Tre store personligheder og ét eventyrligt museum

DANMARK ANBEFALING – Det burde slet ikke kunne lade sig gøre. Et privat museum dedikeret til en ikke særlig kendt kunstmaler. Beliggende stort set så langt ude på landet, du kan komme i Danmark.

Men det eksisterer stadig 37 år efter, to mænd på egen hånd gjorde deres fælles drøm til virkelighed.

På en svedende varm sommerdag åbenbarer Kirsten Kjærs Museum sig som et eventyrligt, forvokset havehus midt i et landskab af grøn frodighed.

Indenfor sprudler Kirsten Kjærs (1893-1985) portrætmalerier også af varme og eventyr. Jeg synes, der er en vildskab i dem, der afslører modellernes personlighed, så jeg får følelsen af at intimidere de portrætterede ved at betragte malerierne.

Selvportræt, Kirsten Kjærs Museum, Langvad, Thy, Danmark.
Selvportræt malet af Kirsten Kjær

Kirsten Kjær blev født og voksede op tæt, hvor museet ligger i dag. Men selvom hun kom fra beskedne kår, var hun lidt af en rebel, som ville ud og opleve noget mere.

I løbet af sit voksenliv boede hun både i København og Aarhus og rejste i hele verden. Før hun begyndte at male som 32-årig, prøvede hun kræfter med skuespillet. Men da hun først fik gang i pensler og staffeli, var der ingen tvivl om, hvor hun skulle lægge sin energi.

Hun tilbragte blandt andet nogle år i Amerika med sin mand, Frode Nielsen, som var uddannet kunstmaler. Her fik hun succes med sine malerier men returnerede til Danmark uden ægtemanden. Forfatteren Karin Michaelis skrev efterfølgende nøgleromanen “Hjetets Vagabond” om Kirsten Kjærs ret vilde liv i Amerika. Den faldt ikke i malerindens smag, da hun følte sig udleveret.

I 1930’erne blev hun en del af Københavns kunstneriske elite. Hun var farverig og ønskede ikke at tilpasse sig tidens kvinderolle. I den periode malede hun mange berømte personligheder som for eksempel Thorvald Stauning.

På hendes 50 års fødselsdag i 1943 stiftede hendes venner foreningen Kirsten Kjærs Venner, hvis formål var at betalte hendes husleje i København, så hun altid havde et sted at vende tilbage til, når hun kom hjem fra sine utallige rejser.

Kirsten Kjærs “papnevø” Harald Fuglsang voksede også op i dette smukke og vindblæste område. Han mødte dog sin livsledsager – nu afdøde – John Anderson i London i 1966. De var begge læger og rejste sammen til blandt andet Afrika, hvor de boede og arbejdede i 15 år.

Portræt af Harald Fuglsang, Kirsten Kjærs Museum, Langvad, Thy, Danmark.
Portræt af Harald Fuglsang malet af Kirsten Kjær i 1969

Efterfølgende rykkede de nordpå til Harald Fuglsangs og Kirsten Kjærs fødeegn, hvor de bosatte de sig i Langvad, få kilometer syd for Frøstrup, der hvor Thy glider over i Han Herred og vadefugle flokkes ved Limfjordens Vejler. Her kom Kirsten Kjær på besøg hos de to kunst- og musikinteresserede slægtninge og tilbragte sine sidste somre.

Da hun ikke vidste, hvor hun skulle gøre ad sine malerier, stiftede de i 1980 en fond, som Kirsten Kjær skænkede sine værker – 180 malerier og 100 tegninger.

Året efter grundlagde Harald Fuglsang og John Anderson sammen Kirsten Kjærs Museum i naboejendommen til deres eget hus for at have et sted at udstille fondens værker. Siden har museet været omdrejningspunktet i begges liv.

Portræt af John Anderson, Kirsten Kjærs Museum, Langvad, Thy, Danmark.
Portræt af John Anderson malet af Kirsten Kjær i Liberia i 1968. Hun skulle kun have været i det afrikanske land i tre måneder men endte med at opholde sig der i et helt år.

Museet er udvidet ad flere omgange, så det nu fremstår som lidt af en indbydende labyrint. Samlingen af Kirsten Kjærs værker er også vokset gennem årene. I dag er museet også kunstcenter med kunstnerboliger og skiftende udstillinger samt fin koncertsal med mange klassiske koncerter på programmet.

Som besøgende bestemmer du selv, hvad entreen koster. På den måde skulle alle gerne have mulighed for at nyde den sprudlende kunst.

Kirsten Kjærs Museum er virkelig et helt særligt sted, præget af store personligheder, som det er værd at køre en omvej for at besøge.

Kirsten Kjærs Museum, Langvad, Thy, Danmark.
Den store udstillingssal i Kirsten Kjærs Museum, hvor mange af hendes sprudlende portrætter er udstillet.

FAKTA
Kirsten Kjærs Museum er åbent alle dage fra april til november fra kl. 11-17. Fra november til april er der kun åbent efter forudgående aftale.
Det er tilladt at spise sin medbragte mad både indenfor i cafeteriet og udenfor i haven.
Det er også muligt at købe kaffe, te og kage på museet.

LINKS
Kirsten Kjærs Museum
VisitThy
Indlæg på stedkender om havbådehuset i Slettestrand

© Bitten Holmsgaard 2018

Legendernes tempel

ENGLAND – I det øjeblik, hvor vi står i to rækker i spillertunnellen og musikken begynder at brage ned over os, rejser de små hår i nakken og på armene sig, og jeg kan mærke suget i maven.

Det her er ikke et almindeligt fodboldstadion, og det er slet ikke en almindelig fodboldklub. Navnet er så berømt, at der ikke engang står ”Football Club” eller ”F.C” på logoet. Her er fodbold en religion, og jeg har fået adgang til den allerhelligste del af Legendernes Tempel.

”Are you ready?” spørger Tom, vores guide, der lige her optræder som Premier League-dommer.

“Yes” svarer de to, der står forrest i hver sin række og agerer anførere for et øjeblik.

”Go,” dirigerer Tom.

Jeg er glad for, at jeg instinktivt valgte den rigtige side og nu kan marchere ind på Old Trafford som en del af Manchester United. Mens jeg skridter ud mod grønsvær og tribuner, bliver jeg så grebet af stedet og stemningen, at mine tårekanaler uden varsel sender ekstra vand ud i øjnene.

Old Trafford tour guide Tom, Manchester, England.
Tom, vores officielle Old Trafford guide, fortæller om legender, tragedier og ikke mindst sejre i Manchester Uniteds historie.

Inden vi nåede hertil, har vi i næråndenøds-tempo spurtet op ad trapper, hen ad tribuner, forbi lukkede mad- og spilleboder og ned ad nye trapper. Vi har også siddet andægtigt og hørt på lovprisninger af den forhenværende, mangeårige cheftræner, Sir Alex Ferguson, der virkelig har gudestatus her.

Med en lillebitte forhåbning om, at nogen måske skulle have glemt den sortlokkede, svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, i det ene hjørne, har vi entret ”Manchester United Dressing Room” – Manchester Uniteds omklædningsrum – hvor vi måtte tage til takke med de rigtige spillertrøjer og anekdoter. For eksempel om dengang Cristiano Ronaldo var spiller her i klubben:

”Han brugte to minutter på at klæde om. Resten af tiden stod han her.”

Tom stiller sig foran omklædningsrummets spejl og kører fingrene gennem håret.

Manchester Uniteds omklædningsrum, Old Trafford, England.
Ingen spillere – kun deres trøjer over spillernes pladser – i Manchester Uniteds omklædningsrum på Old Trafford.

Navne så berømte og idoliserede, at de er blevet større end deres fodboldspillende indehavere, har forført masserne her. David Beckham er et af de nyere. Men mest lysende i rækken af klassiske ikoner er Sir Bobby Charlton, der indtil Wayne Rooney i 2017 overgik ham med fire mål, i over 40 år havde rekorden som Manchester Uniteds mest scorende spiller med imponerende 249 mål.

Selv guder kan komme grumt af dage. Det kender vi fra blandt andet Balder i den nordiske mytologi, der blev dræbt af en mistelten-pil. For Manchester United ramte tragedien i Münchens lufthavn i 1958, har Tom indviet os i. En forfærdelig flyulykke kostede otte Manchester United-spillere livet og to så meget af deres førlighed, at de aldrig kom til at spille fodbold igen.

Siden har klubben vundet dusinvis af mesterskaber og pokaler og kan til hjemmekampe fylde stort set alle Old Traffords 75.000 siddepladser.

Old Trafford, Manchester, England.
En del af Old Trafford – Englands næststørste fordboldstadion kun overgået af Wembley i London – set fra Stretford-enden, hvor spillertunnellen er.

Jeg er nu kommet ud af spillertunnellen og ville ønske, jeg kunne fortsætte helt ud på banen. Men der er helt og aldeles adgang forbudt for almindeligt dødelige, der kun er kommet så langt, fordi vi deltager i en guidet tur. Tom fortæller, at han aldrig har prøvet at sætte en fod på det guddommelige græs – ikke engang uden sko. Her er kun adgang for ”The Red Devils” – De Røde Djævle – Manchester Uniteds kælenavn.

Guder eller djævle? Det spiller tilsyneladende ingen rolle i forhold til klubbens betydning for millioner af tilhængere rundt om i verden. Det amerikanske erhvervsmagasin, Forbes, har i 2017 vurderet Manchester United til at være verdens mest værdifulde fodboldklub med en værdi på cirka 24 milliarder kroner.

Lige her forstår jeg fuldstændig den passionerede rus, der griber tilskuerne, når deres hold løber ind på deres stadion. Jeg bliver opfyldt af den hellige ild og beslutter, at næste gang jeg kommer til Manchester, vil jeg selv deltage i ritualet og se legenderne i kamp!

Billet til guidet tur på Old Trafford, Manchester, England.
Min billet til den guidede tur på Old Trafford. På nøglebåndet er selvfølgelig afbilledet en passende mængde af Manchester Uniteds legender.

FAKTA
Manchester United Football Club blev grundlagt i 1878 som Newton Heath LYR (Lancashire and Yorkshire Railway). Sit nuværende navn fik klubben i 1902 og først i 1910 begyndte klubben at spille på Old Trafford-stadionet i Manchester-bydelen Trafford. I 1941 blev Old Trafford ødelagt ved et tysk bombardement, og Manchester United var nødt til at spille hjemmekampe på lokalrivalerne, Manchester Citys, stadion indtil 1949, hvor Old Trafford var blevet genopbygget. Old Trafford er blevet udvidet flere gange i 1990’erne og 2000’erne.

Old Trafford, Manchester, England.
På en “Manchester United Museum & Tour” får man lov til at sidde på udskiftnings”bænken.” Der er dog tale om Chevrolet-sæder, da bilmærket er en af klubbens sponsorer.

LINKS
Manchester Uniteds hjemmeside
Indlæg på stedkender om Northern Quarter i Manchester
Indlæg på stedkender om tre fede gå-ud-steder i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

© Bitten Holmsgaard 2018

Kunst-crush i Manchester

ENGLAND ANBEFALING – Mine forelskelser kommer som regel som et lyn fra en klar himmel. Og nu er det sket igen. En grå eftermiddag i Manchester bliver mine øjne fanget af nogle farvestrålende murmalerier. Med en kildrende fornemmelse i maven bevæger jeg mig tættere på. Nu kan jeg se, at det ikke er malerier men moderne mosaikker.

Jeg har i forvejen en svaghed for mosaikker, om det er romerske fra Pompeii eller Villa del Casale på Sicilien eller byzantinske fra Ravenna eller Istanbul, så opsøger jeg længselsfuldt de steder, der er kendte for deres mosaikker. Men lige her foran Affleck’s facade i Tib Street i Manchesters Northern Quarter er jeg fuldstændig uforberedt.

Jeg stiller mig så nær, at min ånde næsten danner kondens på de blanke stykker keramik og synker ind i mosaikkerne, forundret over hvor enkelt de er lavet, og dog er portrætterne let genkendelige. Personligheder fra Manchester kommer en for en til live i de forskellige værker. Jeg genkender straks Morrissey, som er et af mine idoler. Selvom jeg har svært ved at løsrive mig, drager jeg videre men gemmer billederne i hjertet.

Mark Kennedy-mosaikker på Afflecks facade, Manchester, England.
Denne Mark Kennedy-mosaik hylder det legendariske Manchester-pladeselskab, Factory Records.

Forelskelser er ikke sådan at ryste af sig, og jeg føler mig næsten hjemsøgt, da jeg midt mellem sølvfarvede støvler og blomstrede sko i Dr. Martens Store på Market Street får øje på en umiskendelig mosaik. Der er ingen tvivl, det er samme kunstner. Denne gang fortæller en lille messingplade, at det er den lokale Mark Kennedy, som har forårsaget mit pludselige kunst-crush. Han er en berømthed i hjembyen med offentlige værker spredt omkring i Manchester.

Jeg kan stærkt anbefale at gå på mosaikjagt i den nordengelske storby, der også byder på andre fascinerende street art-værker. Det vildeste, der kan ske, er, at du bliver forelsket!

Mark Kennedy-mosaikker i Dr. Martens Store, Manchester, England.
Mark Kennedys mosaik i Dr. Martens Store er selvfølgelig formet som et par af de berømte støvler.

FAKTA
Mark Kennedy er født i cirka 1964 i Manchester-bydelen, Ardwick. Han fik ideen til at arbejde med keramik-mosaikker under et ophold i Spanien. Han har også levet to år som buddhistmunk på en skotsk ø. Siden er han blevet en både anerkendt og berømt mosaikkunstner.

 

FAKTA  MANCHESTER
Manchester er centrum i Greater Manchester – det største by-område i Nordengland og det næststørste i hele Storbritannien. Der bor cirka 2,55 millioner i Greater Manchester, mens selve Manchester har cirka 530.000 indbyggere.
Manchester ligger på østbredden af floden Irwell og cirka 260 km. nordvest for London, 56 km. nordøst for Liverpool og 56 km. nordvest for Sheffield.

Emmeline Pankhurst mosaik af Mark Kennedy på Afflecks facade, Manchester, England.
Her har Mark Kennedy afbilledet Emmeline Pankhurst på Afflecks’ facade. Hun var fra Manchester og levede fra 1858-1928 og var en af de første og mest berømte kvindesagsforkæmpere i den engelske sufragette-bevægelse.

LINKS
Mark Kennedy
Læs mere om Northern Quarter i Manchester her på stedkender
Min anbefaling af tre gå-ud-steder i Manchester
Afflecks
Northern Quarter i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

© Bitten Holmsgaard 2018

3 udsøgte hænge-ud-steder i Manchester

ENGLAND ANBEFALING – Manchester byder på meget mere end traditionelle pubber, selvom de er rigt repræsenteret. Jeg giver her min varmeste anbefaling af tre meget forskellige hænge-ud-steder i fodboldbyen.

Barton Arcade, Manchester, England.
Indgangen til Barton Arcade er lidt skjult mellem de høje nabobygninger.
1) Pot Kettle Black

Et pit stop i en svunden tid. Mens jeg tanker op med sort kaffe, svælger jeg i de smukke linjer, fine detaljer og det virkningsfulde lysindfald fra glasloftets buede ruder, der vidner om, at Barton Arcade blev opført tilbage i 1871. Fra min kaffesæk-betrukne taburet ved caféen, Pot Kettle Blacks, vindue midt i den victorianske arkade finder mit blik også med jævne mellemrum tid til at dvæle en smule ved de mænd, som går ind og ud hos barberen skråt overfor.

Pot Kettle Black, Barton Arcade, Manchester, England.
Pot Kettle Black er vist nok opkaldt efter en talemåde fra Don Quixote: “The pot calling the kettle black.” Der betyder næsten det samme som den danske talemåde: “Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.” På denne måde passer den danske version jo egentlig meget bedre lige her…

Ved langsiden af det store bord midt i caféen sidder et par yngre mænd med hver sin bærbare, mens to veninder mødes og klatrer op på de høje stole ved det langbordhjørne, der er nærmest mig. Imens flyder musik fra The Smiths, Stone Roses, Echo & The Bunnymen, Pulp, Primal Scream og Talking Heads ud af højttalerne og fylder rummet med lige præcis den musik, jeg selv ville have valgt til mit Manchester soundtrack. Alt dette i samklang med den behagelige og opmærksomme betjening og de yderst rimelige priser gør Pot Kettle Black til det perfekte sted at falde i staver, hvile fødderne og samle energi inden næste omgang shopping, sightseeing eller sjov.

Pot Kettle Black, Barton Arcade, Manchester, England
Sådan en bakkefuld koster 2 £ på Pot Kettle Black.
Adresse:
Pot kettle black
Unit 14, Barton Arcade
Manchester M3 2BW

 

Barber shop, Barton Arcade, Manchester, England.
Der er livlig trafik ind og ud hos barberen i Barton Arcade.
2) Australasia

Inde i en lillebitte glastrekant på de tomme fliser midt på The Avenue ved Emporio Armani fører en trappe lige lukt ned i det ukendte. En anelse spændt træder jeg langsomt trin for trin ned under jorden. For enden af trappen åbenbarer en overraskende lys, hvid og stilren restaurant sig, jeg drejer til venstre og begynder i baren. Efter en lille kamp med min store, firkantede taske, får jeg mig moslet op på en barstol. Bartenderen kommer straks og spørger smilende, hvad jeg kunne tænke mig. Drinkskortet er enormt, så jeg tager det sikre valg og bestiller en spritz. Mens han mixer drinken, fortæller bartenderen, hvad han putter i og vil også vide, hvor jeg kommer fra. Da min drink er færdig, serverer han den med nærvær og et stort smil. Mens jeg nyder min bittersøde, let boblende aperitif, sørger bartenderen for at komme hen og snakke lidt, når han ikke serverer for de få andre gæster i baren. Jeg føler mig set og værdsat som gæst.

Australasia Spritz, Spinningfields, Manchester, England.
Min Australasia Spritz.

Nu dukker resten af selskabet op, og vi går til bords lige på den anden side af trappen. Vi begynder spændte at smage på vores ”sharing menu,” mens vi sipper hvidvin af glas, der konstant bliver fyldt igen af tjenerne. Efter nogle meget snaksaglige og festlige timer bryder vi op, og jeg har nu fuldstændigt mistet fornemmelsen af at være under jorden. Jeg stiger op ad trappen og ud på de bare fliser, hvor den fugtigt kølige Manchesternat brutalt river mig ud af den varme og løsslupne stemning.

Den dygtige bartender og de opmærksomme tjenere gør dette møde med det ukendte til et hjerteligt nyt bekendtskab. Når Australasia så også disker op med udsøgt tilberedte asiatiske og australske retter, havner denne underjordiske restaurant helt i top.

Adresse
Australasia
1 The Avenue
Spinningfields
Manchester M3 3AP

 

Artisan, Spinningfields, Manchester, England.
Artisan byder på varm og afslappet stemning.
3) Artisan

Den glas- og træbeklædte facade med de snorlige linjer, hvor alt synes i vater, afslører på ingen måde, hvad der gemmer sig indenfor. En tjener guider os forbi bord efter bord af spisende gæster og op ad en snæver trappeopgang til 1. sal. Som i en omfavnelse bliver jeg villigt trukket ind af den dæmpede, varme belysning og gennemført kreative indretning med små hyggekroge og bløde sæder, der lægger op til at læne sig frem mod hinanden og snakke fortroligt. Jeg lader mig opsluge af den intime stemning og føler mig fuldstændigt hjemme og i den grad i byen på samme tid.

Artisan, Spinningfields, Manchester, England.
Drinkskortet bliver studeret på 1. sal i Artisan.

”Wauw,” griber jeg mig selv i at mumle, da jeg skubber døren til dametoilettet op. Her er er skruet op for boudoirstemningen i kvindernes egen lounge, hvor et kæmpestort spejl med tilhørende bord opfordrer til næsepudring side om side. Rokokomøblerne, der er fordelt langs væggene og midt i det store rum, indbyder til at sætte sig og udveksle hemmeligheder, der ikke angår mandeører. Det klassiske koncept: Veninder, som går på toilettet sammen, når helt nye højder her. Bag loungen finder jeg omsider de elegant indrettede toiletter.

Artisan, Spinningfields, Manchester, England.
Der er plads til at holde pigeparty i dametoilettets lounge på Artisan.

Min forret med grønne asparges akkompagneret af hollandaise og den efterfølgende pizza med gedeost, avocado og rødbede sender humøret endnu et gear op. Artisan er et på alle leder og kanter skævt, humoristisk og levende sted, jeg ikke vil hjem fra!

Adresse:
Artisan
Avenue North
18-22 Bridge Street
Spinningfields
Manchester M2 3BZ

 

LINKS
Pot Kettle Black
Australasia
Artisan
stedkender-indlæg om Northern Quarter i Manchester
VisitManchester
VisitBritain

© Bitten Holmsgaard 2017

De mange små glæders kvarter

ENGLAND – Jeg har på få skridt overskredet en usynlig grænse. Verden bliver mere mangfoldig, farvestrålende og spændende i samme øjeblik, jeg drejer fra Piccadilly ned ad Oldham Street til Manchesters Northern Quarter. Her skridter en nydelig dame med laksko og forretningslook målrettet forbi nogle piger med bevidste huller i tøjet, piercinger og sjove hårfarver. Enkelte punkere med hanekam og nitter sender tankerne tilbage til 1980’erne. En forretning reklamerer med ”1 kilo for 15 £” underforstået et kilo brugt tøj. ”Vintage” står der på skiltet, en smart måde at få genbrug til at lyde eksklusivt på.

Vintage-forretning, Northern Quarter, Manchester, England.
Vintage eller genbrug?

Lidt længere henne ad gaden suger Afflecks mig ind i sit vilde univers af tøj, sko, ting og sager med farvestrålende mønstre, vovede snit og personligt design. Jeg tripper tøvende op ad den dunkle trappe og drejer til venstre ind i en butik, hvor jeg straks forelsker mig i nogle 1950’er inspirerede kjoler med figursnit foroven og masser af vidde forneden, lige til at snurre rundt i. Butikken glider umærkeligt over i en ny butik med mere nutidige caps, T-shirts og solbriller. Jeg virvler hurtigt videre til højre gennem en døråbning og befinder mig foran en forretning, hvor korsager og kavalergange kæmper om min opmærksomhed, men det er kjolernes og nederdelenes kunstneriske vandfalds-læg, jeg standser op og beundrer. Overstimuleret drejer jeg til venstre, hvor en en ny trappe leder til endnu uopdagede eventyrligheder. Herinde blander fortid og nutid, kitsch og kult sig med utallige fantasifulde udtryk til følge.

Afflecks, Northern Quarter, Manchester, England.
Afflecks – et sansebombardement af en markedsplads.

Nede på gaden igen har jeg fuldstændig mistet min ellers upåklagelige retningssans. Afflecks er en lokkende labyrint i fem etager, hvor selv Lady Gaga kan bruge to timer på original shopping.

Jeg har god tid og fortsætter gennem kvarteret, mens jeg ustandseligt glæder mig over de mange smukke og finurlige detaljer, som Northern Quarter er fuld af. Mange huse sprudler af beboernes kreative overskud. De slidte og beskidte facader har fået nyt liv med nye formål.

Skobutik, Northern Quarter, Manchester, England.
Flot murmaleri og reklame på samme tid.

Solen har slået et enkelt hul i skydækket og valgt at drapere sit bløde skin over en elegant bygning, der selv byder velkommen med en duft af karry, kål og linser, idet jeg trækker døren op. Manchester Craft and Design Centre er endnu et eksempel på genbrug – eller her er der vist tale om vintage, da indholdet er ganske eksklusivt. I den mere end 100 år gamle markedshal, der oprindeligt blev opført til fiske- og fjerkræmarkedet, faldbydes i dag unikadesign i en række bittesmå butikker. Bygningens ovenlysvinduer og lette linjer giver en illusion af evigt solskin.

Manchester Craft and Design Centre, Northern Quarter, England.
Smukke victorianske Manchester Craft and Design Centre.

”Det her er min gode side,” smiler en ældre mand, som er kommet i skudlinien af mit kamera. Jeg falder let i snak med ham og hans kone. Hun fortæller, at hun netop har genfundet et foto af sin mor fra 1940’erne. Billedet har aktiveret hukommelsen, og hun husker levende, hvor nøjsomt familien levede her i dette kvarter. Der er sket meget godt siden dengang.

I udstillingsskabet foran en af Craft and Design Centrets butikker, bemærker jeg et broderet skilt ”enjoy the little things” – glæd dig over de små ting – flankeret af de sødeste hæklede babyfutsko.

Northern Quarter, Manchester, England.

Northern Quarter viser, hvordan mange små tiltag tilsammen kan give et sted en helt skarp identitet, selvom de har hvert sit udtryk. Den gensidige inspiration gennemsyrer gaderne og virker opløftende.

Selvom Manchesters centrum er forholdsvis lille sammenlignet med København eller London, består byen af nogle meget distinkte kvarterer, der alle har hver sin stemning. I byens Medieval Quarter ligger den imponerende gotiske katedral side om side med charmerende bindingsværks-pubs. Spinningfiels excellerer i eksklusive modeforretninger og trendy restauranter, Civic Quarter er magtens centrum med majestætisk rådhus og rundt bibliotek. Chinatown dufter ligefrem af forårsruller, soya og stegte nudler. I Central Retail District finder man alle kædeforretningerne fra Lush til Primark og Debenhams. Og The Gay Village hylder homoseksualitet og alverdens andre minoriteter med regnbueflag og kulørte lamper.

Northern Quarter, Manchester, England.
Solsikkerne lyser op på en efterårsdag i Northern Quarter.

Jeg føler mig ubetinget mest hjemme i Northern Quarter. Her bliver jeg ansporet til selv at gøre noget. Lade kreativiteten og iværksætterånden flyde. Påvirke mit eget nabolag, så det også bliver mere inciterende og levende at bo i og besøge. Northern Quarter er Manchesters gode side – det er ikke uden ar og mærker fra tidens tand men viser at genbrug i de rette hænder kan forvandles til vintage.

 

Afflecks, Northern Quarter, Manchester, England.
En del af Afflecks facade prydes af et galvaniseret ståltræ udført af grovsmeden, David Hyde. Roden symboliserer, at Afflecks Palace blev grundlagt i 1981, og træets vækst viser, hvordan stedet har udviklet sig gennem årene.

FAKTA AFFLECKS
Oprindeligt “Affleck and Brown” – en gardinforretning, der opstod i 1860’erne og voksede til at dække en hel blok langs Oldham Street, Church Street og Tib Street. Senere husede bygningen flere stormagasiner, inden det fra 1981 til 2008 blev til det ikoniske og trendy ”Affleck’s Palace.” I begyndelsen af 1990’erne blev det favoritsindkøbssted for medlemmerne af alle de Manchester-bands, der var en del af ”Madchester – summer of love.” Blandt andet Happy Mondays, The Stone Roses og Inspiral Carpets. I 2008 genåbnede stedet som Afflecks, og i dag er der mere end 60 uafhængige butikker og caféer i denne alternative markedsplads, der kalder sig ”Emporium of Eclecticism.”

Strawberri Peach, Afflecks, Northern Quarter, Manchester, England.
Butikken “Strawberri Peach” giver den gas med feminitet i Afflecks.

FAKTA MANCHESTER CRAFT AND DESIGN CENTRE
Bygningen er fra 1873 og blev opført til byens fiske- og fjerkræmarked. Det lukkede i 1973.
I 1982 flyttede kooperativet Manchester Craft Village ind i bygningen.
I dag rummer stedet en række uafhængige kreative iværksættere. Ideen er, at de gennem samarbejde og fælles passion, gensidigt profiterer af hinanden. Manchester Craft and Design Centres opgave er at fremme og promovere borgernes adgang til og forståelse af moderne billedkunst, kunsthåndværk og design.

Manchester Craft and Design Centre, Northern Quarter, England.
En af de oprindelige fiske- og fjerkræboder byder i dag på smykkedesign i Manchester Craft and Design Centre.

FAKTA MANCHESTER
Manchester er centrum i Greater Manchester – det største by-område i Nordengland og det næststørste i hele Storbritannien. Der bor cirka 2,55 millioner i Greater Manchester, mens selve Manchester har cirka 530.000 indbyggere.
Byen blev grundlagt af romerne i år 79, mens indvandrede flamske vævere grundlagde byens tekstilindustri allerede i 1300-tallet. Manchester er kendt som verdens første industriby. Tekstilindustrien boomede i 1800-tallet, hvor byen blev centrum for især bomuldsspinderier. I slutningen af 1800-tallet blev den 58 km. lange Manchester Ship Canal etableret til dels ved at kanalisere de to floder Irwell og Mersey. Nu kunne de store oceandampere sejle helt ind til den nye Port of Manchester.
En del af byen blev ødelagt af tyske bomber under 2. Verdenskrig. Industriæraen sluttede i sidste halvdel af 1900-tallet, mens havnen lukkede i 1982.
Siden 2000 har Manchester været igennem en kolossal byudvikling, hvor hele bydele er blevet revet ned eller byfornyet. En  skov af kraner sætter stadig deres præg på såvel centrum som forstæder.
Manchester ligger på østbredden af floden Irwell cirka 260 km. nordvest for London, 56 km. nordøst for Liverpool og 56 km. nordvest for Sheffield.

Northern Quarter, Manchester, England.
Det er ikke tilfældigt, at udsmykningen på denne butik i Tib Street er fine frøer. I gamle dage var Tib Street nemlig kendt som dyrehandlergaden, hvor børnene kunne lære naturhistorie ved at se på levende dyr som fugle, hunde og kaniner, der var udstillet både udenfor og inde i butikkerne.

LINKS
VisitManchester
Afflecks
Manchester Craft and Design Centre
Strawberri Peach
VisitBritain

© Bitten Holmsgaard 2017

Helt på toppen på Monte Baldo

ITALIEN I BØRNEHØJDE – 1.760 meter. Så højt er Anemone på syv år og Marguerite på tre år kommet op ved at tage svævebanen, Funivia Malcesine Monte Baldo, ved Gardasøens østbred. De er enige om, at det bare er helt på toppen at bruge svævebanen til at bestige et bjerg – en anbefaling de gerne vil give videre til andre børn. Kig med i stedkenders første video:

FAKTA MONTE BALDO
Monte Baldo er en del af de italienske prealper. Bjergkæden går fra nord til syd på Gardasøens østside. Den ligger i regionen, Veneto, der har Venedig som regionshovedstad.
Det er muligt både at vandre og cykle op til toppen, hvor der også findes en række fine vandre- og cykelruter.
Vi valgte at tage svævebanen, Funivia Malcesine Monte Baldo. Turen foregår i to etaper, og der er omstigning ved San Michele. Vi har et godt råd til den tur: Når I stiger ind i kabine nummer to ved San Michele, så stil jer trygt ved vinduet ind mod bjerget, mens alle andre slås om pladsen ud mod Gardasøen. Denne kabine drejer nemlig rundt, så I nok skal opleve den fantastiske udsigt over Malcesines tage, Scaligero-borgen og Gardasøen.
Det er ikke nødvendigt at medbringe mad og drikkevarer, hvis I kun vil op og nyde udsigten, der er nemlig både bar og et par restauranter på toppen.
Vores andet gode råd er at besøge Monte Baldo efter en regnvejrsdag, så er luften nemlig klar – og ikke fuld af dis.

Udsigt fra Monte Baldo, Veneto, Italien til Limone.
Fra toppen af Monte Baldo er der en flot udsigt til den lille by, Limone, på vestsiden af Gardasøen.

FAKTA GARDASØEN
Gardasøen – Lago di Garda – er Italiens største sø. Den er lidt mere end 50 kilometer lang og bredden spænder fra to kilometer i den nordlige ende til 17 kilometer i den sydlige. Mod nord er den omkranset af bjerge, mens de flader helt ud mod sydenden, der ligger på Posletten. Tre regioner deles om søen. Den vestlige side hører til Lombardiet, den nordlige til Trentino, mens den østlige, som nævnt, hører til i Veneto. Den største by ved søen er Desenzano (cirka 30.000 indbyggere), der ligger i det sydvestlige hjørne.

Udsigt over Gardasøen fra Monte Baldo, Macesine, Italien.
Udsigt mod syd og vest fra toppen af Monte Baldo-bjergkæden. Gardasøens sydende forsvinder i disen.

FAKTA MALCESINE
Malcesine, der ligger, hvor Monte Baldo dypper sine fødder i Gardasøen, er en idyllisk lille by med kun 4.000 indbyggere. Her er et besøg på den mere end 1.000 år gamle Castello Scaligero – Scaligero-borgen – også spændende. Især hvis snakken går om de drabelige slag, der blev udkæmpet herfra om herredømmet over den vigtige Gardasø. Billetten giver også adgang til et lille museum, der blandt andet fortæller om de planter og dyr, som findes på Monte Baldo.
Det er muligt at købe en dobbeltbillet, der både indeholder svævebane og borg, så man sparer lidt penge.

Tårnet på Castello Scaligero, Malcesine, Veneto, Italien.
Castello Scaligeros tårn er Malcesines ældste vartegn.

LINKS
Funivia Malcesine Monte Baldo
Udsigt med indtryk – et indlæg på stedkender om Gardasøen
VisitMalcesine
VisitGarda
Venetos Museumsportal
Den Italienske Stats Turistbureau
Et andet indlæg i børnehøjde fra Italien her på stedkender

© Bitten Holmsgaard 2017

Keramikslottet i Gwalior

INDIEN ANBEFALING – Jeg kan næsten høre bjælderne ringle og for mit indre øje se de unge, sorthårede tjenerinder danse vuggende, med de små klokker fastgjort til anklerne. Sådan blev rajputkongen, Raja Man Singh Tomar, vækket hver morgen her i sit palads, Man Mandir. Det smukkeste af de seks paladser, som tilsammen udgør Gwalior Fort.

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Ved dansesalen i Man Mandir.

Jeg bliver både overrasket og betaget af de farvemættede, blankglaserede keramikkakler, der lyser op på både slottets facade og i de private indre gårdhaver. Gule ænder, grønne bananblade, udsmykkede elefanter og fine mønstre i koboltblåt og gult sender mine tanker til eventyrland. Er det ikke en blomsterduftende hindudronning, som jeg fornemmer antydningen af en bevægelse fra, gemt bag skærmen, reserveret kongens blik?

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.

Måske er det bare mindet om dronning Mrignayani, en viljestærk landsbypige, som kunne nedlægge en rasende tyr med de bare hænder og tryllebinde en konge. Hun blev Raja Man Sing Tomars hustru, og deres kærlighed udviklede sig til sød musik. Sammen komponerede de flere ragas – melodier – og grundlagde den berømte indiske musikskole, Gwalior Gharana.

Udsigt fra Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Udsigt over et diset Gwalior fra Gwalior Fort.

Jeg går gennem døråbninger, ned ad trapper, rundt om hjørner og beundrer fortets detaljerige udsmykning. Jeg har svært ved at tage øjnene fra keramikfriserne, men paladsets rødlige sandsten åbenbarer også smukt udhuggede kunstværker. Hver enkelt påfugl, elefant og tiger gemmer på flere symbolske betydninger. Frugtbarhed, velstand og det menneskelige sind, der normalt er som en vild tiger. Væggenes og facadernes budskaber kan læses af den, som har forstand.

Udhugget påfugl, Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
En udhugget påfugl, der blandt andet symboliserer frugtbarhed. Ville Man Singh Tomar mon være på den sikre side?

Min fantasi maler igen billeder, som kun jeg kan se. Jeg husker, hvordan jeg som barn ønskede, at jeg havde evnerne til at tegne de fantastiske ting, jeg oplevede i mine drømme. Nu har et af mine drømmeslotte materialiseret sig her i Indien. Rajputterne formåede på formidabel vis at gøre fantasi til virkelighed. Og virkelighedens keramikdekorationer bringer endnu flere minder fra barndommens land, hvor jeg tilbragte timer og dage med min mor i lune keramikværksteder og prøvede at blive klog på rødler, begitning og forglødning.

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Man Mandir og resten af Gwalior Fort er bygget på kanten af en 100 meter høj enkeltstående klippe. Slottets mure virker som en forlængelse af klippevæggen.

Man Mandir og resten af det kæmpestore Gwalior Fort er i dag kun en svag afglans af storhedstiden for 500 år siden, hvor kuplerne var belagt med kobber og guld. Men hvilken afglans!

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.

Selvom Taj Mahal er imponerende og templerne i Khajuraho udsøgt udsmykkede, er og bliver keramikslottet i Gwalior min indiske favorit.

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
En drøm af et keramikslot.

FAKTA
Gwalior ligger i Indiens næststørste delstat, Madhya Pradesh, i den centrale del af landet.
Gwalior har skønnet 1.3 millioner indbyggere i 2017.
Byen ligger cirka 320 kilometer syd for Delhi og 120 kilometer syd for Agra.

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Gwalior Fort og Man Mandir våger over byen.

FAKTA GWALIOR FORT
Fortet dækker et område på næsten 3 kvadratkilometer på et plateau, der ligger på toppen af en 100 meter høj sandstensklippe. Som en del af fortet finder man blandt andet seks paladser, hvoraf et i dag er omdannet til museum, adskillige templer, vandreservoirer og cisterner, syv porte samt barakker og bungalows fra den britiske periode i 1800-tallet.
Den tidligste historiske beskrivelse af et fort på dette sted er fra 575. Man Mandir er opført i 1508 og er i fire etager, hvoraf to etager er underjordiske.
Mange dynastier har regeret herfra. Efter det hinduistiske Tomar-dynasti overtog de muslimske stormoguler fra Agra og senest endnu et hindudynasti, nemlig Scindia,  fra 1735-1948, hvor alle de indiske prinsestater blev integreret i den nye selvstændige republik, Indien. Efterfølgende er flere Scindia-familiemedlemmer gået ind i politik.

Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien, © Bitten Holmsgaard.
Raja Man Singh Tomars trone uden for paladset. Her måtte han lade sig skue af folket hver dag. Så han syg ud? Eller stærk nok til at befolkningen var forsikret om, at han kunne opretholde fred?

FAKTA FORTETS VOGTERE
Fuldstændigt fascinerende er turen fra Urwahi-porten op til fortet. Her vogter nemlig mere en 100 jain-statuer, der er hugget ud i klippevæggen i årene mellem 700- og 1400-tallet. Ifølge overleveringen er de udført på bestilling af en af Tomar-dronningerne. Hun var enten selv jainist eller en stor beundrer af deres ikke-volds-religion.
Under stormogulen, Baburs, regeringstid blev statuernes ansigter ødelagt af hans soldater, men siden er de blevet restaurerede.

Jain-statuer, Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Næsten som i et drømmesyn kigger jain-statuer ud af klippevæggen på vej fra Urwahi-porten til selve fortet.

FAKTA JAINISME
En indisk religion, der er en udløber af hinduismen og opstået samtidig med buddhismen omkring 500 år før hvor tid. Cirka 0,4 % af inderne tilhører denne religion.
Ordet “jain” stammer fra “jina,” der på det ældgamle indiske sprog, sanskrit, betyder “erobrer.” En titel, der blev givet til 24 profeter, som erobrede deres egen bevidsthed, begær og krop, og dermed blev befriet for den uendelige cyklus af genfødsler – og viste vejen til nirvana for alle andre.
Barmhjertighed over for alt liv – menneskeligt og ikke-menneskeligt – er centralt i religionen. Intet levende væsen må skades. Derfor er jainister vegetarer. De spiser intet, der kan flyve, løbe eller svømme. De fleste rodfrugter undgår de endda også, da de mener, at hele planten bliver ødelagt, når man fjerner roden.
Mahavira var den sidste af de 24 profeter og bliver anset for at være stifteren af moderne jainisme. Han opgav alt jordisk gods og gik nøgen omkring og var fuldstændigt ligeglad med søvn, personlig hygiejne og mad. Han rejste rundt i hele Indien og prædikede ikke-vold – ahimsa. Han opnåede nirvana gennem dyb meditation uden at drikke eller spise og forlod således sin menneskekrop.
Der er to retninger inden for jainisme: Digambara og Svetambara.
Digambara-munkene går fuldstændigt nøgne omkring, fordi de tror, at Mahavira selv valgte nøgenheden. De trækker håret ud af deres hoveder, rejser fra sted til sted på bare tæer og dækker ikke kroppen, om det er brændende hedt eller frysende koldt. De spiser kun det, de bliver budt af deres tilhængere – og kun den mængde, der kan være på en håndflade eller i en knyttet hånd.
Svetambara-munke og -nonner bærer udelukkende todelte, hvide dragter, fordi de tror på, at Mahavira modtog en guddommelig klædning, som han senere mistede og først derefter gik nøgen omkring. De bærer en påfuglefjer-børste, som de bruger til at feje insekter væk fra vejen, hvor de går – så de ikke risikere at skade dem. De bærer tillige masker for at undgå at indånde insekter.
Jainismen har haft stor betydning for Indiens kamp for selvstændighed, fordi Mahatma Gandhi overtog idéen om ikke-vold – ahimsa.

Jain-statuer, Gwalior Fort, Madhya Pradesh, Indien. © Bitten Holmsgaard.
Adinath var den første af jain-profeterne – og her er han den største jain-statue.

LINKS
Distriktet Gwalior
Madhya Pradesh Tourism
Gwalior top 10 på TripAdvisor
Det arkæologiske museum på fortet
Link til et andet indlæg om Indien her på stedkender

© Bitten Holmsgaard 2017

Fuglefyret

DANMARK ANBEFALING – Trækfugle gemmer på utrolige mysterier. Det var jeg slet ikke klar over før mit besøg i Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle, der ligger enestående smukt på Grenen.

Trækfuglecentret trækker mig ind i fuglenes forunderlige verden ved hjælp af den nyeste teknologi. Med direkte opdateringer af fugleobservationer fra hele verden og ikke mindst ved hjælp af skærme med fantastiske film.

Det Grå Fyr - Center for trækfugle, Skagen, Danmark.

Det hele er interaktivt, så jeg kan trykke mig dybere ned i fuglenes mysterier. Visse fugle kan trække op til 11.000 kilometer og navigere i solskin, skyer og mørke. Centret afslører alle deres hemmeligheder på fascinerende og overskuelig vis, så selv en fugle-ignorant som mig må overgive sig.

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle, Skagen, Danmark.

Jeg slutter besøget med at stige de 210 trin rundt og rundt og 46 meter op i Danmarks næsthøjeste fyr til lyden af fuglestemmer. Min belønning er en ubetalelig udsigt over en af de vigtigste rastepladser på trækfuglenes motorvej – Skagens Gren. Efter fuglene er blevet sluset op gennem Europa, ender de her som i en tragt. Derfor kan de observeres her i meget store tal. Og som leder af fuglefyret, Jacob Funder, siger:

”Hvis man ikke er en dygtig fuglekigger, får man oplevelsen af at være det her.”

Jeg er fuldstændig enig med ham.

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle, Skagen, Danmark.
Udsigt over Grenen fra toppen af Skagen Grå Fyr.

FAKTA
Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle åbnede den 12. maj 2017. Det er åbent året rundt.
Centret bliver drevet af Naturstyrelsen og har tilknyttet en  fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening.

Udsigt fra Skagen Grå Fyr over Skagen by, Danmark.
Udsigt fra Skagen Grå Fyr over Skagen by.

LINKS
Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle
Toppen af Danmark
VisitNordjylland
Naturstyrelsen Vendsyssel
Dansk Ornitologisk Forening

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle, Skagen, Danmark.

© Bitten Holmsgaard 2017

Cordoba – buernes by

SPANIEN – Lige siden jeg første gang så et foto af de karakteristiske rød- og hvidstribede buer, har jeg drømt om at besøge dette sted. Mange år senere står jeg her nu og må dreje rundt om mig selv for at fatte, hvor stor den er –  La Mezquita – moskéen – i Cordoba.

Række efter række af fuldstændigt symmetriske buer, der hviler på 856 søjler, indgyder en følelse af uendelighed. Den sirlige symmetri virker meditativ, og jeg kan næsten mærke pulsen falder simultant med varigheden af besøget. La Mezquita er på én gang slet ikke, som jeg havde forestillet mig og meget, meget mere.

La Mezquita, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Dobbelte buer.

Jeg opdager først nu, at buerne er dobbelte, to og to balancerer de, den ene over den anden. Som om hver bue er sat med eftertryk. Disse dobbelte buer forstærker indtrykket af, at rummet aldrig ender. At moskeen er sit eget univers.

Som et meteornedslag midt i denne prægtige perfektion, har en pyntesyg kirke udraderet buer og søjler i et stort område. Med sine overdådige  krummelurer, udskæringer, guld, hvælvinger og kuppel er kirkens udsmykning så voldsom, at pulsen straks stiger og blikket flakker rundt uden at kunne fokusere. Jeg skynder mig fra kirkens forvirrende uro ud i den omgivende moské. Her kan sjæl og sind finde ro og fokus. Forbindelsen til gud synes mere direkte uden distraherende overdekoration.

La Mezquita, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Den overdekorerede katedral midt i moskéen.

La Mezquitas fuldendte kosmos leder tankerne hen på Cordobas guldalder under maurernes styre for 1000 år siden, hvor muslimer, kristne og jøder stort set levede fredeligt sammen. Lige nu virker det desværre som en parentes i en historie, hvor en kristen konge lod en malplaceret katedral opføre midt i en enestående moské, og andre kristne ødelagde gudebilleder på egyptiske templer, mens muslimer langt senere, i vor egen tid, sprængte Buddhastatuer i Afghanistan i stumper og stykker.

Jeg tænker, at religion har to sider. En fantastisk, som prædiker godhed og skaber smukke værker samt en uforsonlig, som vil omvende og ødelægge det, der kan tolkes som afgudsdyrkelse eller ugudeligt. Den er som dobbelte buer, hvis to lag er dømt til at følges ad. La Mezquitas storslåethed inspirerer til store tanker.

Patio de los naranjos, La Mezquita, Cordoba, Andalusien, Spanien
Patio de los naranjos – appelsingården – ved indgangen til La Mezquita.

Buerne – og storslåetheden – fortsætter uden for moské-katedralen. På sydøstsiden af den, ned mod Guadalquivir-floden, står en triumfbue nærmest henkastet. De omkringliggende bygninger ser ud til at vende den ryggen med deres beskedne bagsider, så den er helt absurd i sin pompøsitet. Men set fra toppen af den 2.000 år gamle romerske bros 16 buer giver den pludselig bedre mening. Den blev bygget som byport under romerne men den udgave, der troner her i dag er fra 1500-tallet.

Triumfbue ved Guadalquivir, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Puerta del Puente – Flodens Port – triumfbuen med La Mezquita i baggrunden.

Nu ser jeg buer overalt, ikke mindst på Plaza de la Corredera, der ligesom La Mezquita er et studie i symmetri med mange meter helt ens buegange og bygninger på pladsens fire sider. Her først på eftermiddagen hviler en afslappet ro og harmoni over den store plads.

Plaza de la Corredera, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Metervis af buegange på Plaza de la Corredera.

Anderledes myldrende er der omkring den fine gamle byport, Puerta de Almodóvar, der gennem sin bue tillader adgang fra Calle Cairuáns bassiner til de blændende hvide husfacader og snævre, snoede stræder i la Judería, jødekvarteret. Her møder jeg både en guitarbygger, som smiler og hilser gennem den åbne dør, da jeg nysgerrigt standser for at se ham arbejde, samt de fineste sølvfiligran-øreringe dekoreret med grøn og hvid emalje, som jeg nu bærer med glæde.

Puerta de Almodóvar, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Kig gennem Puerta de Almodóvar til la Judería.

Cordoba er meget mere end La Mezquita. Jeg er lykkelig for, at jeg har god tid til at slentre rundt, fare vild og indånde den venlige atmosfære i buernes by.

Calle Cairuán, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Calle Cairuán løber langs Cordobas middelalder-bymur, der skærmer for la Judería på den modsatte side.

FAKTA
Cordoba ligger i regionen Andalusien i Sydspanien og har cirka 330.000 indbyggere.
Der har været bosættelser, hvor Cordoba ligger allerede fra år 800 før vor tidsregning. Byen blev senere erobret af blandt andre romerne, som døbte den Corduba.
Andalusien og store dele af den Iberiske Halvø – Spanien og Portugal –  blev regeret af maurerne – muslimske erobrere fra Nordafrika og det syriske område – fra 711 til 1492. Maurerne navngav området Al-Andalus og gjorde Cordoba til hovedstad i en periode.
La Mezquita blev bygget mellem år 785 og slutningen af 900-tallet. Det var emir Abd al-Rahman I, som satte byggeriet i gang.
Cordobas guldalder var årene 929-1031, hvor byen var den velhavende hovedstad i et selvstændigt kalifat. Litteratur og videnskab blomstrede i denne periode.
I 1200-tallet generobrede den kristne kong Ferdinand III Cordoba og fordrev maurerne.
Det var den kristne kong Carlos I, der i 1523 besluttede at bygge en katedral midt i moskéen. Derfor blev blandt andet 437 af moskéens 1293 søjler revet ned for at gøre plads til katedralen. Han skulle dog siden have fortrudt sin gerning og have sagt: ”Vi har ødelagt noget, der var enestående i verden.”
Såvel La Mezquita som det historiske centrum omkring den samt ”Festival de los Patios Cordobeses” – Cordobas årlige festival for blomstrende gårdhaver –  er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Puente Romano, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Puente Romano – den romerske bro – med de 16 buer.

LINKS
Turismo de Cordoba
La Mezquitas hjemmeside
Spaniens turistside på dansk
Radioprogram på DR P1 om Andalusien fra år 711-1492

La Judería, Cordoba, Andalusien, Spanien.
Typisk gade i la Judería, jødekvarteret, i Cordoba.

© Bitten Holmsgaard 2017

Åndehul på trods

DANMARK ANBEFALING – Lugten af tjære pirrer næseborene allerede, idet jeg træder ind ad døren, og vækker minder om barndom og gåture ad moler og langs havne. Indenfor fylder en næsten færdigbygget gammeldags klinkbygget fiskekutter over to trediedele af Han Herred Havbådes lille bådebyggeri. Herinde virker kutteren som en kæmpe.

Han Herred Havbådes bådebyggeri er så lille, at jeg ikke kan komme på så stor afstand, at jeg kan få hele båden med på et billede.

Og den bliver større i takt med, at jeg klatrer op af trapper og stiger for at komme om bord. Jeg kravler helt ind i maven på den for at se på motoren og op i styrehuset, hvor rattet endnu ligger uforbundet på styrestolen.

Han Herred Havbåde, skibsbyggeriet, Slettestrand, Jammerbugten, Nordjylland.
Alle besøgende får lov at klatre op ad trappen og komme om bord.

Jeg glæder mig nostalgisk over, at denne type båd stadig efterspørges, og at der stadig eksisterer fiskere på denne egn, som dagligt sejler ud og fisker med garn og snurrevod og om eftermiddagen lander dagens fangst direkte på stranden.

Begejstringen over at sådan et åndehul, hvor tradition og respekt for håndens værk og historien stadig findes – næsten på trods af tidens krav om effektivisering og stordrift – bobler i mig, mens jeg kigger ud over stranden og havet uden for skibsbyggeriet.

Slettestrand, Jammerbugten, Danmark.
Han Herred Havbådes bådebyggeri ligger direkte på stranden.

Jeg anbefaler alle, som gerne vil opleve traditionen i levende live, at kigge inden for i Han Herred Havbådes bådebyggeri i Slettestrand, hvis I alligevel er i nærheden.

Han Herred Havbåde, Slettestrand, Jamerbugten, Danmark.
På dækket af “Kakani III” i bådebyggeriet i Han Herred Havbåde.

FAKTA
Foreningen Han Herred Havbåde er et samarbejde mellem Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand i Han Herred. Formålet er at bevare og videreudvikle de karakteristiske klinkbyggede kystbåde, der stadig bruges til erhvervsfiskeri i Thorupstrand.
Havbådehuset og bådebyggeriet ligger i Slettestrand ved Jammerbugten lidt nordøst for Fjerritslev i Nordjylland.
Det er et arbejdende værksted, og alle er velkomne til at kigge indenfor hver tirsdag fra kl. 14-16 eller den første lørdag i måneden fra kl. 10-15.
Det er gratis, men frivillige donationer modtages gerne.
Tag bare børnene med i bådebyggeriet – såvel den 7- som 2-årige syntes, det var spændende.
Kutteren, der i foråret 2017 bliver færdigbygget i bådebyggeriet, er Kakani III, der er bestilt af Thorupstrand Kystfiskerlaug. Lauget er en sammenslutning af fiskerfamilier, der køber fangstrettigheder i fællesskab.
Thorupstrand er Nordeuropas største kystfiskerleje på åben strand.
Sidst der blev leveret en klinkbygget båd til kystfiskeri var i 2002.

Han Herred Havbåde, Slettestrand, Jammerbugten, Danmark.
Her hos Han Herred Havbåde holdes traditionerne i live.

LINKS
Han Herred Havbåde
Thorupstrand Kystfiskerlaug
VisitJammerbugten
hanherred.dk
Indslag fra TV2 Nord om den nybyggede fiskekutter
Indlæg på stedkender om Kirsten Kjærs Museum ved Frøstrup

© Bitten Holmsgaard 2017