Europa Arkiv - stedkender

Legendernes tempel

ENGLAND – I det øjeblik, hvor vi står i to rækker i spillertunnellen og musikken begynder at brage ned over os, rejser de små hår i nakken og på armene sig, og jeg kan mærke suget i maven.

Det her er ikke et almindeligt fodboldstadion, og det er slet ikke en almindelig fodboldklub. Navnet er så berømt, at der ikke engang står ”Football Club” eller ”F.C” på logoet. Her er fodbold en religion, og jeg har fået adgang til den allerhelligste del af Legendernes Tempel.

”Are you ready?” spørger Tom, vores guide, der lige her optræder som Premier League-dommer.

“Yes” svarer de to, der står forrest i hver sin række og agerer anførere for et øjeblik.

”Go,” dirigerer Tom.

Jeg er glad for, at jeg instinktivt valgte den rigtige side og nu kan marchere ind på Old Trafford som en del af Manchester United. Mens jeg skridter ud mod grønsvær og tribuner, bliver jeg så grebet af stedet og stemningen, at mine tårekanaler uden varsel sender ekstra vand ud i øjnene.

Old Trafford tour guide Tom, Manchester, England. — Tom, vores officielle Old Trafford guide, fortæller om legender, tragedier og ikke mindst sejre i Manchester Uniteds historie.

Inden vi nåede hertil, har vi i næråndenøds-tempo spurtet op ad trapper, hen ad tribuner, forbi lukkede mad- og spilleboder og ned ad nye trapper. Vi har også siddet andægtigt og hørt på lovprisninger af den forhenværende, mangeårige cheftræner, Sir Alex Ferguson, der virkelig har gudestatus her.

Med en lillebitte forhåbning om, at nogen måske skulle have glemt den sortlokkede, svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, i det ene hjørne, har vi entret ”Manchester United Dressing Room” – Manchester Uniteds omklædningsrum – hvor vi måtte tage til takke med de rigtige spillertrøjer og anekdoter. For eksempel om dengang Cristiano Ronaldo var spiller her i klubben:

”Han brugte to minutter på at klæde om. Resten af tiden stod han her.”

Tom stiller sig foran omklædningsrummets spejl og kører fingrene gennem håret.

Manchester Uniteds omklædningsrum, Old Trafford, England. — Ingen spillere – kun deres trøjer over spillernes pladser – i Manchester Uniteds omklædningsrum på Old Trafford.

Navne så berømte og idoliserede, at de er blevet større end deres fodboldspillende indehavere, har forført masserne her. David Beckham er et af de nyere. Men mest lysende i rækken af klassiske ikoner er Sir Bobby Charlton, der indtil Wayne Rooney i 2017 overgik ham med fire mål, i over 40 år havde rekorden som Manchester Uniteds mest scorende spiller med imponerende 249 mål.

Selv guder kan komme grumt af dage. Det kender vi fra blandt andet Balder i den nordiske mytologi, der blev dræbt af en mistelten-pil. For Manchester United ramte tragedien i Münchens lufthavn i 1958, har Tom indviet os i. En forfærdelig flyulykke kostede otte Manchester United-spillere livet og to så meget af deres førlighed, at de aldrig kom til at spille fodbold igen.

Siden har klubben vundet dusinvis af mesterskaber og pokaler og kan til hjemmekampe fylde stort set alle Old Traffords 75.000 siddepladser.

Old Trafford, Manchester, England. — En del af Old Trafford – Englands næststørste fordboldstadion kun overgået af Wembley i London – set fra Stretford-enden, hvor spillertunnellen er.

Jeg er nu kommet ud af spillertunnellen og ville ønske, jeg kunne fortsætte helt ud på banen. Men der er helt og aldeles adgang forbudt for almindeligt dødelige, der kun er kommet så langt, fordi vi deltager i en guidet tur. Tom fortæller, at han aldrig har prøvet at sætte en fod på det guddommelige græs – ikke engang uden sko. Her er kun adgang for ”The Red Devils” – De Røde Djævle – Manchester Uniteds kælenavn.

Guder eller djævle? Det spiller tilsyneladende ingen rolle i forhold til klubbens betydning for millioner af tilhængere rundt om i verden. Det amerikanske erhvervsmagasin, Forbes, har i 2017 vurderet Manchester United til at være verdens mest værdifulde fodboldklub med en værdi på cirka 24 milliarder kroner.

Lige her forstår jeg fuldstændig den passionerede rus, der griber tilskuerne, når deres hold løber ind på deres stadion. Jeg bliver opfyldt af den hellige ild og beslutter, at næste gang jeg kommer til Manchester, vil jeg selv deltage i ritualet og se legenderne i kamp!

Billet til guidet tur på Old Trafford, Manchester, England. — Min billet til den guidede tur på Old Trafford. På nøglebåndet er selvfølgelig afbilledet en passende mængde af Manchester Uniteds legender.

FAKTA
Manchester United Football Club blev grundlagt i 1878 som Newton Heath LYR (Lancashire and Yorkshire Railway). Sit nuværende navn fik klubben i 1902 og først i 1910 begyndte klubben at spille på Old Trafford-stadionet i Manchester-bydelen Trafford. I 1941 blev Old Trafford ødelagt ved et tysk bombardement, og Manchester United var nødt til at spille hjemmekampe på lokalrivalerne, Manchester Citys, stadion indtil 1949, hvor Old Trafford var blevet genopbygget. Old Trafford er blevet udvidet flere gange i 1990’erne og 2000’erne.

LINKS
Manchester Uniteds hjemmeside
Indlæg på stedkender om Northern Quarter i Manchester
Indlæg på stedkender om tre fede gå-ud-steder i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

Kunst-crush i Manchester

ENGLAND ANBEFALING – Mine forelskelser kommer som regel som et lyn fra en klar himmel. Og nu er det sket igen. En grå eftermiddag i Manchester bliver mine øjne fanget af nogle farvestrålende murmalerier. Med en kildrende fornemmelse i maven bevæger jeg mig tættere på. Nu kan jeg se, at det ikke er malerier men moderne mosaikker.

Jeg har i forvejen en svaghed for mosaikker, om det er romerske fra Pompeii eller Villa del Casale på Sicilien eller byzantinske fra Ravenna eller Istanbul, så opsøger jeg længselsfuldt de steder, der er kendte for deres mosaikker. Men lige her foran Affleck’s facade i Tib Street i Manchesters Northern Quarter er jeg fuldstændig uforberedt.

Jeg stiller mig så nær, at min ånde næsten danner kondens på de blanke stykker keramik og synker ind i mosaikkerne, forundret over hvor enkelt de er lavet, og dog er portrætterne let genkendelige. Personligheder fra Manchester kommer en for en til live i de forskellige værker. Jeg genkender straks Morrissey, som er et af mine idoler. Selvom jeg har svært ved at løsrive mig, drager jeg videre men gemmer billederne i hjertet.

Mark Kennedy-mosaikker på Afflecks facade, Manchester, England. — Denne Mark Kennedy-mosaik hylder det legendariske Manchester-pladeselskab, Factory Records.

Forelskelser er ikke sådan at ryste af sig, og jeg føler mig næsten hjemsøgt, da jeg midt mellem sølvfarvede støvler og blomstrede sko i Dr. Martens Store på Market Street får øje på en umiskendelig mosaik. Der er ingen tvivl, det er samme kunstner. Denne gang fortæller en lille messingplade, at det er den lokale Mark Kennedy, som har forårsaget mit pludselige kunst-crush. Han er en berømthed i hjembyen med offentlige værker spredt omkring i Manchester.

Jeg kan stærkt anbefale at gå på mosaikjagt i den nordengelske storby, der også byder på andre fascinerende street art-værker. Det vildeste, der kan ske, er, at du bliver forelsket!

Mark Kennedy-mosaikker i Dr. Martens Store, Manchester, England. — Mark Kennedys mosaik i Dr. Martens Store er selvfølgelig formet som et par af de berømte støvler.

FAKTA
Mark Kennedy er født i cirka 1964 i Manchester-bydelen, Ardwick. Han fik ideen til at arbejde med keramik-mosaikker under et ophold i Spanien. Han har også levet to år som buddhistmunk på en skotsk ø. Siden er han blevet en både anerkendt og berømt mosaikkunstner.

FAKTA MANCHESTER
Manchester er centrum i Greater Manchester – det største by-område i Nordengland og det næststørste i hele Storbritannien. Der bor cirka 2,55 millioner i Greater Manchester, mens selve Manchester har cirka 530.000 indbyggere.
Manchester ligger på østbredden af floden Irwell og cirka 260 km. nordvest for London, 56 km. nordøst for Liverpool og 56 km. nordvest for Sheffield.

Emmeline Pankhurst mosaik af Mark Kennedy på Afflecks facade, Manchester, England. — Her har Mark Kennedy afbilledet Emmeline Pankhurst på Afflecks’ facade. Hun var fra Manchester og levede fra 1858-1928 og var en af de første og mest berømte kvindesagsforkæmpere i den engelske sufragette-bevægelse.

LINKS
Mark Kennedy
Læs mere om Northern Quarter i Manchester her på stedkender
Min anbefaling af tre gå-ud-steder i Manchester
Afflecks
Northern Quarter i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

3 udsøgte hænge-ud-steder i Manchester

ENGLAND ANBEFALING – Manchester byder på meget mere end traditionelle pubber, selvom de er rigt repræsenteret. Jeg giver her min varmeste anbefaling af tre meget forskellige hænge-ud-steder i fodboldbyen.

Barton Arcade, Manchester, England. — Indgangen til Barton Arcade er lidt skjult mellem de høje nabobygninger.

1) Pot Kettle Black

Et pit stop i en svunden tid. Mens jeg tanker op med sort kaffe, svælger jeg i de smukke linjer, fine detaljer og det virkningsfulde lysindfald fra glasloftets buede ruder, der vidner om, at Barton Arcade blev opført tilbage i 1871. Fra min kaffesæk-betrukne taburet ved caféen, Pot Kettle Blacks, vindue midt i den victorianske arkade finder mit blik også med jævne mellemrum tid til at dvæle en smule ved de mænd, som går ind og ud hos barberen skråt overfor.

Pot Kettle Black, Barton Arcade, Manchester, England. — Pot Kettle Black er vist nok opkaldt efter en talemåde fra Don Quixote: “The pot calling the kettle black.” Der betyder næsten det samme som den danske talemåde: “Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.” På denne måde passer den danske version jo egentlig meget bedre lige her…

Ved langsiden af det store bord midt i caféen sidder et par yngre mænd med hver sin bærbare, mens to veninder mødes og klatrer op på de høje stole ved det langbordhjørne, der er nærmest mig. Imens flyder musik fra The Smiths, Stone Roses, Echo & The Bunnymen, Pulp, Primal Scream og Talking Heads ud af højttalerne og fylder rummet med lige præcis den musik, jeg selv ville have valgt til mit Manchester soundtrack. Alt dette i samklang med den behagelige og opmærksomme betjening og de yderst rimelige priser gør Pot Kettle Black til det perfekte sted at falde i staver, hvile fødderne og samle energi inden næste omgang shopping, sightseeing eller sjov.

Adresse:
Pot kettle black
Unit 14, Barton Arcade
Manchester M3 2BW

Barber shop, Barton Arcade, Manchester, England. — Der er livlig trafik ind og ud hos barberen i Barton Arcade.

2) Australasia

Inde i en lillebitte glastrekant på de tomme fliser midt på The Avenue ved Emporio Armani fører en trappe lige lukt ned i det ukendte. En anelse spændt træder jeg langsomt trin for trin ned under jorden. For enden af trappen åbenbarer en overraskende lys, hvid og stilren restaurant sig, jeg drejer til venstre og begynder i baren. Efter en lille kamp med min store, firkantede taske, får jeg mig moslet op på en barstol. Bartenderen kommer straks og spørger smilende, hvad jeg kunne tænke mig. Drinkskortet er enormt, så jeg tager det sikre valg og bestiller en spritz. Mens han mixer drinken, fortæller bartenderen, hvad han putter i og vil også vide, hvor jeg kommer fra. Da min drink er færdig, serverer han den med nærvær og et stort smil. Mens jeg nyder min bittersøde, let boblende aperitif, sørger bartenderen for at komme hen og snakke lidt, når han ikke serverer for de få andre gæster i baren. Jeg føler mig set og værdsat som gæst.

Australasia Spritz, Spinningfields, Manchester, England. — Min Australasia Spritz.

Nu dukker resten af selskabet op, og vi går til bords lige på den anden side af trappen. Vi begynder spændte at smage på vores ”sharing menu,” mens vi sipper hvidvin af glas, der konstant bliver fyldt igen af tjenerne. Efter nogle meget snaksaglige og festlige timer bryder vi op, og jeg har nu fuldstændigt mistet fornemmelsen af at være under jorden. Jeg stiger op ad trappen og ud på de bare fliser, hvor den fugtigt kølige Manchesternat brutalt river mig ud af den varme og løsslupne stemning.

Den dygtige bartender og de opmærksomme tjenere gør dette møde med det ukendte til et hjerteligt nyt bekendtskab. Når Australasia så også disker op med udsøgt tilberedte asiatiske og australske retter, havner denne underjordiske restaurant helt i top.

Adresse
Australasia
1 The Avenue
Spinningfields
Manchester M3 3AP

Artisan, Spinningfields, Manchester, England. — Artisan byder på varm og afslappet stemning.

3) Artisan

Den glas- og træbeklædte facade med de snorlige linjer, hvor alt synes i vater, afslører på ingen måde, hvad der gemmer sig indenfor. En tjener guider os forbi bord efter bord af spisende gæster og op ad en snæver trappeopgang til 1. sal. Som i en omfavnelse bliver jeg villigt trukket ind af den dæmpede, varme belysning og gennemført kreative indretning med små hyggekroge og bløde sæder, der lægger op til at læne sig frem mod hinanden og snakke fortroligt. Jeg lader mig opsluge af den intime stemning og føler mig fuldstændigt hjemme og i den grad i byen på samme tid.

”Wauw,” griber jeg mig selv i at mumle, da jeg skubber døren til dametoilettet op. Her er er skruet op for boudoirstemningen i kvindernes egen lounge, hvor et kæmpestort spejl med tilhørende bord opfordrer til næsepudring side om side. Rokokomøblerne, der er fordelt langs væggene og midt i det store rum, indbyder til at sætte sig og udveksle hemmeligheder, der ikke angår mandeører. Det klassiske koncept: Veninder, som går på toilettet sammen, når helt nye højder her. Bag loungen finder jeg omsider de elegant indrettede toiletter.

Min forret med grønne asparges akkompagneret af hollandaise og den efterfølgende pizza med gedeost, avocado og rødbede sender humøret endnu et gear op. Artisan er et på alle leder og kanter skævt, humoristisk og levende sted, jeg ikke vil hjem fra!

Adresse:
Artisan
Avenue North
18-22 Bridge Street
Spinningfields
Manchester M2 3BZ

LINKS
Pot Kettle Black
Australasia
Artisan
stedkender-indlæg om Northern Quarter i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

De mange små glæders kvarter

ENGLAND – Jeg har på få skridt overskredet en usynlig grænse. Verden bliver mere mangfoldig, farvestrålende og spændende i samme øjeblik, jeg drejer fra Piccadilly ned ad Oldham Street til Manchesters Northern Quarter. Her skridter en nydelig dame med laksko og forretningslook målrettet forbi nogle piger med bevidste huller i tøjet, piercinger og sjove hårfarver. Enkelte punkere med hanekam og nitter sender tankerne tilbage til 1980’erne. En forretning reklamerer med ”1 kilo for 15 £” underforstået et kilo brugt tøj. ”Vintage” står der på skiltet, en smart måde at få genbrug til at lyde eksklusivt på.

Vintage-forretning, Northern Quarter, Manchester, England. — Vintage eller genbrug?

Lidt længere henne ad gaden suger Afflecks mig ind i sit vilde univers af tøj, sko, ting og sager med farvestrålende mønstre, vovede snit og personligt design. Jeg tripper tøvende op ad den dunkle trappe og drejer til venstre ind i en butik, hvor jeg straks forelsker mig i nogle 1950’er inspirerede kjoler med figursnit foroven og masser af vidde forneden, lige til at snurre rundt i. Butikken glider umærkeligt over i en ny butik med mere nutidige caps, T-shirts og solbriller. Jeg virvler hurtigt videre til højre gennem en døråbning og befinder mig foran en forretning, hvor korsager og kavalergange kæmper om min opmærksomhed, men det er kjolernes og nederdelenes kunstneriske vandfalds-læg, jeg standser op og beundrer. Overstimuleret drejer jeg til venstre, hvor en en ny trappe leder til endnu uopdagede eventyrligheder. Herinde blander fortid og nutid, kitsch og kult sig med utallige fantasifulde udtryk til følge.

Afflecks, Northern Quarter, Manchester, England. — Afflecks – et sansebombardement af en markedsplads.

Nede på gaden igen har jeg fuldstændig mistet min ellers upåklagelige retningssans. Afflecks er en lokkende labyrint i fem etager, hvor selv Lady Gaga kan bruge to timer på original shopping.

Jeg har god tid og fortsætter gennem kvarteret, mens jeg ustandseligt glæder mig over de mange smukke og finurlige detaljer, som Northern Quarter er fuld af. Mange huse sprudler af beboernes kreative overskud. De slidte og beskidte facader har fået nyt liv med nye formål.

Skobutik, Northern Quarter, Manchester, England. — Flot murmaleri og reklame på samme tid.

Solen har slået et enkelt hul i skydækket og valgt at drapere sit bløde skin over en elegant bygning, der selv byder velkommen med en duft af karry, kål og linser, idet jeg trækker døren op. Manchester Craft and Design Centre er endnu et eksempel på genbrug – eller her er der vist tale om vintage, da indholdet er ganske eksklusivt. I den mere end 100 år gamle markedshal, der oprindeligt blev opført til fiske- og fjerkræmarkedet, faldbydes i dag unikadesign i en række bittesmå butikker. Bygningens ovenlysvinduer og lette linjer giver en illusion af evigt solskin.

Manchester Craft and Design Centre, Northern Quarter, England. — Smukke victorianske Manchester Craft and Design Centre.

”Det her er min gode side,” smiler en ældre mand, som er kommet i skudlinien af mit kamera. Jeg falder let i snak med ham og hans kone. Hun fortæller, at hun netop har genfundet et foto af sin mor fra 1940’erne. Billedet har aktiveret hukommelsen, og hun husker levende, hvor nøjsomt familien levede her i dette kvarter. Der er sket meget godt siden dengang.

I udstillingsskabet foran en af Craft and Design Centrets butikker, bemærker jeg et broderet skilt ”enjoy the little things” – glæd dig over de små ting – flankeret af de sødeste hæklede babyfutsko.

Northern Quarter viser, hvordan mange små tiltag tilsammen kan give et sted en helt skarp identitet, selvom de har hvert sit udtryk. Den gensidige inspiration gennemsyrer gaderne og virker opløftende.

Selvom Manchesters centrum er forholdsvis lille sammenlignet med København eller London, består byen af nogle meget distinkte kvarterer, der alle har hver sin stemning. I byens Medieval Quarter ligger den imponerende gotiske katedral side om side med charmerende bindingsværks-pubs. Spinningfiels excellerer i eksklusive modeforretninger og trendy restauranter, Civic Quarter er magtens centrum med majestætisk rådhus og rundt bibliotek. Chinatown dufter ligefrem af forårsruller, soya og stegte nudler. I Central Retail District finder man alle kædeforretningerne fra Lush til Primark og Debenhams. Og The Gay Village hylder homoseksualitet og alverdens andre minoriteter med regnbueflag og kulørte lamper.

Northern Quarter, Manchester, England. — Solsikkerne lyser op på en efterårsdag i Northern Quarter.

Jeg føler mig ubetinget mest hjemme i Northern Quarter. Her bliver jeg ansporet til selv at gøre noget. Lade kreativiteten og iværksætterånden flyde. Påvirke mit eget nabolag, så det også bliver mere inciterende og levende at bo i og besøge. Northern Quarter er Manchesters gode side – det er ikke uden ar og mærker fra tidens tand men viser at genbrug i de rette hænder kan forvandles til vintage.

FAKTA AFFLECKS
Oprindeligt “Affleck and Brown” – en gardinforretning, der opstod i 1860’erne og voksede til at dække en hel blok langs Oldham Street, Church Street og Tib Street. Senere husede bygningen flere stormagasiner, inden det fra 1981 til 2008 blev til det ikoniske og trendy ”Affleck’s Palace.” I begyndelsen af 1990’erne blev det favoritsindkøbssted for medlemmerne af alle de Manchester-bands, der var en del af ”Madchester – summer of love.” Blandt andet Happy Mondays, The Stone Roses og Inspiral Carpets. I 2008 genåbnede stedet som Afflecks, og i dag er der mere end 60 uafhængige butikker og caféer i denne alternative markedsplads, der kalder sig ”Emporium of Eclecticism.”

Strawberri Peach, Afflecks, Northern Quarter, Manchester, England. — Butikken “Strawberri Peach” giver den gas med feminitet i Afflecks.

FAKTA MANCHESTER CRAFT AND DESIGN CENTRE
Bygningen er fra 1873 og blev opført til byens fiske- og fjerkræmarked. Det lukkede i 1973.
I 1982 flyttede kooperativet Manchester Craft Village ind i bygningen.
I dag rummer stedet en række uafhængige kreative iværksættere. Ideen er, at de gennem samarbejde og fælles passion, gensidigt profiterer af hinanden. Manchester Craft and Design Centres opgave er at fremme og promovere borgernes adgang til og forståelse af moderne billedkunst, kunsthåndværk og design.

FAKTA MANCHESTER
Manchester er centrum i Greater Manchester – det største by-område i Nordengland og det næststørste i hele Storbritannien. Der bor cirka 2,55 millioner i Greater Manchester, mens selve Manchester har cirka 530.000 indbyggere.
Byen blev grundlagt af romerne i år 79, mens indvandrede flamske vævere grundlagde byens tekstilindustri allerede i 1300-tallet. Manchester er kendt som verdens første industriby. Tekstilindustrien boomede i 1800-tallet, hvor byen blev centrum for især bomuldsspinderier. I slutningen af 1800-tallet blev den 58 km. lange Manchester Ship Canal etableret til dels ved at kanalisere de to floder Irwell og Mersey. Nu kunne de store oceandampere sejle helt ind til den nye Port of Manchester.
En del af byen blev ødelagt af tyske bomber under 2. Verdenskrig. Industriæraen sluttede i sidste halvdel af 1900-tallet, mens havnen lukkede i 1982.
Siden 2000 har Manchester været igennem en kolossal byudvikling, hvor hele bydele er blevet revet ned eller byfornyet. En skov af kraner sætter stadig deres præg på såvel centrum som forstæder.
Manchester ligger på østbredden af floden Irwell cirka 260 km. nordvest for London, 56 km. nordøst for Liverpool og 56 km. nordvest for Sheffield.

LINKS
VisitManchester
Afflecks
Manchester Craft and Design Centre
Strawberri Peach
VisitBritain

Helt på toppen på Monte Baldo

ITALIEN I BØRNEHØJDE – 1.760 meter. Så højt er Anemone på syv år og Marguerite på tre år kommet op ved at tage svævebanen, Funivia Malcesine Monte Baldo, ved Gardasøens østbred. De er enige om, at det bare er helt på toppen at bruge svævebanen til at bestige et bjerg – en anbefaling de gerne vil give videre til andre børn. Kig med i stedkenders første video:

FAKTA MONTE BALDO
Monte Baldo er en del af de italienske prealper. Bjergkæden går fra nord til syd på Gardasøens østside. Den ligger i regionen, Veneto, der har Venedig som regionshovedstad.
Det er muligt både at vandre og cykle op til toppen, hvor der også findes en række fine vandre- og cykelruter.
Vi valgte at tage svævebanen, Funivia Malcesine Monte Baldo. Turen foregår i to etaper, og der er omstigning ved San Michele. Vi har et godt råd til den tur: Når I stiger ind i kabine nummer to ved San Michele, så stil jer trygt ved vinduet ind mod bjerget, mens alle andre slås om pladsen ud mod Gardasøen. Denne kabine drejer nemlig rundt, så I nok skal opleve den fantastiske udsigt over Malcesines tage, Scaligero-borgen og Gardasøen.
Det er ikke nødvendigt at medbringe mad og drikkevarer, hvis I kun vil op og nyde udsigten, der er nemlig både bar og et par restauranter på toppen.
Vores andet gode råd er at besøge Monte Baldo efter en regnvejrsdag, så er luften nemlig klar – og ikke fuld af dis.

Udsigt fra Monte Baldo, Veneto, Italien til Limone. — Fra toppen af Monte Baldo er der en flot udsigt til den lille by, Limone, på vestsiden af Gardasøen.

FAKTA GARDASØEN
Gardasøen – Lago di Garda – er Italiens største sø. Den er lidt mere end 50 kilometer lang og bredden spænder fra to kilometer i den nordlige ende til 17 kilometer i den sydlige. Mod nord er den omkranset af bjerge, mens de flader helt ud mod sydenden, der ligger på Posletten. Tre regioner deles om søen. Den vestlige side hører til Lombardiet, den nordlige til Trentino, mens den østlige, som nævnt, hører til i Veneto. Den største by ved søen er Desenzano (cirka 30.000 indbyggere), der ligger i det sydvestlige hjørne.

Udsigt over Gardasøen fra Monte Baldo, Macesine, Italien. — Udsigt mod syd og vest fra toppen af Monte Baldo-bjergkæden. Gardasøens sydende forsvinder i disen.

FAKTA MALCESINE
Malcesine, der ligger, hvor Monte Baldo dypper sine fødder i Gardasøen, er en idyllisk lille by med kun 4.000 indbyggere. Her er et besøg på den mere end 1.000 år gamle Castello Scaligero – Scaligero-borgen – også spændende. Især hvis snakken går om de drabelige slag, der blev udkæmpet herfra om herredømmet over den vigtige Gardasø. Billetten giver også adgang til et lille museum, der blandt andet fortæller om de planter og dyr, som findes på Monte Baldo.
Det er muligt at købe en dobbeltbillet, der både indeholder svævebane og borg, så man sparer lidt penge.

Tårnet på Castello Scaligero, Malcesine, Veneto, Italien. — Castello Scaligeros tårn er Malcesines ældste vartegn.

LINKS
Funivia Malcesine Monte Baldo
Udsigt med indtryk – et indlæg på stedkender om Gardasøen
VisitMalcesine
VisitGarda
Venetos Museumsportal
Den Italienske Stats Turistbureau

Fuglefyret

DANMARK ANBEFALING – Trækfugle gemmer på utrolige mysterier. Det var jeg slet ikke klar over før mit besøg i Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle, der ligger enestående smukt på Grenen.

Trækfuglecentret trækker mig ind i fuglenes forunderlige verden ved hjælp af den nyeste teknologi. Med direkte opdateringer af fugleobservationer fra hele verden og ikke mindst ved hjælp af skærme med fantastiske film.

Det hele er interaktivt, så jeg kan trykke mig dybere ned i fuglenes mysterier. Visse fugle kan trække op til 11.000 kilometer og navigere i solskin, skyer og mørke. Centret afslører alle deres hemmeligheder på fascinerende og overskuelig vis, så selv en fugle-ignorant som mig må overgive sig.

Jeg slutter besøget med at stige de 210 trin rundt og rundt og 46 meter op i Danmarks næsthøjeste fyr til lyden af fuglestemmer. Min belønning er en ubetalelig udsigt over en af de vigtigste rastepladser på trækfuglenes motorvej – Skagens Gren. Efter fuglene er blevet sluset op gennem Europa, ender de her som i en tragt. Derfor kan de observeres her i meget store tal. Og som leder af fuglefyret, Jacob Funder, siger:

”Hvis man ikke er en dygtig fuglekigger, får man oplevelsen af at være det her.”

Jeg er fuldstændig enig med ham.

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle, Skagen, Danmark. — Udsigt over Grenen fra toppen af Skagen Grå Fyr.

FAKTA
Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle åbnede den 12. maj 2017. Det er åbent året rundt.
Centret bliver drevet af Naturstyrelsen og har tilknyttet en fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening.

Udsigt fra Skagen Grå Fyr over Skagen by, Danmark. — Udsigt fra Skagen Grå Fyr over Skagen by.

LINKS
Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle
Toppen af Danmark
VisitNordjylland
Naturstyrelsen Vendsyssel
Dansk Ornitologisk Forening

Buernes by

SPANIEN – Lige siden jeg første gang så et foto af de karakteristiske rød- og hvidstribede buer, har jeg drømt om at besøge dette sted. Mange år senere står jeg her nu og må dreje rundt om mig selv for at fatte, hvor stor den er – La Mezquita – moskéen – i Cordoba.

Række efter række af fuldstændigt symmetriske buer, der hviler på 856 søjler, indgyder en følelse af uendelighed. Den sirlige symmetri virker meditativ, og jeg kan næsten mærke pulsen falder simultant med varigheden af besøget. La Mezquita er på én gang slet ikke, som jeg havde forestillet mig og meget, meget mere.

La Mezquita, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Dobbelte buer.

Jeg opdager først nu, at buerne er dobbelte, to og to balancerer de, den ene over den anden. Som om hver bue er sat med eftertryk. Disse dobbelte buer forstærker indtrykket af, at rummet aldrig ender. At moskeen er sit eget univers.

Som et meteornedslag midt i denne prægtige perfektion, har en pyntesyg kirke udraderet buer og søjler i et stort område. Med sine overdådige krummelurer, udskæringer, guld, hvælvinger og kuppel er kirkens udsmykning så voldsom, at pulsen straks stiger og blikket flakker rundt uden at kunne fokusere. Jeg skynder mig fra kirkens forvirrende uro ud i den omgivende moské. Her kan sjæl og sind finde ro og fokus. Forbindelsen til gud synes mere direkte uden distraherende overdekoration.

La Mezquitas fuldendte kosmos leder tankerne hen på Cordobas guldalder under maurernes styre for 1000 år siden, hvor muslimer, kristne og jøder stort set levede fredeligt sammen. Lige nu virker det desværre som en parentes i en historie, hvor en kristen konge lod en malplaceret katedral opføre midt i en enestående moské, og andre kristne ødelagde gudebilleder på egyptiske templer, mens muslimer langt senere, i vor egen tid, sprængte Buddhastatuer i Afghanistan i stumper og stykker.

Jeg tænker, at religion har to sider. En fantastisk, som prædiker godhed og skaber smukke værker samt en uforsonlig, som vil omvende og ødelægge det, der kan tolkes som afgudsdyrkelse eller ugudeligt. Den er som dobbelte buer, hvis to lag er dømt til at følges ad. La Mezquitas storslåethed inspirerer til store tanker.

Patio de los naranjos, La Mezquita, Cordoba, Andalusien, Spanien — Patio de los naranjos – appelsingården – ved indgangen til La Mezquita.

Buerne – og storslåetheden – fortsætter uden for moské-katedralen. På sydøstsiden af den, ned mod Guadalquivir-floden, står en triumfbue nærmest henkastet. De omkringliggende bygninger ser ud til at vende den ryggen med deres beskedne bagsider, så den er helt absurd i sin pompøsitet. Men set fra toppen af den 2.000 år gamle romerske bros 16 buer giver den pludselig bedre mening. Den blev bygget som byport under romerne men den udgave, der troner her i dag er fra 1500-tallet.

Triumfbue ved Guadalquivir, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Puerta del Puente – Flodens Port – triumfbuen med La Mezquita i baggrunden.

Nu ser jeg buer overalt, ikke mindst på Plaza de la Corredera, der ligesom La Mezquita er et studie i symmetri med mange meter helt ens buegange og bygninger på pladsens fire sider. Her først på eftermiddagen hviler en afslappet ro og harmoni over den store plads.

Plaza de la Corredera, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Metervis af buegange på Plaza de la Corredera.

Anderledes myldrende er der omkring den fine gamle byport, Puerta de Almodóvar, der gennem sin bue tillader adgang fra Calle Cairuáns bassiner til de blændende hvide husfacader og snævre, snoede stræder i la Judería, jødekvarteret. Her møder jeg både en guitarbygger, som smiler og hilser gennem den åbne dør, da jeg nysgerrigt standser for at se ham arbejde, samt de fineste sølvfiligran-øreringe dekoreret med grøn og hvid emalje, som jeg nu bærer med glæde.

Puerta de Almodóvar, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Kig gennem Puerta de Almodóvar til la Judería.

Cordoba er meget mere end La Mezquita. Jeg er lykkelig for, at jeg har god tid til at slentre rundt, fare vild og indånde den venlige atmosfære i buernes by.

Calle Cairuán, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Calle Cairuán løber langs Cordobas middelalder-bymur, der skærmer for la Judería på den modsatte side.

FAKTA
Cordoba ligger i regionen Andalusien i Sydspanien og har cirka 330.000 indbyggere.
Der har været bosættelser, hvor Cordoba ligger allerede fra år 800 før vor tidsregning. Byen blev senere erobret af blandt andre romerne, som døbte den Corduba.
Andalusien og store dele af den Iberiske Halvø – Spanien og Portugal – blev regeret af maurerne – muslimske erobrere fra Nordafrika og det syriske område – fra 711 til 1492. Maurerne navngav området Al-Andalus og gjorde Cordoba til hovedstad i en periode.
La Mezquita blev bygget mellem år 785 og slutningen af 900-tallet. Det var emir Abd al-Rahman I, som satte byggeriet i gang.
Cordobas guldalder var årene 929-1031, hvor byen var den velhavende hovedstad i et selvstændigt kalifat. Litteratur og videnskab blomstrede i denne periode.
I 1200-tallet generobrede den kristne kong Ferdinand III Cordoba og fordrev maurerne.
Det var den kristne kong Carlos I, der i 1523 besluttede at bygge en katedral midt i moskéen. Derfor blev blandt andet 437 af moskéens 1293 søjler revet ned for at gøre plads til katedralen. Han skulle dog siden have fortrudt sin gerning og have sagt: ”Vi har ødelagt noget, der var enestående i verden.”
Såvel La Mezquita som det historiske centrum omkring den samt ”Festival de los Patios Cordobeses” – Cordobas årlige festival for blomstrende gårdhaver – er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Puente Romano, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Puente Romano – den romerske bro – med de 16 buer.

LINKS
Turismo de Cordoba
La Mezquitas hjemmeside
Spaniens turistside på dansk
Radioprogram på DR P1 om Andalusien fra år 711-1492

La Judería, Cordoba, Andalusien, Spanien. — Typisk gade i la Judería, jødekvarteret, i Cordoba.

Åndehul på trods

DANMARK ANBEFALING – Lugten af tjære pirrer næseborene allerede, idet jeg træder ind ad døren, og vækker minder om barndom og gåture ad moler og langs havne. Indenfor fylder en næsten færdigbygget gammeldags klinkbygget fiskekutter over to trediedele af Han Herred Havbådes lille bådebyggeri. Herinde virker kutteren som en kæmpe.

Han Herred Havbådes bådebyggeri er så lille, at jeg ikke kan komme på så stor afstand, at jeg kan få hele båden med på et billede.

Og den bliver større i takt med, at jeg klatrer op af trapper og stiger for at komme om bord. Jeg kravler helt ind i maven på den for at se på motoren og op i styrehuset, hvor rattet endnu ligger uforbundet på styrestolen.

Han Herred Havbåde, skibsbyggeriet, Slettestrand, Jammerbugten, Nordjylland. — Alle besøgende får lov at klatre op ad trappen og komme om bord.

Jeg glæder mig nostalgisk over, at denne type båd stadig efterspørges, og at der stadig eksisterer fiskere på denne egn, som dagligt sejler ud og fisker med garn og snurrevod og om eftermiddagen lander dagens fangst direkte på stranden.

Begejstringen over at sådan et åndehul, hvor tradition og respekt for håndens værk og historien stadig findes – næsten på trods af tidens krav om effektivisering og stordrift – bobler i mig, mens jeg kigger ud over stranden og havet uden for skibsbyggeriet.

Slettestrand, Jammerbugten, Danmark. — Han Herred Havbådes bådebyggeri ligger direkte på stranden.

Jeg anbefaler alle, som gerne vil opleve traditionen i levende live, at kigge inden for i Han Herred Havbådes bådebyggeri i Slettestrand, hvis I alligevel er i nærheden.

Han Herred Havbåde, Slettestrand, Jamerbugten, Danmark. — På dækket af “Kakani III” i bådebyggeriet i Han Herred Havbåde.

FAKTA
Foreningen Han Herred Havbåde er et samarbejde mellem Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand i Han Herred. Formålet er at bevare og videreudvikle de karakteristiske klinkbyggede kystbåde, der stadig bruges til erhvervsfiskeri i Thorupstrand.
Havbådehuset og bådebyggeriet ligger i Slettestrand ved Jammerbugten lidt nordøst for Fjerritslev i Nordjylland.
Det er et arbejdende værksted, og alle er velkomne til at kigge indenfor hver tirsdag fra kl. 14-16 eller den første lørdag i måneden fra kl. 10-15.
Det er gratis, men frivillige donationer modtages gerne.
Tag bare børnene med i bådebyggeriet – såvel den 7- som 2-årige syntes, det var spændende.
Kutteren, der i foråret 2017 bliver færdigbygget i bådebyggeriet, er Kakani III, der er bestilt af Thorupstrand Kystfiskerlaug. Lauget er en sammenslutning af fiskerfamilier, der køber fangstrettigheder i fællesskab.
Thorupstrand er Nordeuropas største kystfiskerleje på åben strand.
Sidst der blev leveret en klinkbygget båd til kystfiskeri var i 2002.

Han Herred Havbåde, Slettestrand, Jammerbugten, Danmark. — Her hos Han Herred Havbåde holdes traditionerne i live.

LINKS
Han Herred Havbåde
Thorupstrand Kystfiskerlaug
VisitJammerbugten
hanherred.dk
Indslag fra TV2 Nord om den nybyggede fiskekutter

Det hemmelige skatkammer

DANMARK ANBEFALING – Den berømte bisp Stygge Krumpen residerede her. Det samme gjorde Ingeborg Skeel. Hun satte sit umiskendelige præg på facaden ved at lade den smukke østfløj i rødsten opføre. Som kronen på hendes værk står den imposante sandstensportal, der er en gave fra kong Frederik II. Midt mellem markerne her i det blide østlige Vendsyssel toner Danmarks smukkeste renæssanceslot, Voergaard, overraskende frem.

Det gyldne lædertapet i Guldsalen, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — Udsnit af det gyldne lædertapet, der har givet navn til guldsalen på Voergaard Slot. Tapetet er fra 1750 og lavet af vildsvineskind, der er nedlagt på slottets jord.

Allerede i guldsalen mærker jeg en kildren i maven og min nysgerrighed bliver vakt, for mellem de andre malerier hænger værker af Rubens, Raphaël og Goya. I den tilstødende musiksalon troner Napoleons ur, og hans private tallerkener hænger i vinduesnichen. Fra loftet i den rosa salon stråler en antik venetiansk lysekrone, der er håndlavet på øen Murano – verdensberømt for glaskunst af ypperste kvalitet.

Udsnit af guldsalen, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — Til venstre for kaminen i guldsalen hænger øverst Goyas “Den Gale.” Nedenunder Rubens “Marie de Medici.” Over glasskabet et dobbeltportræt af Raphaël – kvinden er hans elskerinde La Fonarina.

Den ejer, som har sørget for, at Voergaard Slot den dag i dag er et uvurderligt kunstnerisk skatkammer, er grev Ejnar Oberbech-Clausen. Han voksede op på Fyn som søn af en skovfoged ved Juelsberg gods. Han elskede alt fransk og lærte sproget i skolen, inden han tog til Frankrig, hvor han han blev ansat hos grev Chenu-Lafitte nær Bordeaux.

Portræt af Oberbech-Clausen, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — Portrættet af Ejnar Oberbech-Clausen som 23-årig hænger i den rosa salon på Voergaard Slot.

Da greven døde, giftede Oberbech-Clausen sig med hans rige enke, grevinde Henriette, som han var gift med i 31 år. Da hun døde i 1941, arvede han alle hendes besiddelser og rigdomme. I mellemtiden var det lykkes ham at blive udnævnt til romersk rigsgreve af pave Benedict XV. Han havde altid drømt om at eje et dansk slot, så i 1955 købte han Voergaard Slot ved Sæby og fyldte derefter adskillige togvogne med sin kunstsamling, antikke møbler og porcelæn, der blev kørt hertil fra Frankrig

Malteserkapellet, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — Over altret i malteserkapellet på Voergaard Slot hænger en af de tre gobeliner, som pave Pius IX forærede til general Péan – grevinde Henriettes onkel. Dette kirkerum blev opført i 1957, da grev Oberbech-Clausen blev udnævnt til Malteserridder.

Rundt på slottet finder jeg også tre gobeliner fra Vatikanet, som Oberbech-Clausens hustru, grevinde Henriettes, onkel general Péan fik foræret af pave Pius IX. Og i Ingeborg Skeels gamle kontor ligger under glas den sidste franske konge, Louis XVI, og hans dronning, Marie Antoniettes, afskedsbreve, som de skrev, inden de mistede hovederne i guillotinen.

Antik kinesisk røgelsesovn, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — I spisesalen står denne kinesiske røgelsesovn. Den er mere end 1000 år gammel, og det gør den til en af de ældste kinesiske kunstgenstande i Europa.

Hvor end jeg vender mig på dette slot, er der uvurderlige antikviteter. Jeg undrer mig – og er også en smule flov – over, at jeg slet ikke har vidst, at der bag disse mure gemmer sig et hemmeligt skatkammer, hvor hver eneste ting har sin egen fantastiske historie. Den mest eventyrlige af dem alle er vist alligevel Ejnar Oberbech-Clausens egen.

Sandstensportalen, Voergaard Slot, Vendsyssel, Danmark. — Frederik IIs sandstensportal pryder østfløjen på Voergaard Slot, men den var oprindeligt tiltænkt Frederiksborg Slot.

FAKTA
Ejnar Oberbech-Clausen døde i 1963, 80 år gammel. Han havde ingen børn, så han oprettede ”Den Grevelige Oberbech Clausen Péanske Familiefond,” der skulle sikre bevarelsen af Voergaard Slot og dets store samling af inventar for eftertiden.
Voergaard Slot rummer – i kraft af grev Oberbech-Clausen – Danmarks største private kunstsamling.
Jeg anbefaler at besøge slottet i uge 29, hvor der er Middelalderdage. Her er der ægte middelalderstemning med mange udendørs boder, ridderturnering, gøgl m.m. Blandt andre Stygge Krumpen bliver vakt til live og går rundt og ser til, at alt foregår i god ro og orden.
Voergaard Slot ligger kun to kilometer fra afkørsel 14 på motorvej E45 syd for Sæby.
I forhold til andre nordjyske museer er Voergaard Slot en overset perle med 20.000 gæster i 2016, der var rekordår.
Kilde: Verner Krogh, guide, Voergaard Slot.
Læs mere om slottets historie i bogen ”Voergård gennem 500 år” af Hans Gregersen.

Middelalderdage, Voergaard Slot, uge 29, Vendsyssel, Danmark. — Til Middelalderdage på Voergaard Slot i uge 29 bliver historien vakt til live.

LINKS
Voergaard Slot
Middelalderdage på Voergaard Slot
Toppen af Danmark om Sæby og omegn
VisitNordjylland

Minder om en mur

TYSKLAND – To hvide roser er sirligt stillet over kors ved billedet af Doris Schmiel. Hun blev dræbt af skud i forsøget på at flygte fra Øst- til Vestberlin den 19. februar 1962. Det er 55 år siden, men hun er ikke glemt.

Foto af Doris Schmiel i Fenster des Gedenkens, Gendenkstätte Berliner Mauer, Berlin. — Doris Schmiels foto i Fenster des Gedenkens.

Hendes foto er et af 131, som her i Fenster des Gedenkens – Erindringsvinduet – husker os på de mennesker, som blev dræbt eller omkom under flugtforsøg eller i forbindelse med det tidligere DDR-regime. Erindringsvinduet er en del af Gedenkstätte Berliner Mauer – Mindesmærket for Berlinmuren – der ligger langs Bernauer Strasse. Et af de steder, hvor den 43,1 kilometer lange Berlinmur fra 1961 til 1989 delte by og borgere, og forhindrede østberlinerne i at rejse til vesten.

Fenster des Gedenkens, Gedenkstätte Berliner Mauer, Berlin. — Fenster des Gedenkens.

Inde i Dokumentationszentrum – mindesmærkets museum – skildrer et kæmpefoto, hvordan to babyer på armen af hver sin mor rækker ud efter hinanden over pigtrådshegnet i de første dage efter muren blev opført, hvor kontakt stadig var mulig.

I samme udstilling kan jeg ikke løsrive mig fra et mindre foto af en glædestrålende lille dreng, som løber sin bedstemor i møde. Han har ikke set hende i to år, fordi hun bor i Østberlin og han i Vestberlin. Billedet er taget i 1964, hvor de to lande har lavet en aftale, så vestberlinere kan søge om at besøge familie i øst en enkelt dag.

Gedenkstätte Berliner Mauer, Dokumentationszentrum, Hilde ullstein bild. — Foto i Dokumentationszentrum af Hilde, ullstein bild.

Jeg besøgte Berlin første gang i 1986 på studietur med efterskolen og husker svagt forskellen mellem de to bydele. I Østberlin ville nogle unge fyre købe vores cowboybukser og veksle penge. Med vestlig valuta åbnede det sorte marked nemlig for dem. Her var gader og huse i gråtoner. Mens der i Vestberlin var knald på lys og farver, og Springer Verlags lysavis med dagens nyheder trodsede DDRs lukkethed og også lod sig læse øst for muren.

Den eneste erindring, jeg har om selve muren, er ved Brandenburger Tor, hvor vi i Østberlin kunne køre tæt forbi den berømte byport, mens Berlinmuren blokerede adgangen fra Vestberlin.

Brandenburger Tor, Berlin. — I dag er der fri passage gennem Brandenburger Tor.

Det må have krævet disciplin at tro på, at ens land og styre er bedre end nabolandets, når man er nødt til at sætte en mur og bevæbnede vagter op for at forhindre indbyggerne i at flytte. Og det må have været mærkeligt – og indimellem skræmmende – at bo i Vestberlin, løsrevet fra resten af sit land, omgivet af en anden magt, der fuldstændigt har spærret en inde bag en mur.

Da jeg forlader Gedenkstätte Berliner Mauer og drejer ned ad Strelitzer Strasse har jeg vand i øjnene – måske er det bare på grund af den kolde vind. Jeg er ikke helt sikker.

Gedenkstätte Berliner Mauer, Bernauerstrasse, Berlin. — Kig til en del af Gedenkstätte Berliner Mauer fra udsigtsplatformen ved Dokumentationszentrum.

FAKTA
Gedenkstätte Berliner Mauer er det centrale mindesmærke for Tysklands deling. Det består af mange forskellige elementer og strækker sig over 1,4 kilometer langs den tidligere grænsestribe. Her findes også det sidste stykke Berlinmur, der er inklusiv originalt DDR-grænseanlæg.
Der er gratis adgang til det hele.
Afsæt god tid.

Husene på østsiden af Bernauerstrasse bliver brugt til at skildre forskellige episoder fra murens tid.

FAKTA OM TYSKLAND OG BERLINS DELING
Efter 2. Verdenskrig ophørte Tyskland med at eksistere som stat, og de allierede (USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) overtog 5. juni 1945 alle regeringsbeføjelser. Landet blev opdelt i fire zoner, som de fire besættelsesmagter administrerede hver især.
Berlin, der lå i Sovjetunionens zone, blev inddelt i fire sektorer. USA, Storbritannien og Frankrig overtog de tre vestlige sektorer og Sovjetunionen den østlige. I 1948 brød samarbejdet mellem de tre vestmagter og Sovjetunionen sammen og Berlin blev delt i to.
De tre vestmagter kunne ikke blive enige med Sovjetunionen om, hvilken side Tyskland skulle tilhøre. Det førte til, at vestmagterne lod vesttyske politikere oprette Vesttyskland (BRD) i 1949 – senere samme år tog Sovjetunionen initiativ til, at en selvstændig stat, Østtyskland (DDR), blev oprettet i øst. Vesttysklands hovedstad blev Bonn, mens Østtyskland havde Østberlin som hovedstad. Forholdet mellem de to stater var vanskeligt. Mange indbyggere i Østtyskland flygtede i løbet af de første år til Vesttyskland, hvor væksten i samfundet skabte mange arbejdspladser. Det førte til, at grænsen mellem de to lande blev lukket den 13. august 1961. På østsiden gik man i gang med at sætte pigtråd op, og i 1963 stod Berlinmuren færdig.
I 1989 er Østtyskland ved at gå i opløsning, og natten mellem den 9. og 10. november blev grænsen mellem Øst- og Vestberlin åbnet. Året efter blev de to lande genforenet og Berlin hovedstad.

Hus ved Rosenthaler Platz i Berlin. — Mange steder i Berlin mindes man, hvordan muren delte byen i to. Som på denne facade, hvor der står “Dette hus lå tidligere i et andet land.”

LINKS
Gedenkstätte Berliner Mauer
Visitberlins side om Berlinmuren
Mauer Museum Haus am Checkpoint Charlie
DDR Museum
East Side Gallery
Stasi-Museum Berlin
Tränenpalast
Museum The Kennedys

1) Pot Kettle Black

Adresse: Pot kettle black Unit 14, Barton Arcade Manchester M3 2BW

2) Australasia

Adresse Australasia 1 The Avenue Spinningfields Manchester M3 3AP

3) Artisan

Adresse: Artisan Avenue North 18-22 Bridge Street Spinningfields Manchester M2 3BZ

Adresse:
Pot kettle black
Unit 14, Barton Arcade
Manchester M3 2BW

Adresse
Australasia
1 The Avenue
Spinningfields
Manchester M3 3AP

Adresse:
Artisan
Avenue North
18-22 Bridge Street
Spinningfields
Manchester M2 3BZ