ITALIEN ANBEFALING – Venedig er en af de byer, der døjer med ”overtourism” – for mange turister. Det er fuldt forståeligt, at mennesker i massevis besøger byen, for her er der i sandhed tale om en enestående by. Der er heldigvis stadig masser af fine steder i Venedig, hvor der er få eller ingen turister.
Her er tre forslag til at bevæge sig væk fra turiststrømmene, der er mest koncentreret i området mellem Piazza San Marco – Markuspladsen – og Ponte di Rialto – Rialtobroen.
1. Isola di San Pietro – tag en pause
Her slog Venedigs første indbyggere sig ned i 500-tallet. Og her slår jeg mig ned på en bænk med udsigt til de mange små både, der ligger fortøjet i den brede Canale di San Pietro.
Jeg er omgivet af grønne plæner og høje træer. Her er stille og fredfyldt og ingen andre mennesker. Det svagt hældende klokketårn, der hører til kirken, San Pietro di Castello, strækker sig op mod den blå himmel.
Kirken er oprindeligt fra 700-tallet og var indtil 1807 Venedigs domkirke, inden Napoleon videregav den værdighed til den mere imposante Markuskirke. Kontrasten mellem det summende menneskemylder omkring den nuværende domkirke og ubevægeligheden her foran den tidligere kan ikke være større.
San Pietro di Castellos enkle og symmetriske facade i hvid marmor er tegnet af en af regionens berømteste arkitekter, Andrea Palladio, der også har nogle meget berømte villaer mellem Venedig og Verona på samvittigheden.
Hernede under træernes kroner kan jeg hvile fødderne og sætte hjernen på standby, mens jeg lader op til en ny tur rundt til Venedigs rigdom af kunst, kirker og køer.
Jeg rejser mig fra bænken og slentrer hen til den ene af de to broer, der forbinder Isola di San Pietro med resten af bydelen Castello. Nu er jeg parat til nye eventyr i vidunderlige Venedig.
2. Campo dell’Arsenale – prøv at finde vikingernes runer
Jeg ved, de er der. Men mine øjne kan simpelthen ikke få øje på dem, selvom jeg nærstuderer den ranke marmorløve foran den formidable Porta Magna, der var landindgangen til Venedigs Arsenale. Her har jeg stået og ledt mange gange – også i dag. Jeg synes, jeg kan se noget, men det ligner ikke runer.
Ifølge arkæologerne så slynger der sig ellers et runebånd henover løvens højre skulder. Det stammer fra dengang løven residerede i Piræus i Grækenland, da landet var en del af det Byzantinske Rige. Her kom en ukendt viking forbi og ridsede sine runer i løven. Siden stjal den venetianske admiral, Francesco Morosini, løven og bragte den hjem til Venedig. Morosini blev senere udpeget til doge, øverste leder, af Republikken Venedig.
Han var for øvrigt så glad for sin kat, at da den døde, fik han den balsameret, og den dag i dag kan man se den udstillet på museum. Løver er jo en art i kattefamilien, men det er nok ikke alene af den grund, at Morosini tog løven med hjem.
Bortset fra løven og de andre skulpturer foran Porta Magna er der ganske få tilstede her på den brede Campo dell’Arsenale. Det er et af mine favoritsteder i Venedig – især om formiddagen, hvor solen får pladsens gule og rødlige nuancer til at lyse. Her hersker en sjælden ro og behagelig langsommelighed. Jeg får følelsen af, at tiden står stille, og at jeg kan blive her, så længe jeg lyster. Så jeg bliver her mindst en times tid. Sætter mig og bestiller ”un caffè ameriano e un bicchiere di acqua frizzante, per favore” – en stor, tynd kop kaffe og et glas danskvand, tak.
På dette rolige sted er det pudsigt at tænke på, at inde bag porten lå i århundreder verdens første samlebåndsproduktion – Venedigs Arsenale – skibsværftet – hvor republikkens flåde blev bygget og vedligeholdt. Flåden var nøglen til Venedigs magt, rigdom og militære formåen, og ifølge datidige beretninger kunne de16.000 værftarbejdere producere en hel galej på få timer.
Jeg skal heldigvis hverken producere eller præstere noget, men udelukkende nyde min kaffe, Porta Magna og Campo dell’Arsenale.
3. Cannaregio – drik og spis
Vandet i Rio di San Girolamo blinker blågrønt, mens folk begynder at flokkes uden for de små restauranter og ”bacari” – bittesmå, venetianske beværtninger – der ligger fint fordelt langs Fondamenta degli Ormesini og Fondamenta della Misericordia i bydelen Cannaregio. På fortovet, der trofast følger kanalen, er der kun ganske få mennesker på strækningerne mellem udskænkningsstederne.
Tre unge mænd har stillet en vinkøler med en flaske prosecco på den flade afslutning på gelænderet på en af broerne. De står og snakker med hvert sit halvfyldte glas i hænderne. Ved den lille bacari bag dem er der fyldt op ved alle borde inde og ude, og der hersker en livlig løssluppenhed her lørdag allerførst på aftenen.
Mens solen går ned og indhyller facader og kanal i et blødt, gyldent skær, stiger stemningen, og dette maleriske sted bliver endnu mere indtagende. De brudstykker af samtaler, jeg fanger, foregår på italiensk.
Og vi skulle have gjort som italienerne: reserveret bord. Det erkender vi lettere skuffede, da tjeneren beklager de manglende pladser på en af de allermest indbydende bacari. Intet er dog så skidt, at en isbod med ”gelato artigianale” – hjemmelavet is – ikke kan råde bod på det.
Med den værste sult stillet og deraf følgende ro og overblik finder vi da også et hyggeligt trattoria, som serverer ”fritto misto veneziano” – en mundvandsfremkaldende, traditionel ret bestående af friskfanget, friteret fisk, skaldyr og blæksprutteringe.
Da vi mætte af mad, vin og stemning stiger op på broen og passerer henover Rio di San Girolamo, skinner vandet som sort fløjl med funklende stjerner i.
TIPS
Vælg den rette årstid til at besøge Venedig. Sent efterår, vinter eller tidligt forår – så undgår du blandt andet krydstogtsturisterne. Og Venedig er smuk og forførende uanset vejr og temperatur.
Ulige år er Biennale-år i Venedig. Venedig Biennalen er en meget anerkendt, international kunstudstilling og -begivenhed, der sætter sit præg på hele Venedig. Det betyder også, at der er mange flere mennesker end normalt i Biennale-området i Giardini og omkring Arsenale. Biennalen foregår fra maj til november og trækker op til 600.000 besøgende. Så vil du besøge Arsenale i ro og mag i et Biennale-år, så kig forbi mandag, hvor Biennalen holder lukkedag.
Overnat i Venedig. Rigtigt mange af Venedigs turister er på endagstur. Ved 17-tiden begynder det at tynde ud i menneskemylderet.
LINKS
Google maps Isola di San Pietro
Google maps Campo dell’Arsenale
Google maps Fondamenta degli Ormesini
TurismoVenezia
Den italienske stats turistbureau
Naturhistorisk Museum i Venedig hvor Morosinis balsamerede kat er udstillet
En artikel på stedkender om Burano i Venedigs Lagune
En artikel på stedkender om Venedig i børnehøjde
En artikel på stedkender om 3 udsigtspunkter i Venedig
© Bitten Holmsgaard 2019