for Gambia

© Bitten Holmsgaard 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *